HOVEDBESTYRELSEN: Vil du være med til at udvikle Alternativet og være del af den strategiske ledelse?
- Indsendelse af kandidatur skal ske senest lørdag den 29. april kl. 10.00
Hovedbestyrelsen er Alternativets øverste organisatoriske ledelse, og vores opgave er at videreudvikle Alternativet som politisk platform og international 4. sektor organisation.
Siden valget i 2015 har der været fokus på at OPBYGGE organisationen med lokalforeninger, en fordobling af medlemstallet, to sekretariater, samt folkevalgte i byråd, region og folketing.
I år er den fælles opgave KOMMUNAL- OG REGIONRÅDSVALGET. Det er første gang for Alternativer og her skal vi bl.a. have fokus på at vi i hele organisationen bliver gode til at hjælpe og understøtte hinanden, så aktive medlemmer ikke kører sur i arbejdet.
Den SOCIALE BUNDLINJE skal være stærk i Alternativet og det skal være MENINGSFULDT og givende at være aktiv som medlem!
Vi skal altså sætte den overordnede ramme for en medlemskultur, der på samme tid har fokus på HÅNDENS HANDLEKRAFT og HJERTETS EMPATI og nænsomhed.
Som medlem af Hovedbestyrelsen skal du på denne måde have lyst til at være det organisatoriske bindeled, der på samme tid LYTTER og SÆTTER RETNINGEN.
Nogle ting starter vi op som små eksperimenter. Andre gange skal vi have alle til at starte samtidig, så her skal der både analyse, strategi og langvarig forberedelse til. Og alt vi arbejder med sker i TÆT SAMARBEJDE med bl.a. landssekretariatet, foreninger i lokal- og storkredse, politisk ledelse, politisk sekretariat og de nedsatte råd og udvalg.
- Spørgsmål…?
Så tag fat i mig eller en af de andre i den nuværende hovedbestyrelse.
Husk at tidsfristen for opstilling er nu på lørdag kl.10.
Kh Nilas
Læs om HB:
Landsmødet: