I Alternativet har vi tradition for at inddrage medlemmerne i forbindelse med statsministerens spørgetime i folketingssalen.
Næste spørgetime er tirsdag d. 8. februar 2022 og Torsten Gejl vil stille tre spørgsmål til Mette Frederiksen, og det tredje bliver vanen tro formuleret af jer medlemmer. Vi crowdsourcer spørgsmålene og benytter os derfor af Dialog, så alle kan se, hvilke spørgsmål, der er størst opbakning til.
Stil et spørgsmål ved at trykke på knappen nedenfor og svare på indlægget i Dialog. Du skal være logget ind på Dialog igennem AlleOs for at systemet kan se, at du er medlem. Det gøres ved at trykke “Log Ind” og dernæst “Med Alternativet” inde på Dialog. Til dit spørgsmål, må du meget gerne tilføje ca. 10 informerende linjer med relevant baggrund for dit spørgsmål, så bliver det meget nemmere at stille dit spørgsmål i salen.
Det er vores indtryk, at der især i den sidste uge har været en del historier om afgørelser på udlændingeområdet i medierne, som så efterfølgende blev ændret, eller som minimum påtænkt ændret.
Vi ved, at der er mange andre borgere i Danmark, som ligeledes lider under paradigmeskiftet fra 2016, men som ikke er ressourcestærke nok til at få deres historier i de store medier.
I stedet for at symptombehandle og lave flere lappeløsninger, kunne statsministeren så ikke sammen med udlændinge- og integrationsministeren nedsætte en kommission, der ser på gældende lovgivning på området og dens konsekvenser, og lytte til eventuelle anbefalinger fra denne kommission?
Jeg kunne godt tænke mig at spørge Statsministeren, om hvordan jeg skal forstå, at hun vil starte på et helt nyt papir, i forhold til ældreområdet og beskæftigelsesområdet, og måske flere områder?
Det er for mig, en både tillokkende OG skræmmende ide! Hvor vil Statsministeren begynde?
Skal vi tilbage til Jydske Lov og Grundloven ? Det bliver omfattende…
Eller blot tilbage til dengang (1998), hvor man afskaffede Bistandsloven, og indførte de nuværende love: RSL, SEL og LAS? Det synes jeg kunne være en god ide. Så skrottes de mange “ad hoc - reformer”, som de seneste 20 år, har ødelagt en ellers fornuftig lovgivning.
Bedste hilsener Lene Ezzaaf
En af de største klima-udfordringer, som får mindst opmærksomhed er “soil erosion” eller “soil extinction”, altså at vores landbrugsjord bliver goldt og næringsfattigt pga manglende organisk materiale (som følge af skovrydning) samt tilsætning af kemikalier, som ødelægger det økosystem, som vi endnu ikke forstår, men som findes i vores muld.
De færreste ved, at jord ikke bare er jord, men er levende, og at der i en skefuld jord er ca. ligeså mange mikroorganismer, som der er mennesker på jorden. Denne fine balance er vi ved at ødelægge.
Lige nu er der en global kampagne i gang (consciousplanet.org), som har fokus på at rejse folkelig opbakning til FNs og forskeres løsninger hurtigst muligt via anbefalinger til politikkerne.
Har vi i Danmark fokus på, hvordan vi passer på vores muldjord og er vi klar til at tage skridt i forhold til at beskytte den til fremtidige generationer? (hvis vi ikke handler anslår forskere, at vi har muldjord tilbage til 40-60 år, altså i vores (børne)børns levetid, vil vi løbe tør for mad).
De trafikale fremskrivninger indikerer, at der i 2030 vil være ca. 600.000 FLERE biler (fra ca. 2,7 mio. i 2022 til 3,3 mio. biler i 2030) på de danske veje på trods af, at fremskrivningerne også indikerer, at vi “kun” bliver 200.000 (fra ca. 5,8 mio. i 2022 til 6,0 mio. i 2030) flere indbyggere i Danmark i samme periode. Selvom fremtidens biler nok kan forventes at blive mere eller mindre “grønne” (læs: elbiler og plugin-hybrid biler) så vil alle disse biler stadig lægge beslag på utrolig meget plads og øge trængslen - både på vores (motor)veje, på villaveje og på parkeringspladser.
