“Statsminister, den danske svineproduktion rejser alvorlige etiske og sundhedsmæssige spørgsmål, da grisen er et utroligt intelligent og socialt væsen på niveau med store aber og delfiner og på mange måde ligner os mennesker. Mange steder i verden anerkendes dyr med et højt kognitivt niveau som individer med egne rettigheder. I Danmark lever grise imidlertid under forhold, som i mange tilfælde best kan beskrives som dyremishandling. Da grisen ligner os biologisk, vil fremtidige pandemier, der opstår i svineproduktionen, få vanvittige konsekvenser for mennesker.
Dertil kommer omfattende miljømæssige problemer: svineproduktionen bidrager til forurening af grundvand og havmiljø på grund af gylleudledning, store områder beplantet med foder samt rydning af regnskov til foderproduktion. Med forskning, der peger på, at svineproduktionen potentielt kan udvikle sig til en sundhedskrise større end minkskandalen, ønsker regeringen da at tage fat om roden af problemet? Er det tid til at genoverveje støtten til denne industri og i stedet fremme mere bæredygtige og etisk ansvarlige alternativer, der samtidig kan bidrage positivt til klimaet?”
1 Synes om