Borgeren/medieforbrugeren:
Skal det moderne menneske (i højere grad) uddannes i “nyhedslæsning”? Skal der være et obligatorisk fag i skolen, der tager fat i dette? I så fald: Hvordan skal det skrues sammen? Hvad skal indholdet være?
Medierne:
Er det implicit i din betragtning om offentlig versus privatejet at statsejede medier altid eller i højere grad leverer nuancerede nyheder, og er den markedsbaserede tilgang til disse (at måle dem på seertal) med til at underminere et nuanceret mediebillede hos dem?
I så fald så har jeg følgende spørgsmål:
Skal alle medier gøres statsejede? Eller… Skal nogle medier godkendes (lidt ligesom at en økologisk vare skal igennem alle mulige processer for at blive godkendt som økologisk og få det der flotte røde stempel)? Skal der simpelthen oprettes et “økologisk” mediestempel? I så fald - hvad skal det hedde? Holistisk?
“Dette medie er godkendt af det holistiske medieråd” eller “Statskontrolleret holistisk”.
…
Er det en løsning? Vil det skabe incitament både for forbrugeren at bruge sådanne godkendte mediekilder og derfor for medieproducenterne til at skabe “holistiske nyheder”?
Selvfølgelig var der problemer ved DRs monopol før i tiden. Men den nuværende model vejet op mod den gamle, så tror jeg at vi fik bedre information den gang.
Man kunne jo også modernisere de offentlige kanaler, uden straks at privatisere dem/udsætte dem for at skulle konkurrere med “glasperler og slik” - det er svært at klare, uden at sænke niveauet.
Statsejede medier med en public service målsætning, som tjener information/oplysning, frem for underholdning. Det hele suppleret af et råd, som kontrollerer lødigheden af produktionen.
Det vile nok være mit bud på en god mediesektor.
Jeg har planer om at lave et POLA om emnet. Jeg er ikke helt færdig med oplægget men her er det: Er det noget vi kan arbejde vidre på herfra?
POLA: NY ØKONOMISK KULTUR
Tema: Økonomisk ligestilling af interessenter i debatten
Baggrund: Valgkampen i 2015 viste at der er noget galt med balancen i debatten. Det virker som om at nogle aktører i erhvervslivet bestemmer valgtemaer og derefter løber journalister med i fortolkning af de emner, som opstilles af interessenter.
Det værste eksempler på dette er Landbrug og Fødevarer organisation igennem længere tid med en annoncekampagne til 60 mio. kr. pr år har overbevist samfundet om fire myter, der er ifølge en række eksperter er usande.
Disse er
At vores kornprodukter har for lavt proteinindhold og løsningen er at kornmarker skal gødes mere for at løse problemet.
At DK overimplementere EU regler med hensyn til kvælstof
At øget svineproduktion skaber flere arbejdsplader i udkandtsdanmark
At Danmark har pligt til at løse sultproblemer ved at producere mere på vores frugtbare jord.
Alle fire myter er tilbagevist eller diskuteret i følgende artikler som kan læses om man har lyst.
1 Korn og kvælstof:
2 Overimplementering: læs:
3 Arbejdspladser: Industrilandbruget er ikke svaret for jobs i DK: Beskæftigelsen fra 2001 til 2011 – under først Anders Fogh Rasmussen og siden Lars Løkke Rasmussen – faldt fra ca. 90.000 til ca. 60.000. I de tre store følgeerhverv,slagteri, mejeri samt engros, med korn og foderstof, faldt beskæftigelsen fra ca. 40.000 til 27.000. at økologisk landbrug står for 35% flere arbejdspladser pr. bedrift
4 Sult: Modbevist her: Det forholder sig modsat, jo mere DK eksporterer jo flere landmænd i afrika bliver udkonkurreret og flytter til byen. Det er den lille bonde i Afrika, der producerer lokale fødevarer, som holder sult væk:
I selve valgkampen stillede journalister ikke disse kritiske spørgsmål og der kom aldrig et modspil til de borgerliges l6 pt. plan for landbruget.