Med flere biler øges det politiske pres for at udbygge den trafikale infrastruktur i Danmark, som det fx lige er sket med Infrastrukturaftalen fra juni 2021, hvor der blev afsat 60 mia. kr. til nye motorveje og vejprojekter i det hele taget. Mere asfalt vil uvilkårligt lægge beslag på og/eller gennemskære i forvejen sparsomme naturområder, hvilket vil påvirke dyrlivets frie bevægelighed i det åbne land, ligesom at flere biler - grønne biler eller ej - uvilkårligt også vil øge støjniveauet fra vores veje, som igen vil øge det politiske pres for mere støjbekæmpelse og støjafskærmning.
Spørgsmålet er derfor om Statsministeren finder, at 600.000 flere biler i 2030 er et ønsket scenarie og en ønsket samfundsudvikling her midt i en klimakrise eller om Statsministeren heller ser en anden retning for den trafikale udvikling og mobilitet i Danmark?
Jeg synes altid, at man høre at man skal lære af fortidens fejl. Men det er som om at politikker, der har magt til at gøre det, glemmer det. Så hvilke fejl, vil statsministeren tage ved lære af og ændre på, så vi ikke bliver ved med at begå de samme fejl.
Hvis statsministeren er i tvivl om hvad jeg mener. Er der F.eks. at vi giver lov til at der kommer mere og mere gift i vores drikkevand. Vi giver alle mulige dispensationer og tingene for lov til at forsætte
Hvorfor foreslog/stemte Socialdemokratiet/Regeringen for Infrastrukturaftale 2035 - vel vidende det er i direkte modstrid med Paris-aftale/opfyldelse af klimamål 2030?
Midtjysk motorvej & 3. Limfjordsforbindelse er ansvarlig for en stor del at CO2-udledningen (de to projekter tilsammen står alene for 29%):
Er disse vejprojekter ‘Need to have’ or ‘Nice to have’?
Kan projekterne gøres mindre CO2-udledende?
Hvilken CO2 skal vi ikke udlede - om vi fastholder det vedtagne trafikforlig (2.1 mio. ton udledt CO2):
Skal vi mon køre mindre på vejene?
Transportere færre varer?
Opvarme vores huse mindre?
Producere færre produkter?
Have færre køer/færre grise?
Hvad foregår der egentligt i hovederne på Socialdemokratiet, der ved de sidste to valg kraftigt har promoveret sig som værende grønt klimaprogressivt parti?
Forklaring udbedes!!
Vil regeringen betegne produktion, salg, køb og brug af krigsvåben (dødens og ødelæggelsens redskaber), der ene og alene er lavet til at slå levende mennesker ihjel, som værende forbrydelser imod menneskeheden?
angående ENERGIØ
hvor stammer det ord fra ? og hvem har opfundet det ?
jeg opfatter en ENERGIØ som en transformator - man laver strøm om fra en størrelse Volt til en anden.
Det er nøjagtigt det samme som opladerne til vores mobiltelefoner gør.
Dem bliver vi advaret imod at være i nærheden af når vi sover - og strømmen skal tages fra når den ikke lader telefonen.
I danmark har man planlagt 2 kæmpe havvindmølleparker ved Arnager og Pedersker som kan lave strøm til hele Danmark.
Kan man så være bekendt at ligge deres lader på den mest varierede og spændende natur man har i kongeriget. En lader som er tilsluttet strøm hele tiden og altid.
Mobilladeren er der lavet mange af i mange år. Den transformator (ENERGIØ) man vil ligge på Sydbornholm er der ingen erfaring med. Den er ikke lavet før, Den er ikke afprøvet, den har ingen godkendelse.
Den bæredygtige omstilling væk fra fossil energi har en national sikkerhedsdimension, som er blevet ubehageligt aktuel, de seneste par måneder. Putin har fingrene på gashanerne til det europæsike gasnet, som vi er en del af. I det hele taget importerer EU rundt regnet for en milliard € fossilt brændsel hver gennemsnitlige dag.
