I Alternativet har vi tradition for at inddrage medlemmerne i forbindelse med statsministerens spørgetime i folketingssalen.
Næste spørgetime er tirsdag d. 5. november 2024, hvor Franciska vil stille tre spørgsmål til Mette Frederiksen. Det tredje bliver vanen tro formuleret af jer medlemmer. Vi benytter os af Dialog, så vi sammen kan finde det skarpe spørgsmål, der får vores politik bredere ud.
Stil et spørgsmål ved at trykke på knappen nedenfor og svar på indlægget i Dialog.
Du skal være logget ind på Dialog igennem AlleOs for at systemet kan se, at du er medlem. Det gøres ved du logger ind “Med Alternativet” inde på Dialog. Til dit spørgsmål, må du gerne tilføje ca. 10 informerende linjer med relevant baggrund for dit spørgsmål, så bliver det nemmere at stille dit spørgsmål i salen.
Ser Statsministeren det som et demokratisk problem, at flere og flere unge mennesker, som er født i Danmark uden dansk statsborgerskab, og som siden 2021 er henvist til at søge om dispensation fra beskæftigelseskravet, bliver afvist af et flertal af indfødsretsudvalget, og dermed ikke kan opnå lige demokratiske rettigheder indtil ca. 5 - 6 år efter afsluttet uddannelse?
De seneste tal fra april måned i år viser, at ca ⅓ af de unge ansøgere får afslag, da indfødsretsudvalget ikke giver dispensation.
Da aftalen blev indgået tilbage i 2021, lovede daværende minister på området, Mathias Tesfaye, at der selvfølgelig ville blive givet dispensation, da det jo er godt og vigtigt, at de unge mennesker tager en uddannelse fremfor at finde et ufaglært arbejde.
Jeg undrer mig næsten dagligt over, hvorfor et ret lille erhverv (landbruget) er så vanskelig at lave forandringer sammen med, der skaber varige positive forandringer for klima, biodiversitet og rene fjorde.
For mig virker det meget mærkeligt, at lobbyisterne i landbrugssektoren har regeringen i deres hule hånd. Hvorfor tør denne midterregering ikke at tage ordentlig fat.
Hvad gør Danmark konkret for fortsat at støtte op om den demokratiske og pro-europæiske udvikling som 80% af det georgiske folk støtter iflg. meningsmålinger? Vil Danmark presse på i EU og lign. for en uvildig undersøgelse af rapporter om udbredt valgsvindel den 26. oktober sådan som en samlet opposition i Georgien har appelleret til Vesten om at gøre? Hvordan vil Danmark fortsat støtte op om Georgiens vej mod EU og NATO trods den georgiske regerings pro-russiske og udemokratiske kurs (såsom truslen om at forbyde de fleste oppositionspartier)? Vil Danmark fortsætte sit engagement i Georgien med den nyåbnede danske ambassade og kulturinstitut samt DIPD-midler til det georgiske Eastern European Centre for Multiparty Democracy m.m.? Vil Danmark i det hele taget lade sit store engagement i Ukraine også komme nabolandet, Georgien til gode? Et land som på så mange måder - historisk, kulturelt, religiøst, geopolitisk deler Ukraines skæbne?
Statsministeren sagde i september at hun vil tvinge Israel til at acceptere en tostatsløsning. Er det kun tomme ord, eller har hun tænkt sig at sætte magt bag ordene? Kan der blive tale om sanktioner imod Israel, hvis Netanyahu fortsat afviser det?
Ukraine-krigen har fået Danmark til at opruste. Der tales om et forværret trusselsbillede, men hvad er det helt præcist regeringen frygter vil ske? Frygter regeringen at russerne vil angribe Danmark?
Tonen i politik er skærpet i mange lande. I Danmark oplever vi, at toppen dvs. Regeringen ved et nyt udspil skærper tonen kraftigt overfor grupper, der står for skud med økonomiske stramninger. Der bliver ofte talt ned og sommetider direkte grimt om og til dem. Deres motiver betvivles, og de kan blive udskammet. Altså mobning. Formentlig er det spindoktorer, der har en finger med i spillet. Problemet er, at denne tone breder sig fra toppen ned i samfundet og bør stoppes. Enhver god leder skal forstå at stoppe mobning af grupper ved en ordentlig italesættelse.
