Husk at købe din billet til Landsmødet 2018
Kære medlem,
Kom med til landsmødet i Odense d. 5-6. maj, hvor vi i år sætter gang i ægte demokratiske samtaler om Det næste Danmark, stemmer om vores fælles vedtægter og kommende hovedbestyrelsesmedlemmer. På landsmødet taler vi politik, kommer ind under huden på hinanden, bliver klogere på Alternativet og på, hvor Alternativet er på vej hen.
Frister, frister, frister - du kan nå det endnu
Der er frist for køb af billet d. 20. april, så det er om at få fingrene til tastaturet og klikke ind på alternativet.dk, hvor vi har forskellige billettyper til salg alt efter tid og pengepung.
Frist for tilmelding til landsmødet er d. 20. april.
Gør som Rasmus Nordqvist. Gør det med det samme, du kan stadig nå at købe billet.
Hvad er Alternativets landsmøde?
Landsmødet er to grønne og givende dage, hvor du kan:
-
Få indflydelse på hvem, der skal tegne Alternativet fremover, når vi vælger kandidater til Hovedbestyrelsen.
-
Være med til at stemme om hvilke vedtægtsændringer, der får betydning for det daglige politiske arbejde lokalt og nationalt.
-
Deltage i demokratiske samtaler om Det næste Danmark.
-
Indtage talerstolen med dit bud på Det næste Danmark
-
Opleve hvem der ellers er medlem af Å-klubben: Hvem strikker? Hvem danser? Hvem gider du ikke diskutere mere med? Hvem er en kommende god ven?
Fællesbus og gratis overnatning
Vi vil meget nødigt undvære dig, så derfor har vi arrangeret samkørsel med fælles-busser og gratis overnatning i hallen. Prisen er den samme, uanset hvor du rejser fra koster, det kun 160 kr tur/retur.
Klik her for at finde billet til busserne og book din overnatning i hallen. Landsmødet finder sted d. 5.-6. maj i Dok 5000 i Odense. Vi lægger al materiale og indsendte forslag på hjemmesiden to uger før landsmødet.
Frist den 20. april.
Vil du stille op til Hovedbestyrelsen
Nogen ved noget, andre ved noget andet, tilsammen ved vi mest. Meld dit kandidatur til hovedbestyrelsen og vær med til at styrke Alternativet strategisk.
Klik her for at finde skabeloner og retningslinjer for video til opstilling og meget mere.
Frist den 7. april.
Har du forslag til vedtægtsændringer?
Har du gode råd og eller andre forslag til vedtægtsændringer, så er fristen for at indsende dem lige om hjørnet.
Se hvordan, du gør her
Frist den 7. april.
Vil du holde en tale?
Har du en tale om ‘Det næste Danmark’ gemt i dig? Har du emner til frustrationsbålet eller ideer, der skal have luft under vingerne? Vi vil gerne give plads til flere politiske taler fra jer medlemmer. Du kan tage ordet fra scenen i 3-4 minutter i en politisk tale, der har et klart emne og et politisk sigtepunkt.
Se hvordan du gør her
Frist den 7. april.
Digital afstemning
Kan du ikke være fysisk til stede på dagen kan du alligevel få indflydelse på valget af Hovedbestyrelsesmedlemmer ved at stemme digitalt hjemme fra din sofa, fra konfirmationen, fra cyklen eller hvor du ellers befinder dig henne. Når alle har meldt deres kandidatur vil der blive lagt en præsentation op af dem på vores hjemmeside, så du kan finde din rette kandidat. Det digitale valg finder sted under selve landsmødet. Hvornår, vil du få mere af vide om, når det endelige program er fastlagt.
Det eneste du skal gøre er at købe billet til digital afstemning. Det gør du her
Ses vi? Å det håber vi,
Grønne hilsner fra Landssekretariatet
MØD OS ELLER TAG KONTAKT
Alternativet
Åbenrå 33
1124 København K
+45 71 79 18 64
www.alternativet.dk