Byrådskandidater
Den 11. januar skal vi vælge hvem der skal være byrådskandidater for Alternativet. Vi har fra bestyrelsens side ikke sat nogen begrænsning på antallet. Så det, det gælder om, er at få minimum 50% af de fremmødtes stemmer, i en afstemning hvor man kan sætte kryds ved alle de opstillede.
Kan du lide at være i centrum, og tale Alternativets sag, og vil du gerne tage rundt til paneldebatter og besøge skoler og virksomheder og den slags henover sommeren og efteråret 2017, så vil vi gerne opfordre dig til at stille op til valg til byrådskandidat på opstillingsmødet
Du sender et kort skriv om din baggrund og hvorfor du gerne vil stille op til silkeborg@alternativet.dk. Du er også velkommen til at ringe til Louisa på tlf 24603609 for at høre mere. Desuden vil vi invitere alle interesserede til at komme med i vores team “Å i Silkeborg Byråd”, som mødes næste gang d. 7. december kl. 17-20 for at arbejde med udvikling af lokalpolitik for Silkeborg.
Opstillede indtil videre:
Carsten Ørum Skytt
Carsten har været selvstændig i 15 år, er far til 3 børn under 6 år, og har arbejdet med sociale forhold i en årrække som iværksætter. Carsten tror på mere plads til personlige beslutninger i den offentlige forvaltning og er stærk modstander af systemtænkning. Carsten er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet i 2016.
Preben Lund Foged Rasmussen
Preben har en bonusdatter og bor i Silkeborg. Preben er medlem af lokalbestyrelsen, og været aktiv i forskellige sammenhænge. Han arbejder til dagligt indenfor social psykiatrien, og har baggrund som højskolelærer. Preben er kreativ, social og aktiv i omstillings bevægelsen.
Claus Løwe Klostergård
Claus er inklusionspædagog på Langsøskolen, han bor i Sinding med sin kone og 2 børn, og han er næstforperson i vores bestyrelse.
God weekend!
Hilsen bestyrelsen