Jacob Sabir, som jeg ikke kender meget til og ikke ved om jeg er enig med i ret meget, har nedenstående indlæg på sin fb-side. Jeg har forhørt mig lidt her og der, og det ser desværre ud til at være en korrekt beskrivelse. Hvis der i befolkningen i dag er den samme angst og frygt for de nye flygtninge, som der var for jøderne dengang, kunne man så forestille sig, at Alternativet stiller forslag om, at der skulle være en slags kontrakt som i USA, hvor der skrives under på at man skal følge landets love (så længe de ikke strider mod menneskerettighederne) for at kune opholde sig i DK. ‘Hvorfor/hvorfor ikke’ er det en mulighed?
Vil i gentage fortidens synder igen, Inger Støjberg og DF?
¤¤Angsten og frygten for de jødiske flygtninge¤¤
Angst for at blive løbet over ende af fortvivlede jødiske flygtninge fik Danmark og andre nabolande til at ændre flygtningepolitik. Mens målsætningen i Danmark hidtil havde været at forhindre de tyske jøder i at slå sig ned i Danmark, blev målet nu at undgå, at de overhovedet kom over grænsen. Under besættelsen af Danmark, forsøgte dansk politi flere gange at sende jødiske flygtninge tilbage til Tyskland.
Jødiske flygtninge i Danmark blev under Anden Verdenskrig udvist til Tyskland, selv om tyskerne ikke ønskede at få dem udleveret på det tidspunkt. Justitsministeriet har i en række konkrete sager i begyndelsen af krigen aktivt presset på for at få flygtninge deporteret. Det er beskrevet hvordan danske embedsmænd pressede på for at få flygtningene sendt tilbage. Af flere dokumenter fremgår det, at justitsministeriet i andre sager endnu ikke havde fået en anmodning om udlevering, men blot gennemførte udvisningen med henvisning til, at der var en anmodning på vej.
¤¤Grænsekontrollen og forsørgelseskravet¤¤
Den masseflugt, som blev resultatet af Krystalnatten, fik nabolandene, herunder Danmark, til at tage ekstraordinære forholdsregler for at undgå at lukke de mange flygtninge ind. Danmark ville ikke risikere at komme til at ”hænge” på flygtningene. Og oven i købet flygtninge, som ikke kunne forsørge sig selv. Officielt lød forklaringen, at de ikke havde penge nok til et længerevarende ophold. De blev afvist. Afvist på grænsen til Danmark, og sendt tilbage til Nazityskland.
Fra 1. juli 1938 blev det bestemt, at østrigere (jøder), skulle have visum for at komme ind i Danmark. Men ingen visumansøgninger blev bevilget, hvis myndighederne fik mistanke om, at det drejede sig om jøder. De kunne kun få lov at rejse ind i Danmark, hvis de var i besiddelse af opholdstilladelse i et andet land og blot skulle passere dansk territorium.
¤¤Grænsebommen lukkes for forfulgte jøder oktober 1938¤¤
I løbet af september oplevede myndighederne ved flere lejligheder, at nazisterne tvang jøder ombord på skibe med kurs mod Danmark med ordre om, at de ikke måtte fortælle om det. Det fik regeringen til at beslutte, at grænsen definitivt skulle lukkes for jødiske rejsende fra lande, hvor de blev forfulgt, da forfølgelsen ville forhindre dem i at tage hjem igen. Og den 6. oktober gik grænsebommen definitivt ned, medmindre flygtningene på forhånd havde fået en indrejsetilladelse fra det danske Justitsministerium eller havde været så heldige at få opholdstilladelse i et andet land. Politiske flygtninge kunne derimod stadig få asyl.
¤¤Tilknytningskravet til jøderne¤¤
For at få tilladelse til at rejse ind i Danmark blev det krævet, at flygtningen havde en meget nær familiemæssig tilknytning til landet. I praksis skulle man have været dansk statsborger.Det forhold, at forældre, børn eller søskende boede her, var ikke tilstrækkeligt. Efter Krystalnatten blev der dog i visse tilfælde givet adgang for enlige, gamle mennesker med en dansk søn eller datter. Men kun, hvis den pågældende ikke længere havde familie i Tyskland/Østrig, som kunne risikere at følge efter. Det var desuden en betingelse, at den herboende familie kunne stille store økonomiske garantier. Det var altså kun de mere velhavende danskere, der kunne få deres gamle mor eller far til landet.Efter Krystalnatten steg antallet af ansøgninger om opholdstilladelse betragteligt. Mange tyske og østrigske jøder var nu smidt i kz-lejre med besked om, at de kunne blive løsladt, hvis de fandt et land, der ville modtage dem. Danmark hørte ikke til de lande. Her gjaldt det: ingen tilknytning, ingen opholdstilladelse
¤¤Illegale flygtninge sendes retur til Tyskland¤¤
Den danske landegrænse var kort og velbevogtet. Derfor kom der forholdsvis få flygtninge illegalt ind i landet. Og dem, det lykkedes for, blev hurtigt opdaget og arresteret. Hvis flygtningen ikke havde nogen, som kunne hjælpe ham og tale hans sag hos myndighederne, blev han overgivet til tysk politi. I nogle tilfælde nægtede tyskerne at modtage flygtningen, og han måtte så blive siddende i arresten, indtil tyskerne bøjede sig, eller det lykkedes den jødiske hjælpekomité at skaffe ham et midlertidigt ophold i et andet land. En del af de flygtninge, som blev sendt retur til Tyskland, omkom senere i nazisternes udryddelseslejre. At det skulle blive resultatet, var der imidlertid ingen, der havde fantasi til at forestille sig i 1938/39. Derimod var de danske myndigheder bekendt med kz-lejrene og de forhold, jøderne blev budt.
