Hvem har taget vore vælgere – Hvor skal vi hente vores

Jeg har gjort mig nogle tanker om hvilke strategiske overvejelser, Alternativet skal foretage ifm. den kommende valgkamp.
Vi skal naturligvis prioritere vore mærkesager. For at undgå, at vi skyder med spredehagl, synes jeg vi skal tænke på

  1. Hvilke vælgergrupper ønsker vi at få i tale
  2. Hvilke vælgergrupper er modtagerne af vore budskaber på/i:
  • de sociale medier
  • lokalaviser (gratis ugeaviser)
  • landsdækkende aviser
  • vælgermøder, lokale og
  • i landsdækkende radio- og tv-kanaler

Ad. 1
Epinions måling pr. 25. august 2022 (via dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger) viste, hvor vore vælgere flyttede sig hen fra valget og til nu:


Vi afgiver tilsyneladende flest stemmer til F (SF), Ø (Enhedslisten), B (Radikale V.), (C) Konservative og (Q) De frie Grønne.

Og hvorfra vi fik vore vælgere:
… især fra (B) Radikale V.


Scroller man lidt ned på DR’s side kan man i det næste skema konstatere, at de unge & kvinder skifter mest til/fra Å

MINE ønsker og prioriteter er, at
** vi undgår en regering støttet af bl.a. Inger Støjberg (Æ), „Den usynlige statsministerkandidat“: Lars Løkke (M) og (D) Nye Borgelige.
OG
** vi samarbejder med (kandidater fra) de øvrige grønne partier (G og Q), der også ligger under spærregrænsen.

Jeg udleder fra vælgervandringerne, at vi skal og har mulighed for at hente vore stemmer fra vælgere, der støtter

  • (C) Konservative (der desværre) er lunkne på den grønne dagsorden. De har snuppet 6% af vore vælgere. Deres nye vælger er kvinder, unge og tvivlere.
  • (M) Moderaterne (3% af vore) [– „En masse varm luft fra formanden!!“] Især tvivlere!
  • (V og Æ) Venstre ville jeg gerne byde ind på, men de har kun deres kernevælgere tilbage, så det bliver meget svært. Men kommer vi i dialog med bønderne og deres organisationer (som bl.a. Carsten Sohl arbejder på), kunne det gøre en forskel. At vi med denne dialog demonstrerer, at vi (Å) gerne vil lytte og forstå, kunne vi måske også fravriste nogle mænd af V’s frafaldne (til Danmarks Demokraterne (Æ)).
  • (K) er en outsider i denne forbindelse. Jeg er overbevist om, at deres skrappe abortholdninger får mange vælgere til at kikke andre steder hen. Nogle kunne komme til os! Alle grupper.
  • Ikke (kun) at prioritere at hente stemmer fra B, Ø, F og A – som umiddelbart kunne være de nemmeste at få (tilbage – ikke mindst fordi vi har afgivet flest vælgere til dem.)

Ad 2.
Jeg har ikke nogle data, jeg kan referere til.
Mit budskab må være, at man – i sit ordvalg og i sine valg af emner – skal være opmærksom på modtagergrupperne. Der er stor forskel på at skrive et indlæg i JP, BT og på TikTok.

Kære Carsten!
Du skriver:

…“Vi skal naturligvis prioritere vore mærkesager. For at undgå, at vi skyder med spredehagl, synes jeg vi skal tænke på”…

Tak fordi du gør dig strategiske tanker med hensyn til kommunikation i forhold til vælgergrupper og forskellige medier . Og jeg vil dog meget anbefale, at du samtidigt undgår skydemetaforer og statiske undersøgelser, som jo er et øjebliksbillede fra fortiden…
Dels er samfundsudviklingen meget heftig på den korte bane mht. stigende energipriser og inflation. Og dels er intuition og samtalen med din og min næste det bedste redskab både på den korte og den lange bane. (du har jo et fint eksempel med landmandssamtaler/ og der kunne vel også være relevante landkvindssamtaler :blush: :sunflower: :sparkler: :ear:t2:

Kærlig hilsen
Gunhild

Jeg har et par gange kommenteret det valgmateriale som bliver produceret og vist i Alt. version 2. Materialet vælger i kraft af layout og sprog en målgruppe. Jeg har ikke forstået dele af valgmaterialet, så jeg er ikke i målgruppen, selv om jeg er medlem af Alternativet.
Det er i og for sig ok, jeg er jo netop inde i folden, og materialet skal ramme nogle andre end mig. Men … Materialet har været uprofessionelt lavet, netop uden tanke for målgruppe, andre end os selv - fordi det har været så indspist og indforstået. Bla Bla Bla plakaten, og det med at vinteren ikke kommer. Der bør være nogle flere inde over materialet for at vurdere det.
Og jeg har dyb respekt for engagementet - det er fedt.

1 Synes om

… Ja, Gunhild! Jeg er enig i, at statistikker afspejler fortiden. Jeg forsøger bare at lære af den – også i denne specielle tid.
God nat!
:sleeping:

1 Synes om

Det Radikale Venstre består indadtil i paeriet af to adskilte fløje, og det tror jeg også, deres vælgere gør. Når Det radiakel venstre går til højre, kan vi score grønne og røde fra dem. Det interessante er, at vi ikke aflereverer til dem. Manglende social indignation straffes hos R

1 Synes om