Det er klart at DN og andre ikke har 60 millioner om året til at føre en kampagne. Uden en økonomisk ligestilling, hvor alle aktører har finansielle ressourcer til rådighed, bliver debatten tendentiøs og ensidig.
Forslag 1: Der oprettes en mediefond finansieret af en reklameafgift, som står til rådighed for interessenter, der ikke har økonomisk formåen til at matche erhvervslivets annonce og mediekampagner. Fonden har en bestyrelse på 7 personer bestående af mediefolk, journalister og jurister, som er politisk uafhængige. Det er vigtigt at fonden er objektiv og har ingen tilknytning til interessenter i erhvervslivet og organisationer. En organisation kan søge om finansiel støtte til en modkampagne, hvis bestyrelsen finder debatten om et givent emne ensidig til fordel til dem, der har ressourcer til at føre en sådan kampagne. Behandlingstiden må kun vare 14 dage i perioder op til en valgkamp og i selve valgkampen skal sager afgøres på 4 dage, da kampagner i medierne skal være aktuelle. Fonden skal have en størrelse så den kan løfte opgaven som fx ca 100 mio kr om året.
Forslag 2: Medieforliget om Public Service skal ændres på 2 punkter:
Formålet med Public Service er oplysning og kun oplysning, at sikre at alle emner og interessenter bliver hørt. Der oprettes en hurtigarbejdende ombudsmand som kan afgøre om en sag bliver ignoreret i Danmarks Radio og ikke belyst ordentligt af journalister.
Danmarks radio skal ikke deltage i en konkurrence om seertal, da det strider imod formålet om oplysning og alsidig debat.
Ulemper: Forslag 1: Hvordan kan en bestyrelse objektivt afgøre om hvorvidt en interesseorganisation er stillet ringere i debatten?
Hvordan klarer man en sådan hurtig behandlingstid uden at lave fejl?
Reklameafgiften skævvrider mediemarkedet og skader mindre virksomheder.
Forslag 2: Hvis DR ikke konkurrer om seertal vil det syne hen for at have en for lav underholdningsværdi.
Andre Partiers holdning:
Partier som repræsenterer erhvervslivet vil være imod og finder forslaget socialistisk.
Det er muligt at Rød Blok kan blive enige om et sådant forslag for at styrke demokratiet.
En ting der kan komme ud af ideen er at Alternativet sætter en debat i gang om adgang til medierne.
Alternativets værdier:
Forslaget øger gennemsigtighed i medierne og viser generøsitet overfor de svage i debatten.
Forslaget er modigt fordi det gør op med den eksisterende model ”Dem der har penge har magten”.
Alternativet vil få et forum at igangsætte nye ideer som ellers ignoreres af medierne, der ejes af erhvervslivet. Forslagene fjerner interessemodsætninger mellem ejerskabet og oplysning.
Først og fremmest: Undskyld jeg ikke har svaret dig før. Jeg har været meget optaget af hele flygtningesituationen.
Dernæst: Tusind tak for dit svar og dit forslag til et POLA om emnet. Det vil jeg rigtigt gerne bakke op om.
Jeg vil gerne tilføje et forslag 3, hvis det er ok, som tager udgangspunkt i den forholdsvist korte diskussion, der er ovenover.
Det lyder således:
Forslag 3: Der oprettes et uvildigt statsstyret og økonoisk uafhængigt råd (lidt ligesom det økologiske råd), der ud fra faglige kriterier (jeg er i tvivl om disse udelukkende skal være journalistiske) vurderer hvorvidt en mediekanal leverer “objektive” eller flerfacetterede nyheder. Incitamentet for at bruge en “ceritficeret” kanal vil minde om det at købe økologisk. Altså at man er ansvarsbevidst i forhold til det man forbruger. DR kunne som public service kanal (forslag 2) være “det gode eksempel” og vise vejen istedet for at skulle løbe efter at forsøge at operere indenfor almindelige markedsvilkår.