¤¤De strandede jødiske flygtninge¤¤
I løbet af sommeren 1939 kom en del jødiske flygtninge ind i Danmark, fordi de havde fået opholdstilladelse i England eller visum til oversøiske lande. Inden de rejste, ville de benytte lejligheden til at tage afsked med venner og familie i Danmark. Efter England havde erklæret Tyskland krig, annullerede de engelske myndigheder imidlertid alle tilladelser, der var udstedt til tyskere/østrigere. Samtidig viste det sig, at de visa, som oversøiske lande havde udstedt, ikke altid var det papir værd, de var skrevet på. Derfor strandede godt 1.000 flygtninge i Danmark.
Krigsudbruddet førte dog til en ændring af flygtningepolitikken, idet der nu blev sat en stopper for udvisninger af jødiske flygtninge.
¤¤¤Flygtningene på offentlig hjælp og krav til statsborgerskab¤¤¤
For hovedparten af de jødiske flygtninge fortsatte tilværelsen som hidtil under tysk besættelse. Ganske vist krævede tyskerne de private hjælpekomitéer nedlagt. I stedet fik flygtningene så for første gang adgang til offentlig hjælp. Det havde som en sidegevinst, at det blev noget lettere at få en arbejdstilladelse. Det var dog sjældent inden for de områder, hvor deres evner og kvalifikationer lå, men det gjorde dem i stand til at klare sig igennem besættelsen uden at skulle bede myndighederne om hjælp. Det forhold, at man havde modtaget offentlig hjælp, havde i øvrigt efter krigen den konsekvens, at det blev vanskeligere at få dansk statsborgerskab.
¤¤¤Arrestationer af jødiske flygtninge¤¤¤
Jødiske flygtninge blev i visse tilfælde arresteret og anbragt i Horserød Lejren. Ofte skete det på dansk initiativ som straf for helt banale forseelser. Men mens tyskerne havde et gammelt udestående med deres politiske modstandere, var de ikke interesseret i at få jøder tilbage til Tyskland. Der var endnu ikke truffet beslutning om udryddelsen, og målet var stadig at få dem ud af Det Tredje Rige. De blev derfor løsladt. Det forhindrede dog ikke det danske politi i at arrestere dem på ny, for så igen at måtte sætte dem fri, fordi tyskerne fortsat sagde nej tak.
¤¤Justitsministeriets overgivelse af jødiske flygtninge til Gestapo 1940-1943¤¤
Krigen havde sat en stopper for udvisninger til Tyskland. Der fandtes imidlertid et antal jødiske flygtninge i Danmark, som myndighederne ikke havde opgivet at slippe af med. De var enten kommet illegalt over grænsen eller havde ingen til at forsørge sig og blev derfor set som subsistensløse. To var dømt for kriminalitet. Det lykkedes i løbet af de første besættelsesår at overtale tyskerne til at tage imod dem. I alt blev 20 jødiske flygtninge overgivet i Gestapos varetægt under besættelsen. 15 af dem blev udleveret udelukkende efter dansk ønske. Heraf var de seks kommet illegalt ind i landet under besættelsen, det drejede sig om en kvinde og hendes tre små børn og to ældre søstre. Alle seks mistede livet. I alt 18 af de udleverede overlevede ikke deportationen til Tyskland.
¤¤¤Anders Foghs undskyldning for fortidens synder 2005¤¤¤
Danmark er kendt og berømmet for den storstilede redningsaktion af jøderne i oktober 1943. Oplysninger om Danmarks behandling af jødiske flygtninge, herunder særligt at nogle af dem var blevet udvist og overgivet i hænderne på deres forfølgere med forfærdelige konsekvenser, sendte derfor chokbølger gennem offentlighed og politikere.
Den 4. maj 2005 førte fortidens synder derfor til en officiel undskyldning fra statsminister Anders Fogh Rasmussen. I sin tale sagde han: ”En undskyldning kan ikke gøre historien om, men den kan tjene til at erkende historiske fejltagelser, så nuværende og kommende generationer forhåbentlig undgår lignende fejl i fremtiden”!
Nr. 36/1400 Gentager regeringen & vi fortidens synder?
Det er derfor jeg kæmper #KrigenmodFrygt, fordi jeg er #SønafDanmarkog #JegTørTale. #DetHandlerOmMennesker & #DetHandlerOmDanmark
Jacob Sabirs billede.
