Vil statsministeren tage initiativ til at fjerne de handicapdiskriminerende bestemmelser i universitetslovgivningen - bestemmelser, der ekskluderer studerende med mere vidtgående funktionsnedsættelser fra deres uddannelse og dermed fra arbejdsmarkedet?
Baggrund for spørgsmålet:
De handicapdiskriminerende bestemmelser i universitetslovgivningen er bl.a. følgende:
*Tilpasning: Universitetslovens bestemmelser om tilpasning er kun “kan”-bestemmelser (IKKE “skal”-bestemmelser; universiteterne kan dermed uden videre afvise nødvendig tilpasning - hvilket ofte sker, fordi universiteterne vil spare penge!).
*Studiefremdrift: Studerende med funktionsnedsættelser/handicap/kroniske sygdomme er ikke undtaget
studietidsmodellen og fremdriftsreformen, hvilket navnlig for studerende med vidtgående funktionsnedsættelser er lig med ulige vilkår og helt uovervindelige samfundsskabte barrierer (jf. handicapkonventionens definition på diskrimination pga. handicap).
Den manglende undtagelse af studerende med svære funktionsnedsættelser fra studiefremdriftsreformen og fra studietidsmodellen er med til helt at ekskludere studerende med funktionsnedsættelser fra deres uddannelse og dermed fra et vigtigt fagligt fællesskab (som kunne udvikle den studerende og give vedkommende en anden identitet end blot at være handicappet eller have en funktionsnedsættelse eller kronisk sygdom). Eksklusionen fra uddannelsen betyder også eksklusion fra arbejdsmarkedet (hvor mange mennesker får (udvidet) deres identitet og mening med livet) og således også en endnu større social eksklusion.
*Indskrivning: Universiteterne kan ifølge den nuværende universitetslovgivning ekskludere studerende pga. deres handicap - hvilket ofte sker (!) - og afvise at genindskrive samme studerende pga. handicap (særligt problematisk, hvis handicappet er blevet forværret pga. diskrimination!).
*Specialeskrivning: Universiteterne kan under trusler om eksklusion / tvangsudskrivning/udsmidning tvinge studerende med vidtgående funktionsnedsættelser til at underskrive standardspecialekontrakter (jf. specialeregler indført i 2007), der på ingen måde tager de nødvendige hensyn til funktionsnedsatte studerende. Der er i universitetslovgivningen ingen krav om, at universiteterne skal udforme og tilbyde specialekontrakter på de nødvendige handicapkompenserende vilkår, dvs. specialekontrakter med den nødvendige handicapkompenserende tilpasning indskrevet i kontrakten inden dennes ikrafttræden.
Dermed tvinges handicappede studerende til at skrive under på, at de skal honorere krav (herunder tidskrav), som de pga. handicappet aldrig vil kunne honorere. Honoreres tidskravet ikke, fratager man de handicappede studerende deres 1. specialeforsøg, hvorefter man tvinger de handicappede studerende til at gå i gang med et 2. eller 3. specialeforsøg - typisk med fratagelse af den nødvendige specialevejledning.
Den nuværende universitetslovgivning har desuden ført til magtmisbrug på universiteterne, hvor navnlig de administrativt ansatte - og lektorer/specialevejledere med en tvivlsom dobbeltrolle som både lektor/vejleder og studienævnsformand/studieleder - udnytter loven til at ødelægge handicappede studerendes uddannelse og dermed deres liv - alene pga. handicap.
NB! Der er i universitetsloven akut behov for en bestemmelse om obligatorisk udarbejdelse af specialekontrakter med den nødvendige handicapkompenserende tilpasning indskrevet i kontrakten inden dennes ikrafttræden (jf. arbejdsvilkår i fleksjob og i skånejob).
Tvangsunderskrevne specialekontrakter skal kunne annulleres. Det er urimeligt, at studerende med meget begrænset arbejdsevne pga. funktionsnedsættelser skal underkastes de regler, der gælder for studerende uden funktionsnedsættelser.
#uddpol #handicapdk #dkpol #handicap #diskrimination #konvention #CRPD #sundfornuft #menneskeret