Ulemper: Mange mediekanaler vil vælge det fra, da det vil kræve en omsiggribende omlægning af hele deres mediestrategi. Det er for omkostningsfuldt vil være modargumentet (jeg ved ikke om jeg må komme med argumenter imod dette her, men here goes). Dette modargument dækker umiddelbart over en misforstået opfattelse af hvad forbrugerne vil have, og er i sig selv med til at underminere indtægter til medierne. Jo ringere kvalitet af mediet - desto færre er villige til at betale for det.
Andre partiers holdning: Liberal alliance og Venstre vil formentlig kalde det markedsforvridende. Jeg er lidt i tvivl om, hvad DF vil mene. Det liberale argument ville være, at det giver forbrugeren større frihed til at vælge, hvilken slags kilde, man ønsker at få sine nyheder fra.
Alternativets værdier:
Gennemstigtighed: Parametrene for en “godkendt” mediekanal skal være synlige og lettilgængelige. Eventuelt formuleret i logoet/stemplet.
Empati: At gøre det til en grundlæggende forudsætning at se tingene fra flere vinkler i det danske mediebillede vil medføre en højere grad af empati
(et godt eksempel er, hvordan befolkningens opfattelse af flygtningesituationen har ændret sig på det sidste, fordi medierne er tvunget til at dække det… Problemet er så tæt på nu, at det ikke kan undgåes at vises fra flere sider end det tidligere populistiske - anført af DF. Virkeligheden har afmonteret folks forståelse af flygtninge som “bekvemmelighedsflygtninge”. De andre sider af debatten går rundt i vores gader og har det forfærdeligt på grund af krig)
Sig endelig til, hvis jeg mangler noget, eller hvis du har brug for noget for mig. Jeg vil meget gerne bistå i at komme videre med dette emne!
Jeg synes at dem der er interesseret skulle formulere et POLA forslag. Vi bør nok gøree reklame for dette emne så flere kommer ind i denne debat her, Derefter kan vi formulere et oplæg og mødes i et POLA?
Hej alle
Jeg er sådan en, som helst vil starte fra bunden opad. Før jeg vil diskutere flere detaljer, så skal vi lave en målsætning for, hvad medier skal og ikke skal. Ligesom i dette indlæg
så mener jeg, at vi har det meste af en ramme: Social -, økonomisk- og menneskelig bæredygtighed - den er fastlagt i vores partiprogram. Derudover er der nogle mediespecifikke ting, som der ikke bliver stillet skarp på i partiprogrammet, fx formål med medier, det kunne være
Lødig underholdning
Fleresidet info
Uafhængig info
Demokratistøttende → fx nødvendigvis økonomisk uafhængig
m.m.
Hvis der er nogen, som vil være med til at tage en pola derfra, så er jeg med.
Det andet vil være at diskutere detaljer af vejen, uden at kende målet.
Mange hilsener, Armin
Jeg tænker, at det bliver meget svært at holde adskilt - og at det ikke er sikkert, at det er meningsfuld at gøre det. Der er så meget information, som er tæt på at være underholdning - og så meget underholdning, som er meget tæt på at være informaion. Det bliver svært at holde fra hinanden. Tænk på faktionsgenren og “bygget på en sand historie” osv.
Under alle omstændigheder kommer vi til at skulle vurdere - og det er både “farlig” og nødvendig, da det ellers kun er markdedskræfterne, som sætter grænsen for, hvad der er ok. Og det gælder jo ikke kun informations-delen. I underholdningsdelen ligger store potentialer for påvirkning - det taler vi bare ikke så tit om. Fx hvilke kønsstereotyper der bliver vist, hvilke kropsidealer der bliver fremmet, hvilken livsstil der bliver fremstillet som godt - eller skidt, hvilke produkter der indgår i reklameøjemed…
Måske kunne man fortsætte herfra med en lille brainstorm på, hvad man i en ideel verden ville forvente af elektroniske medier fx
Alsidig produktion
Økonomisk uafhængig produktion
Produktion i overensstemmelse med vore soc. og økologiske bæredygtighedsprincipper.
…? flere ideer?
Og hvad betyder det så, når rammen skal udmøntes i en mediepolitik?
Jeg er enig for såvidt, at underholdning har stor påvirkning og indflydelse, jeg synes bare, at det er en helt anden diskussion. Jeg kan godt se de umiddelbare sammenfald, der er og at “det hele flyder ud” i dag, men det er stadig en discplin i sig selv at producere nyheder, der ikke (i min verden) skal hænge sammen med eller overhovedet hænger sammen med underholdning.
Hvis nyheder opfattes som, at man producerer underholdning, er det i min optik simpelthen ikke journalistik længere.
Nu har jeg skrevet lidt om på forslagene og lagt under de rigtige headings. Jeg har kontaktet Je Legene om processen.
POLA: NY ØKONOMISK KULTUR VED Holistisk mediedækning
Titel på forlaget
Økonomisk ligestilling af interessenter i debatten ved at fremme en holistisk mediedækning i Danmark
Baggrund
Et demokrati fungerer kun optimalt, hvis alle aktører i medieverden er deres rolle bevidst og ikke er påvirket at økonomiske særinteresser. Hvis befolkningen skal kunne deltage aktivt i de demokratiske processer, kræver det en objektiv og alsidig mediedækning af aktuelle emner. Kun oplysning og viden gør det muligt for folk at forstå mere komplicerede sammenhænge og på den måde være aktive deltagere i den politiske debat. Man kan opfatte en holistisk mediereform, som en forsikring imod radikalisering og vold i samfundet.
Medier som er fokuseret på aktualitet bør opfylde følgende kriterier.
• Uafhængige af parti og økonomiske interesser
• Journalistik som giver et uafhængigt, alsidigt og dybtgående billede af en begivenhed, en konflikt eller andre hændelser.
• Må ikke være afhængig af underholdningsværdi og salg for øje ”seertal”
Eksempel på at demokratiet i medieverden er under pres.
Valgkampen i 2015 viste, at der er noget galt med balancen i debatten. Det virker som om at nogle aktører i erhvervslivet bestemmer valgtemaer og derefter løber journalister med i fortolkning af de emner, som opstilles af interessenter.
Det værste eksempler på dette er Landbrug og Fødevarer organisation igennem længere tid med en annoncekampagne til 60 mio. kr. pr år har overbevist samfundet om fire myter, der er ifølge en række eksperter er usande.
Disse er
At vores kornprodukter har for lavt proteinindhold og løsningen er at kornmarker skal gødes mere for at løse problemet.
At DK overimplementere EU regler med hensyn til kvælstof
At øget svineproduktion skaber flere arbejdsplader i udkandtsdanmark
At Danmark har pligt til at løse sultproblemer ved at producere mere på vores frugtbare jord.
Alle fire myter er tilbagevist eller diskuteret i følgende artikler, som kan læses om man har lyst.
1 Korn og kvælstof:
2 Overimplementering: læs:
3 Arbejdspladser: Industrilandbruget er ikke svaret for jobs i DK: Beskæftigelsen fra 2001 til 2011 – under først Anders Fogh Rasmussen og siden Lars Løkke Rasmussen – faldt fra ca. 90.000 til ca. 60.000. I de tre store følgeerhverv,slagteri, mejeri samt engros, med korn og foderstof, faldt beskæftigelsen fra ca. 40.000 til 27.000. at økologisk landbrug står for 35% flere arbejdspladser pr. bedrift
4 Sult: Modbevist her: Det forholder sig modsat, jo mere DK eksporterer jo flere landmænd i Afrika bliver udkonkurreret og flytter til byen. Det er den lille bonde i Afrika, der producerer lokale fødevarer, som holder sult væk:
I selve valgkampen stillede journalister ikke disse kritiske spørgsmål og der kom aldrig et modspil til de borgerliges l6 pt. plan for landbruget.