I lyset af Ruslands opførsel i de seneste tre måneder, hvad gør regeringen da for yderligere at fremskynde den grønne omstilling?
Er statsministeren bekendt med styringsredskabet Donut-modellen?
Og kunne statsministeren overveje at bruge det som redskab fremadrettet i stedet for en ensidig fokus på BNP som udtryk for, hvor godt det går med samfundet?
Vi lever i en tid, hvor vores børn og børnebørn skal leve videre med vores anstændige misforbrug af vores fælles ressourcer. Derfor vil jeg gerne spørge Statsmininsteren om dette:
Hvorfor kan man i dansk politik ikke arbejde med længersigtet planer, såsom eksempelvis 10 / 15 års planer, som kunne vedtages i en bredere forlig mellem venstre- og højrefløjen, så vi undgår at beslutninger bliver rullet tilbage ved et skifte af regering? Det virker som dansk politik i dag handler om at gøre nogen tilfreds her og nu, og ikke tænke på hvordan vi vil have vores samfund skal være om 10-15 år .
Wales har indtil videre stoppet anlæg af nye veje som et led i overvejelserne om, og planlægningen, i forhold til at fremme den mere klimavenlige trafik. Senest har Østrig besluttet at stoppe anlæggelsen af nogle nye motorveje / motorvejsstrejkninger, med samme begrundelse. Kunne statsministeren tænke sig at vi i Danmark tog nogle tilsvarende skridt, og brugte de sparede midler på at udbygge den kollektive trafik?
Spørgsmålet er ikke blevet mindre aktuelt, efter de oplysninger om manglende vilje til at delagtiggøre offentligheden i CO2-konsekvenserne af de store anlægsprojekter. Det kunne (alene derfor) være et fornuftigt skridt at sætte alle de store anlægsprojekter som bygger på “sort energi” på pause, indtil der er et reelt overblik over konsekvenserne.
Det kunne være en mulighed at sætte projekterne på pause, indtil der har været en reel mulighed for at arbejde med en fælles plan for udviklingen af FREMTIDENS klimavenlige infrastruktur. En plan som også vores børn og børnebørn kan se som en del af fremtiden.
Et link til omtale af beslutningen i Wales er her:
I Alternativet vægter vi børn og familiers trivsel meget højt.
Men, vi har i dag har et samfund og strukturer som ikke understøtter det bæredygtige familie- og børneliv og vi syntes derfor også at det er en stor fejl at familieministeriet er nedlagt i 2007. Familien mangler et talerør og ønsker familieministeriet genindført, bla på grund af de mange udfordringer vi har med stigende mistrivsel blandt børn, unge, voksne og ældre. En alvorlig udvikling som der ikke bliver taget nok hånd. Det er et samfundsproblem, med både økonomisk og menneskeligt enorme konsekvenserne.
Dagens Medicin fortæller i en artikel fra 2019, at der årligt anvendes 110 milliarder på mentale helbredsproblemer. Vi topper listen over OECD lande.
I Danmark rammer angst, stress og depression flere og flere. 250.000-300.000 danskere lider af stress. Og stressrelateret sygdom koster samfundet 14 mia kr. hvert år.
Det kalder på politisk handling.
Og derfor foreslås at man genindfører familieministeriet, for på den måde at sikre familierne et stærkt talerør i de politiske beslutninger, som har indflydelse på deres hverdag.
Familieministeriet skal sørge for at trivsels- og omsorgsperspektivet også er med i sagsbehandlingen, når der laves ny lovgivning. Dette har der i flere år været en udpræget mangel på, hvor det overvejende er arbejdsmarkedets behov, der tages hensyn til.
Det skaber ubalance mellem arbejdsliv og familieliv, med mistrivsel til følge når familiens stemme ikke inddrages.
På den baggrund spørges Statsministeren, om Regeringen vil være med til at genindfører familieministeriet?
