Husk Opstillings og Årsmødet på Lørdag d. 27/08-22

Kære medlemmer i Storkreds Østjylland

Som tidligere meldt ud afholder vi ekstraordinært årsmøde samt opstillingsmøde nu på lørdag d. 27. aug kl. 10 - 13.30. Og det kommer til at foregå i Haveforeningen Oldhøjen 45, Aarhus.
Der er også mulighed for at deltage via Zoom: https://us02web.zoom.us/j/83666901004

På årsmødet skal vi have fundet folk til indsupplering i Storkredsbestyrelsen, der er helt i knæ. Så kom nu og meld jer! Vi har virkelig brug for friske kræfter bl.a. til at løfte forpersonrollen. Du kan opstille på selve mødet.

Som en del af årsmødet vil Torsten Gejl fortælle om sidste valgkampsnyt, og der vil være plads til dialog om det, der optager jer.

Der vil også være 45 min. frokostpause, så medbring en madpakke og glæd dig til at få snakket med alle dem, du ikke har set før eller længe.

Efterfølgende er der opstillingsmøde, hvor to kandidater opstiller. Der er endnu 5 kandidater der står på spring til at opstille, og det gør de på et zoommøde 27. september. Det vil I høre nærmere om. Bliver valget udskrevet inden, har vi muligheden for at hasteopstille dem.

Vi glæder os til at se jer alle møde talstærkt frem.

Med grønne hilsner

Kandidatudvalget v/ Rasmus Rydal og Trine Aslaug Hansen

Ekstraordinært Årsmøde kl. 10 - 11

Dagsorden:

  • Velkommen
  • Valg af dirigent
  • Valg af stemmetællere og referent
  • Indsuppleringsvalg til bestyrelsen
  • Politisk dialog med Torsten Gejl
  • Slut på denne del

Frokostpause, hvor I nyder egen madpakke og mingler kl. 11.45 - 12.30

Opstillingsmøde kl. 12.30 - 13.30

Dagsorden:

  • Velkommen tilbage
  • Valg af dirigent
  • Valg af stemmetæller/ referent
  • De to kandidataspiranter fortæller om sig selv
  • Dialog med/ spørgsmål til kandidataspiranter
  • Valg
  • Tak for i dag

Her kan du finde et kort, der viser, hvordan du finder vej til kolonihaven: https://tinyurl.com/FindKampagneKolonien