Det er klart at DN og andre ikke har 60 millioner om året til at føre en kampagne. Uden en økonomisk ligestilling, hvor alle aktører har finansielle ressourcer til rådighed, bliver debatten tendentiøs og ensidig.
Beskrivelse af tekst der kan stå i partiprogrammet (overordnet)
Alternativet vil fremme et holistisk medieapparat i Danmark, hvis eksistensberettigelse er at dække og formidle hændelser på en flerfacetteret og nuanceret måde. Alle uanset økonomisk formåen skal kan kunne deltage, påvirke og bidrage til debatten?
Forslag 1 Krav om total åbenhed om kampagner, der har et politisk indhold, hvilket omfatter offentlig adgang til oplysninger om virksomheders samlede udgifter til mediekampagner
Forslag 2: Der oprettes en mediefond finansieret af en reklameafgift, som står til rådighed for interessenter, der ikke har økonomisk formåen til at matche erhvervslivets annonce og mediekampagner. Fonden har en bestyrelse på 7 personer bestående af mediefolk, journalister og jurister, som er politisk uafhængige. Det er vigtigt at fonden er objektiv og har ingen tilknytning til interessenter i erhvervslivet og organisationer. En organisation kan søge om finansiel støtte til en modkampagne, hvis bestyrelsen finder debatten om et givent emne ensidig til fordel til dem, der har ressourcer til at føre en sådan kampagne. Fonden skal have en størrelse så den kan løfte opgaven som fx ca 100 mio kr om året. Man kan forestille sig at en organisation som har en sag der ikke bliver dækket i medierne kan søge fonden om penge til en kampagne i en valgkamp. Når selve valget er udskrevet kan man ikke søge penge, fordi tidsrammen for behandling af en sag er for kort.
Forslag 3: Medieforliget om Public Service skal ændres på 2 punkter:
Formålet med Public Service er oplysning og kun oplysning, at sikre at alle emner og interessenter bliver hørt. Der oprettes en hurtigarbejdende ombudsmand som kan afgøre om en sag bliver ignoreret i Danmarks Radio og ikke belyst ordentligt af journalister.
Danmarks radio skal ikke deltage i en konkurrence om seertal, da det strider imod formålet om oplysning og alsidig debat.
Forslag 4: Der oprettes et uvildigt statsstyret og økonoisk uafhængigt råd (lidt ligesom det økologiske råd), der ud fra faglige kriterier (jeg er i tvivl om disse udelukkende skal være journalistiske) vurderer hvorvidt en mediekanal leverer “objektive” eller flerfacetterede nyheder. Incitamentet for at bruge en “ceritficeret” kanal vil minde om det at købe økologisk. Altså at man er ansvarsbevidst i forhold til det man forbruger. Der udgives en rapport årlig der oplyser om mediers objektivitet.
Debat om Dilemma:
• Hvilke udfordringer og barrierer forhindrer forandring på nuværende tidspunkt?
• Hvordan løses eller fjernes disse inden for grundlovens og EU’s rammer?
• Hvordan skal ejerskabet af medier indrettes?
• Hvilke politiske værktøjer har vi som samfund til at etablere en ny mediekultur?
Lovgivning? Ændring i uddannelser? Ændring i “forbrugervaner”/“forbrugeradfærd”?
Arbejdsopgaver for en POLA:
At finde oplysninger som belyser problemets omfang. Hvor mange penge er involveret i politiske kampagner.
At formulere juridisk bæredygtige forslag som overholder EU regler om ytringsfrihed og fri mediedækning.
