Kære medlem,
Vi håber, at du nyder det milde høstvejr og skovens smukke farver
Kommunalvalget er lige om hjørnet, og i Alternativet Helsingør håber vi, at vi får mindst ét mandat i byrådet.
Vi har valgt at indgå i et teknisk valgforbund med Lokaldemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Enhedslisten. Det har vi gjort for at undgå stemmespil, og fordi vi ønsker en politisk forandring, hvor natur, menneske og økonomi går op i en højere enhed. Vi vil naturligvis samarbejde med alle, der ønsker det samme som vi, og der kan blive mange enkeltsager, hvor vi finder sammen med andre partier end dem, vi er i det tekniske valgforbund med.
Dette er Alternativets første Kommunalvalg, og da en af vores grundidéer er borgerinddragelse, har vi brug for at høre din mening om den konstituering, som vi forhåbentligt kommer til at være en del af, og vi håber du vil bruge 5 minutter på at svare på de 5 spørgsmål i vedhæftede dokument Konstituerings spørgsmål.docx (185.8 KB)
og sende dem retur til helsingoer@alternativet.dk
Kærlig hilsen
Bina og Ditte