I de senere år, og ligegyldigt hvilken farve, der har haft flertal i Folketinget, så er det blevet nærmest “selvindlysende”, at vores universiteter skal præstere. Sidste år indførte man nogle ændringer og kvoter, som gør, at flere fag på sigt kan ske at falde helt ud. Jamen, jamen, hvad er der blevet af muligheden for at undres, for at undersøge, for at debattere, for igen at undres…? Det er der ikke tid til mere, for uddannelserne skal tilrettelægges, så de er rentable for samfundet, altså ud fra konservative økonomiske modeller!
Det går virkelig ikke! For hvor skal grundforskningen gøre af sig selv i sådan en organisation? Hvordan skal det kunne lade sig gøre, at lave grundforskning for private sponsorater? Kan det være rigtigt, at der endnu mere end det allerede sker, f.eks. inden for Landbrug (Foulum mfl.) alene skal kunne “forskes” for at eftervise teser inden for snævre rammer?
For mig at se, runder alle spændende opdagelser af noget, hvor mennesker har fået lov at undres og eksperimentere. Hvordan skal der blive plads til det?
Et indspark fra organisations-freak’en her:
Jeg tror at vi må gå grundlæggende til værks. Og er det ikke noget vi meget gør i Alternativet? Kreativitet, åbenhed, nysgerrighed… jeg er enig i at det resultatorienterede slet ikke er nok. Og hvem sætter egentlig målene? Anyway; det bliver ofte gjort forhastet.
Jeg tror at vi med basis i organisk organisation (hyp, min kæphest! - men jeg mener det altså ) ganske enkelt spontant kan forme grupper som det passer os hver især med emner som fx “Hvordan kan vi forbedre vores universiteter?”. Og der kan interesserede “gennem-ild-og-vand” sjæle så sammen med diverse indkaldt fagkundskab og god kontakt med resten af organisk-sationen… der kan de/ vi flytte noget!
Som ansat på et af landets universiteter er jeg så absolut enig i dine synspunkter og deltager gerne i en diskussion, der dog nok kræver en del tid. Er der mon blevet dannet en gruppe, der har kastet sig over spørgsmålet?