Husk evalueringsmødet i morgen kl 19.30

Kære medlemmer!

Her fra lokalforeningen i Silkeborg skrev vi sidst til jer den 22. oktober. Det føles som meget lang tid siden nu.:sweat_smile:

I mellemtiden er der som bekendt sket en hel det. Vi er kommet på den anden side af KV17 - og vi står nu med Claus Løwe Klostergård i byrådet, med en formandspost for Klima og Miljø udvalget og en plads i Økonomiudvalget.

I morgen onsdag den 29. november kl.19.30 i Medborgerhuset på Bindslevs Plads 5 i Silkeborg evaluerer vi hele processen lige fra da vi begyndte med politikudviklingen for mange måneder siden, hen over valgkampen og nu her efter valget.

Skulle du have lyst til at møde alle os, som har skabt forsidestof - på godt og ondt - i den seneste tid, og har du enkelte spørgsmål, som måske kan opklare din undren, er du også meget velkommen. Bemærk dog, at vi tidsbegrænser snak om selve valgnatten for at sikre, at vi også kommer omkring resten af forløbet, der skal evalueres.

Skulle du i øvrigt tænke, at dette er en oplagt lejlighed til at afprøve det at være aktiv i lokalpolitik, vil det glæde os! Det er nu det store arbejde begynder. Claus Løwe Klostergård bliver kun den bedste byrådspolitiker i mands minde, hvis han har en solid backinggroup, der kan assistere og inspirere ham omkring arbejdet i byrådet.

Bemærk - mødet i morgen er kun for medlemmer af Alternativet.

Vel mødt!
Bestyrelsen