I Alternativet har vi tradition for at inddrage medlemmerne i forbindelse med statsministerens spørgetime i folketingssalen. På tirsdag d. 12. maj er der spørgetime, og vi vil gerne vide, hvad du som medlem af Alternativet kunne tænke dig at spørge statsministeren om.
Torsten Gejl vil stille tre spørgsmål til Mette Frederiksen, og det tredje bliver vanen tro formuleret af medlemmerne. Vi crowdsourcer spørgsmålene og benytter os derfor af Dialog, så alle kan se, hvilke spørgsmål, der er størst opbakning til.
Stil et spørgsmål ved at svare på dette indlæg. Du skal være logget ind på Dialog igennem AlleOs for at systemet kan se, at du er medlem. Det gøres ved at trykke “Log Ind” og dernæst “Med Alternativet” inde på Dialog.
Giv opbakning til et spørgsmål, der allerede er foreslået, ved at ‘like’ det.
Du skal stille dit bud på et spørgsmål senest mandag d. 11. maj kl. 12, hvorefter Torsten vælger blandt et af de mest populære.
Hvordan bliver lovgivningen (som er tiltænkt de fysiske arbejdsskader) lavet om. Så det bliver nemmere at få anerkendt en psykisk arbejdsskade.
Herunder, om man vil vende bevisbyrden. Så det er myndigheden, der har bevisbyrden, og ikke den skadelidte. Samt at slette lovens § 40 stk. 2, samt Retssikkerhedslovens § 68 ifm. arbejdsskadesager.
Kan statsministeren forklare hvori logikken omkring at holde grænsen lukket består?
Eventuelt faglig belæg for denne luknings effekt i forhold til smittespredning ønskes fremlagt og i fald almen mediedækning har ret i at et sådan fagligt belæg ikke findes, ville det være ønskeligt med en forklaring på hvorfor store dele af dansk erhvervsliv og en række andre interessenter unødigt skal lide økonomisk herunder.
Hvornår åbner man op for undervisning/forskning på universiteter?
Universiteterne og andre uddannelser har stor økonomisk samfundsmæssig betydning, man investerer i fremtiden, tager unges uddannelsesforløb alvorligt - med relativt lille øgning af smittetryk (Fig.4.5 side 17).
Hvad har statsministeren lært af Coronakrisen, som regering kan bruge proaktivt i forhold til klimakrisen? Kan vi se frem til mere konsekvente og måleffektive indsatser, nu hvor vi ved, at regeringen, virksomheder, organisationer og borgere kan håndtere omfattende reguleringer?
Er statsministeren villig til at deltage i trepartsforhandlinger for at nedsætte arbejdstiden, så der bliver arbejde nok til alle efter coronakrisen? Hvis der om nogle år bliver mangel på arbejdskraft, så kan vi altid sætte arbejdstiden op igen.
Hvordan sikrer vi, at vi med genåbningen af samfundet, får en bæredygtig omstilling tænkt ind, og hvor FN’s verdensmål kommer til at være helt centralt?
Statsministeren har tidligere sagt at det er hensigtsmæssigt at tænke klimaet ind i tiltag der er rettet mod at sætte gang i beskæftigelsen igen, her tænkes især på renoveringen af den almene boligmasse.
Har regeringen tanker eller planer om andre tiltag der går i samme retning, f.eks. større tilskud til private til skrotning af oliefyr og renoveringer der er klima orienterede.
Jeg kan forstå at Statsministeren ikke er tilhænger af borgerløn. Men nu hvor arbejdsløsheden er steget gevaldigt, er det så ikke på tide at lette presset på jobcentrene, ved at gøre dem til service centre, der finder et arbejde til de borgere der er klar? Lad os droppe alle kravene til de arbejdsløse for en periode, så personalet i jobcentrene kan koncentere sig om at finde arbejde til dem der er klar.
Har vi alle sammen glemt “Sagen om Inger Støjbergs håndtering af sagen, hvor mindreårige asylansøger-par ulovligt blev adskilt”.
I dag har vi en folketingspolitiker der med stor sandsynlighed ikke har talt sandt. Vil Statsministeren og regeringen bare acceptere situationen, eller vil regeringen følge op på sagen?
BUDGETLOV: Vi har lige aftalt en ny omfordelingsaftale, der styrker kommuner med udfordringer, men mange års new public management, og øget lovgivning, har rykket kommunerne over i en mere administrativ og mindre politisk rolle. Vil Statsministeren være med til at kigge på en reform af blandt andet budgetloven, så vi kan lade kommunerne og dets borgere i større grad selv bestemme, hvordan de vil formidle deres opgaver, opkræve skat, og investere i velfærd?
Hvilke overvejelser har statsministeren gjort sig omkring den såkaldte donut-økonomi, der på en og samme tid tager hensyn til den sociale og grønne bundlinje, samtidig med, at økonomien er i orden?
Der har krævet store indsatser af alle danskere, og et obskurt antal milliarder at få kontrol med smitten og undgå ulykkelige scener, som vi ser i andre lande. Vi har dermed næsten fået en ny dag 0.
Vi ved, at i et land som eksempelvis Taiwan, der har haft bedst held med at undgå tab af menneskeliv, har opsporing og inddæmning af smittekæder været altafgørende. Hvorfor løber man risikoen for at smitten kommer ud af kontrol, og går igang med fase 2 uden først at have en strategi for opsporing af smittekæder ?
Regeringen har valgt at gældsætte staten ved at låne 300 millliarder kroner til en økonomisk hjælpepakke. Men de finansfolk og firmaer med let adgang til penge - og de banker, der jo kan skabe nye penge - som vælger at købe statsobligationerne, de profiterer jo på samfundets nød.
Hvordan kunne denne risikofri - og vel også urimelige - fortjeneste have været undgået?
Har regeringen planer for at sikre at den kollektive transport styrkes i forhold til coronaperiodens stærke fokus på bilens egenskab med at holde afstand.?
Har regeringen overvejet at nedsætte en rådgivende såkaldt “ekspertgruppe” (a la den Norge angiveligt har) med de ypperste repræsentanter fra 3 områder: sundhedsvæsenet (incl seruminstitut, sundhedsstyrelse etc), finanssektoren og kulturen?
Jeg har hørt nogen sige at det er for sent – men ønskeligt hvis man var vel forberedt til den evt coronabølge 2 til efteråret.
Supplerende:
Statsministeren holder tingene op imod ret og pligt. Med 250.000 nye, grundet nedlukningen, der er uden arbejde og genoplukningen måske kun får halvdelen tilbage i arbejde indenfor de næste par år,.
Kunne vi ikke bruge den periode til at starte på fremtidens krav til ændret arbejdsmarked og virksomhedsmarked?
Lade 3-partsforhandlinger blive til 4-partsforhandlinger, så Jobcentrenes erfaringer og viden, gennem de sidste 25 år, f.eks i forhold til forandringer i jobbørser holdt op imod erhvslivets efterspørgsler kommer til at indgå.
Således kan “Ret og Pligt” bedre kunne håndhæves.
