På torsdag den 28/03 klokken 19:00 afholder vi årsmøde i Alternativet for Esbjerg kommune.
-Det finder sted i ovenlyssalen på Esbjerg Museum (indgang fra Nørregade 25), og alle er yderst velkomne.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi godt kunne bruge nogle nye og friske kræfter i bestyrelsen - og også selvom du ikke kan klare mere end at deltage i et bestyrelsesmøde om måneden ( Hellere 7 medlemmer, hvor nogen kun kan klare lidt, end tre, der skal klare det hele). Og vi kunne også godt tænke os at få medlemmer fra hele kommunen (egnen syd for Store Darum er lidt sparsomt repræsenteret for tiden). Så kom frisk - vi bider ikke, men kan godt lide at drikke kaffe og snakke politik på den positive måde :).
Dagsordenen er som følger:
- Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere og referent
3. Bestyrelsens beretning for Kommuneforeningen
4. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
5. Orientering om vedtægtsændringer
6. Behandling af forslag fra medlemmerne
7. Valg til bestyrelsen
8. Valg af revisor (er)
9. Eventuelt
Link til lokalforeningens årsmøde: AlleOs // Alternativet
Et af vore medlemmer, Ane Line, kunne godt tænke sig at være med til at arrangere en årlig/halvårlig/kvartårlig byttedag, hvor folk kvit og frit kunne komme og bytte de ting eller tøj, som de ikke længere brugte til noget andet, så hvis der er nogen af jer, der også syntes at det er en genial idé, og godt kunne tænke jer at være med til at idéudvikle, eller rent fysisk hjælpe til med projektet, så kan i kontakte Ane Line på e-mail lipula@gmail.com eller telefon 51933808.
Det følgende har vi intet med at gøre, selvom der nok er flere af os, der kommer til at deltage, men lørdag den 6. april afholdes der Demonstration for minimumsnormeringer i Esbjerg. Mere info kan findes på Redirecting..., der opdateres løbende.
Med grønne hilsner, og tak for denne gang:
Steen, forperson for Alternativet i Esbjerg kommune (frem til på torsdag)
-på vegne af bestyrelsen.