Hvorfor ikke forbyde partiforeninger at opstille?

Politikområder Indenrigspolitik og Offentlig Sektor
1

Sådan som vores folkestyres valgform er indrettet, er den faktisk udemokratisk, af flere årsager.

1. Ingen partiforeninger har af Grundloven fået ret til at være opstillet ved folketingsvalg.

Når valgloven giver partiforeninger til at opstille som valgobjekter, går valgloven bag om Grundloven og på den måde tilsidesætter valgloven Grundloven, som værende en Grundlov.

Det synes jeg er betænkeligt

2. Valgloven gør vælgernes stemmer til ikke direkte stemmer af folketingsmedlemmer.

Valgloven har udformet valgproceduren på en sådan måde, at en vælgers direkte stemme på en kandidat kan flyttes til en anden kandidat og på den måde bliver valget ikke længere et direkte valg, som Grundloven foreskriver at valg af folketingsmedlemmer skal være.

Vores folkestyre ville være bedre tjent med, at indflydelse tildeles de kandidater der har fået flest personlige stemmer, da det er et valg af folketingsmedlemmer og ikke et valg af partiforeninger.

3. Det værste tilfælde af udemokratisk valgprocedure, er fordelingen af tillægsmandater, da de fordeles på partiforeningerne og ikke på de kandidater der har fået flest personlige stemmer.

Denne tillægsmandatfordeling fratager gruppen af kandidater uden for partierne at få del i 40 pladser i folketinget, da tillægsmandaterne netop fordeles på partiforeningerne. En kandidat uden for partierne der lige akkurat ikke opnår et kredsmandat, vil end ikke kunne få et tillægsmandat, selv om kandidaten vil kunne være den af de kandidater der ikke fik kredsmandat i landsdelen, der har flest personlige stemmer.

Jeg synes det er et stort problem for vort folkestyre, at valgloven ikke overholde Grundlovens bestemmelse om, at valgloven skal sikre en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelse blandt vælgerne.

Derfor vil det være passende, at valgloven bliver ændret på den måde, at partiforeningerne ikke kan opstille som valgobjekter ved valg af folketingsmedlemmer, netop fordi partiforeningerne ikke kan være folketingsmedlemmer.

Hvordan har I andre det med denne lovgivning omkring valg af folketingsmedlemmer?

2

Lars, jeg kan godt se, at der er et dilemma omkring direkte valg kontra valgloves fordelingssystem, som du netop beskriver det. Grundloven skulle gerne være den overordnede lov i praksis.

På den anden side ønsker jeg heller ikke total individualisering, idet jeg forudser et kaos af parlamentariske umuligheder, som måske ville kunne holde i fx 3 måneder i bedste fald … Måske ville man end ikke nå til et forståelsespapir, som jo trods alt er kommet lidt på mode, hvilket jeg oplever som et konstruktivt politisk kompromisværktøj.

Jeg ved ikke, om der kunne være en varians imellem det som du foreslår og så den nuværende valgpraksis? Grundloven kunne jo også af andre grunde - med stor fordel ændres - det virker sådan lidt komisk i mine øjne, at de første ca. 30 paragraffer drejer sig om “kongen”

3

Gunhild, jeg fornemmer, at du er havnet i samme fejlopfattelse af individuelt valg af folketingsmedlemmer, som mange andre.

Min opfattelse er, at det er partierne der har startet den opfattelse, for skulle den være rigtig, så ville vi også opleve partierne som det rene kaos.

Partier består jo ikke af grupper der bliver valgt som partierne ved folketingsvalg bliver det. Partiernes funktion er jo ikke meget anderledes end et folkestyre.

Den kaosteori er partiernes, minus Alternativets selvfølgelig, idé og den har befolkningen taget godt og grundigt til sig.

Det interessante er, at den bedst fungerende foreningsstruktur der findes er faktisk andelsbevægelsens og tager vi stemmerne ved folketingsvalg og sammenligner dem med husdyr hos andelsbevægelsens medlemmer, så ville den der fik mange stemmer have samme indflydelse som den der blot havde få stemmer. Men sådan er vort folkestyres valgsystem ikke udformet - hvorfor mon?

Går vi tilbage i vort folkestyres valgsystem, så startede det som individuelt valg i enkeltmandskredse.

Nu skete der den udvikling i vort samfund, at den bedste måde at få indflydelse på, var ved at samle sig i foreninger og på den måde opstod partiforeningerne.

Efterhånden blev partierne dem der bestemte, hvem folk skal stemme på, for partierne bestemte hvem der skulle stilles til valg, fuldstændig som i dag. Hertil skal vi også huske, at dengang i 1800-tallet, var en stor del af befolkningen organiseret i foreninger, både landboforeninger, fagforeninger, loger.og partiforeninger.

På grund af enkeltmandskredsvalgenes måde at fordele kredsene på, opstod der en udvanding af bypartiernes stemmer i forhold til landbopartiernes stemmer, da bypartierne fik flere og flere stemmer til deres enkelte kandidater, mens landbopartiern fik færre og færre stemmer til deres kandidater og alligevel fik landbopartierne flest medlemmer i folketinget, selv om de havde færre stemmer.

Derfor fik vi den nuværende form for folketingsvalg i 1920, med flermandskredse (storkredse), mens partisystemet blev indføjet i valgloven.

Grundloven skulle dog også ændres, da den havde enkeltmandskredsvalg formen stående i sin tekst.

Nu fik Grundloven indføjet §31, stk. 2, som siger, at valgloven skal sikre en ligelig repræsentation af de forekellige anskuelse blandt vælgerne …

Der kunne dog ikke stå partier i stedet for anskuelser, for det skulle være muligt at stille op som enkeltkandidat, uden at være med i et parti, for sådan var det også ved enkeltmandskredsvalgene.

Valgloven kunne derimod gøre det sværere at blive valgt som enkeltkandidat uden for partierne, for partierne bryder sig nemlig ikke om de individuelle kandidater uden for partierne, for dem har partierne ingen magt over, som de har over deres egne medlemmer i folketinget også den dag i dag.

Jeg er helt sikker på, at 179 individuelle medlemmer i folketinget vil kunne samarbejde lige så godt og om muligt endnu bedre end det sker i dag, i folketinget.

Vi skal endvidere huske på, at partierne har under 100.000 medlemmer ud af en vælgerbefolkning på 4.675.687 (12.11.2021).

Jeg vil mene , at fik vi valg af enkelt-kandidater, ville der kunne blive kandidater med over 100.000 stemmer, men som dog ikke have mere at skulle have sagt end den kandidat, der også er blevet valgt med blot 5.000 stemmer.

Den valgform er jo netop andelsbevægelsens måde at fordele indflydelse på og den foreningsstruktur var jo netop andelsbevægelsens styrke.

Hvorfor har vi så ikke den form for foreningsstruktur i vort folkestyres øverste organ - folketinget?

4

Jeg kan godt lige, at du argumenterer vedholdende for dit synspunkt!

Dog kan jeg ikke se noget belæg for din påstand: " jeg er helt sikker på, at 179 individuelle medlemmer i folketinget vil kunne samarbejde lige så godt og om muligt endnu bedre end det sker i dag, i folketinget."

Idet jeg oplever, at TV-pressen interesserer sig væsentlig mere for såkaldte stemmeslugere end det modsatte. Jeg tror, at du glemmer at tage højde for den 4. såkaldte statsmagt. Og selvom man er en såkaldt stemmesluger, er det jo ikke sikkert, at man er en god politiker, der kan eller vil samarbejde bredt.