Flere oplysninger vedr. DR og medieforliget.
At kontakte journaliser og andre folk i branchen, så de kan give et input.
At sikre en god og kvalificeret debat på Alternativets mediekanaler som Facebook, Dialog og andre steder.
At finde 10 forslagsstillere samt at arrangere POLA møder.
Til sidst lave et endeligt forslag.
Ulemper:
Forslag 1. Erhvervslivet ønsker diskretion med oplysninger af kampagner af hensyn til deres konkurrencesituation og omdømme blandt forbrugere. Nogle vil mene at virksomheder, som opererer i kontroversielle fagområder som fx landbrug og råvareproduktion stilles ringere end andre virksomheder.
Forslag 2: Hvordan kan en bestyrelse objektivt afgøre om hvorvidt en interesseorganisation er stillet ringere i debatten? Hvem bestemmer hvad der er rigtigt. Bliver det en overvågningsenhed som begrænser ytringsfriheden.
Reklameafgiften skævvrider mediemarkedet og skader mindre virksomheder, som er afhængig af annoncering. Hvis reklamer bliver dyrere falder forbruget af disse og det kan resultere i tab af arbejdspladser i reklamebranchen.
Forslag 3: Hvis DR ikke konkurrer om seertal vil det syne hen for at have en for lav underholdningsværdi.
Forslag4 Mange mediekanaler vil vælge det fra, da det vil kræve en omsiggribende omlægning af hele deres mediestrategi. Dette modargument dækker umiddelbart over en misforstået opfattelse af hvad forbrugerne vil have, og er i sig selv med til at underminere indtægter til medierne. Jo ringere kvalitet af mediet - desto færre er villige til at betale for de
Andre Partiers holdning:
Partier som repræsenterer erhvervslivet vil være imod og finder forslaget socialistisk.
Det er muligt at Rød Blok kan blive enige om et sådant forslag for at styrke demokratiet.
En ting der kan komme ud af ideen er at Alternativet sætter en debat i gang om adgang til medierne.
Alternativets værdier:
Forslaget øger gennemsigtighed i medierne og viser generøsitet overfor de svage i debatten.
Forslaget er modigt fordi det gør op med den eksisterende model ”Dem der har penge har magten”.
Alternativet vil få et forum at igangsætte nye ideer som ellers ignoreres af medierne, der ejes af erhvervslivet. Forslagene fjerner interessemodsætninger mellem ejerskabet og oplysning.
Forslagstiller
Niels Poul Dreyer, dreyernp@mail.tele.dk
Stephan C. Krabsen mailadresse??
Evt Armin Vauk???
Som POLA FORSLAG: Efter at have talt med Josine Lêgere POLA teamet i KBH ser det ud. Det er et oplæg ikke endeligt forslag.
POLA FORSLAG: NY ØKONOMISK KULTUR VED Holistisk mediedækning
Ide: Økonomisk ligestilling af interessenter i debatten ved at fremme en holistisk mediedækning i Danmark.
Baggrund og idegrundlag
Et demokrati fungerer kun optimalt, hvis alle aktører i medieverden er deres rolle bevidst og ikke er påvirket at økonomiske særinteresser. Hvis befolkningen skal kunne deltage aktivt i de demokratiske processer, kræver det en objektiv og alsidig mediedækning af aktuelle emner. Kun oplysning og viden gør det muligt for folk at forstå mere komplicerede sammenhænge og på den måde være aktive deltagere i den politiske debat. Det handler om at gøre journalistikken til et seriøst håndværk, som omfatter omfattende research, at tilskynde til utraditionel oplysning, skæve vinkler, samt samfunds og system kritik.
Dilemmaer som gælder i medierne
• Er medier i stigende grad afhængige af økonomiske interesser. Fx Hvor meget påvirker medierne politikudviklingen i Danmark ved at iscenesætte en agenda
Fx at landbrugets rammevilkår skal forbedres i forbindelse med erhvervets gældsituation.
