Humør - Energi - Glæde

Det stående udvalg under TG: “Humør-Energi-Glæde”-arbejdsgruppen (H.E.G.) lukker midlertidigt ned for sommeren nu. Midt i August er vi klar igen, med masser af gode idéer til hvad vi kan gøre for at bibeholde Humøret, Energien og Glæden i vores arbejde i Alternativet Odense. Lyder det godt i dine ører, så læs endelig videre…

Det gælder både for alle medlemmer, -for de tillidsvalgte og for vores hårdtarbejdende Byrådskandidater. Vi skal have smilet frem og sørge for, at dét at mødes og sammen få et stykke arbejde fra hånden, bliver noget alle glæder sig til… -hvad enten det handler om organisatoriske møder, mødet med borgerne i Odense, samarbejdet med andre organisationer eller alle de varme, glade Alternative ting vi kan finde på sammen. -Især frem mod valget i November. Sidst men ikke mindst handler det om, at skabe så rare og imødekommende rammer, at ingen (!) af vores godt 350 medlemmer føler sig for fremmede eller uvelkomne til at deltage aktivt, netop dér hvor lysten er og med lige præcis den indsats og det aktivitetsniveau, som vi hver især har lyst til og mulighed for.
Måske har du allerede deltaget i f.eks. Kommunikationskurserne, Fællesspisningerne, sidste års Sct. Hans aften, Filmaften, vores Årsmøde, eller andre af de ting H.E.G. har haft ‘fingrene’ i. På vores ønskesedel står også fællesture til f.eks. Samsø og Christiansborg, Alternativ Yoga og evt. Mindfulness, Grønt coctailparty, Loppemarked, Valgfest… og meget andet.

H.E.G.’s funktion er med andre ord Alternativet Odenses bæredygtige og giftfri ‘benzintank’. Her udtænkes og leveres gerne alt det bæredygtige brændstof der skal til for at ‘motoren’ kører optimalt og "spinder som en kat”. (Hold da op en uopfindsom metafor… Sorry :wink: ). Det kræver gode og mange folk, og vi vil bare SÅ gerne være flere!! Så kommer du i tanker om, at det da ku’ være noget for dig, så glæder vi os med et stort smil, til at se din mail om det, i vores foreningspostkasse: odense@alternativet.dk, i løbet af sommeren.
Alle er SÅ meget velkomne. Vi plejer at mødes ca. 1 gang månedligt, men dét og mange andre ting, kan du jo være med til at planlægge, hvis du bliver en del af arbejdsgruppen. :slight_smile: Har du ikke tid for nuværende, men masser af gode idéer og måske ledige hænder nu og da til arrangementer, så vil vi også blive rigtig glade for at høre fra dig!

Indtil da, ønsker H.E.G.-teamet alle medlemmer i Odense en rigtig dejlig sommer - med masser af Humør, Energi og Glæde. :slight_smile:

1 Synes om