“Fru Statsminister, kan vi bede dig som landets øverste leder om at starte en ny trend: klar politik uden mobning? Hvordan vil du selv gå forrest og vise, at vi kan føre en respektfuld debat – selv når politiske vinde kræver økonomiske stramninger for bestemte grupper?”
Hvorfor vælger statsministeren at spille hasard med Danmarks fremtidige rolle i den grønne omstilling og den grønne industri og arbejdspladser ved at udskyde bygningen af brint-infrastrukturen til 2031?
Danmarks Lærerforening foreslår*, at man erstatter eksamenerne i folkeskolen med en vurdering fra lærerne. Hvilke fordele og ulemper ser ministeren i dette, og ser ministeren, ligesom DLF, det som problematisk at eksamens fokusset i folkeskolen stopper lærerne fra at koncentrerer sig om at lave den gode, varierede, motiverende undervisning?
ER man opmærksom på om arbejdstidsreglerne bliver overholdt af ansatte i vognmands- og hyrevognsfirmaer, eller om vognmændene tvinger de ansatte til lovbrud. Det er tidligere sket, og kan stadig foregå, i en hvis udstrækning.
BANKER SOM POLITI: SOM HÅNDHÆVERE AF LOV IMOD HVIDVASKNING
I dag kan man næsten ikke hæve ens egne penge, der står på en helt almindelig opsparingskonto i en bank, fordi bankerne er forpligtet til at sikre, at folk ikke hvidvasker penge. Dette er ikke motiverende for, at folk vælger at placere deres opsparing på en bankkonto. Hvad kan gøres for at beskytte/‘ikke drukne’ ikke kriminelle almindelige i bureaukrati og administration?
Også som sikring imod hvidvask er det blevet nær ved umuligt/urimeligt dyrt, at være en lille forening i Danmark (og dem er der mange af). Foreningerne skal have et CVR-nr., og bankerne tager sig dyrt betalt for at foreninger kan have en almindelig bankkonto. Ud over meget unødvendig administration og bureaukrati. Hvad kan gøres?
Vi almindelige borgere betaler - og bankdirektører får store bonus, bank aktionærer sikres stor indtjening - holdt op imod hvor håbløst det er at være almindelig bankkunde/dansker i dag!?
Ældre smådemente borgere glemmer let koder. Hvordan sikre, at også ældre borgere kan anvende dansk betalingssystem?
I et åbent brev fra førende klimaforskere til Nordisk Ministerråd gøres det klart, at riskoen for kollaps af golfstrømmen er overhængende allerede inden for de kommende årtier - altså 3-5 regeringsperioder, for at relatere det til noget vi kan forholde os til herunde i salen. Hvis det sker, vil det have “katastrofale konsekvenser” for de nordiske lande, der vil blive så kolde, at det vil være umuligt at drive landbrug. Det bliver med andre ord os danskere, der bliver de kommende klimaflygtninge. Og risikoen er meget høj allerede med de nuværende forudsigelser om at vi når ca. 2,5-graders opvarmning.
Anerkender Statsministeren at det nu er tid til at se bort fra snævre særinteresser fra landbruget, bankerne og den fossile industri og i stedet drive politik ud fra særinteresser for mennesker? Og anerkender Statsministeren at det betyder, at der med det samme skal ske en omlægning af størstedelen af det danske landbrugsareal fra at producere foder til kødproduktion som vi eksporterer til at producere mad til os mennesker? Renegerativt og med store arealer urørt natur og skov. Og at vi må bruge de finansielle midler, der er nødvendige til at få det til at ske og til at kompensere og støtte de mennesker, det går ud over?
Hvordan tænker Statsministeren at brevet fra klimaforskerne nu må ændre den danske klimapolitik for at imødekomme det beskrevne skrækscenarie mest muligt?
