Hvad er det vi skal forsvare?

Er det det danske demokratisystem?
Er det det danske kongerige?
Er det staten Danmark?
Er det de danske statsborgere?
Er det det liberalkapitalistiske økonomisystem?
Er det den protestantiske folkekirke?
Er det bestemte politiske retninger?
Er det bestemte religiøse retninger?

eller

er det alene de levende, livgivende og livsbekræftende mennesker der lever i det landområde vi kalder Danmark, med dertil hørende områder i Atlanten (Færøerne og Grønland)?

Hvordan skal vi forsvare det vi gerne vil forsvare?

Skal det være med dødens og ødelæggelsens redskaber?
Skal det være med redskaber der ukampdygtiggøre mennesker?
Skal det være med midler der latterliggøre det udefrakommende ønske om magt over Danmark?
Skal det være ved at vi viser imødekommenhed og åbenhed?
Skal det være med kærlighed til det levende, livgivende og livsbekræftende menneske?

eller hvordan kunne du tænke dig, at vi skal forsvare os, som de levende, livgivende og livsbekræftende mennesker vi er?

Gode og relevante spørgsmål.

Ja gode spørgsmål Lars.
Og egentlig synes jeg vi må starte med ikke at føre krig i andre lande, hvilket måske er nok til, at der ikke er nogen der vil fratage os vores land. Måske en lidt naiv tanke, men personligt har jeg det sådan, at retten til at forsvare sig er universel.
Men retten til at føre krig, faktisk ikke findes.
Vi har ret til at forsvare os selv og vores, men ikke ret til at føre krig i andres have.
Det svare lidt til den måde vi taler til og med hinanden på, at kunne rumme vi ikke behøver være enige, men skal kunne finde kompromisser så vi alligevel kan samarbejde i verden og internt i det enkelte land, eller hvor vi nu står.
Vi skal generelt behandle hinanden som vi gerne selv vil behandles, det tror jeg, vil langt hen af vejen kunne gøre, at vi ikke skal forsvare os selv.

Lige med undtagelse af krigen mod ISIS, er jeg i princippet enig med Sonny. Men somme tider er ondskaben så massiv, at krig er den eneste udvej. Ikke mindst ISIS´ kvindesyn er uhyrligt; jeg tænker specielt på yazidi-pigerne. Ikke lige i MeToo-bevægelsens ånd.