• Et krav om at medieverden skal kunne konkurrere på af underholdningsværdi og salg for øje ”seertal” eller oplag. Kommercialisering af medierne gennem reklamer og annoncer.
• Hvad sker der med den dybdegående journalist. Kommer vi ordentligt ned i problemstillingerne, så folk er i stand til at forstå årsag og virkning samt få en forståelse af mere komplicerede sammenhænge. Bliver det i stedet for ”headline” news som fx TV2 new versus P1.
Hvad kan Alternativet gøre?
• Hvilke udfordringer og barrierer forhindrer forandring på nuværende tidspunkt?
• Hvordan løses eller fjernes disse inden for grundlovens og EU’s rammer?
• Hvordan skal ejerskabet af medier indrettes?
• Hvilke politiske værktøjer har vi som samfund til at etablere en ny mediekultur?
Lovgivning? Ændring i uddannelser? Ændring i “forbrugervaner”/“forbrugeradfærd”?
Arbejdsopgaver for en POLA:
Opslag på Alternativets dealog og en lukket facebookgruppe for at udveksle oplysninger og ideer.
At lave undersøgelser som belyser problemets omfang. Fx hvor mange penge er involveret i politiske kampagner og hvordan påvirker det den politiske proces.
Oplysninger vedr. DR og medieforliget og public service
At kontakte journaliser og andre folk i branchen, så de kan vurdere mulighederne.
At lave et fysisk POLA møde (Finde torvholder og facilitiator og et lokale)
Definere hvad vi mener med Holistisk mediedækning, samt at formulere juridisk bæredygtige forslag som overholder EU regler om ytringsfrihed og fri mediedækning.
Forslaget sendes til debat
Til sidst skal en arbejdsgruppe udarbejde et endeligt forslag som kan støttes af 10 forslagsstillere.
Der har desværre ikke meldt sig nogle endnu. Vi skal være en arbejdsgruppe på min 5 for at lave noget seriøst. Jeg vil lave lidt research selv om tænke lidt over hvad dilemmaet er og hvordan man får medier til at tage debatten i samfundet mere seriøst. Det er forsømt emne. Meningsdannelse er afgørende for om Alternativet får sit budskab ud. Journalisterne er også træt af, at der ikke er flere frihedsgrader end kommercielle interesser.
Jeg synes, at det lyder rigtig spændende med en POLA om emnet, men også at Niels Poul Dreyers forslag virker lidt fastlåst i en ‘frame’ om, at DKs debatkultur og mediebillede er for ensidigt, for overfladisk og for meget præget af kommercielle særinteresser - og implicit at Alternativets rolle så må være at redde Danmark fra de forfærdelige medier Jeg har et mere positivt billede af den danske offentlighed, og jeg tror også, at der allerede findes en masse gode tendenser på fx internettet, som det er værd at bygge videre på. Derudover savner jeg et internationalt perspektiv, som inddrager samspillet mellem nationale og globale medier, og hvordan der i disse år er ved at vokse en global offentlighed frem. I den sammenhæng mangler jeg flere tiltag på tværs af landegrænser som fx samarbejdet mellem Debatten og det svenske SVT Debatt.
Når man ser ud over Europas mediebillede - for ikke at nævne Asiens eller Sydamerikas - vil man hurtigt bemærke, hvor ekstremt forskelligt debatkultur, journalistik og medier kan fungere. Det betyder ikke, at alt er godt, men mere at der altid findes forskellige måder at bygge og opretholde en offentlighed på. Derfor er jeg kritisk over for et statsstyret råd, som kan sætte etiske stempler på, hvilke medier der lever op til nogle bestemte standarder - det låser os fast i en bestemt forestilling af, hvordan man skal agere på offentlige platforme i stedet for at frigøre journalister, mediepersoner og almindelige borgere til eksperimenter, som udvikler vores demokrati på forskellige måder
