Når vi drøfter iværksætteri, bør en seriøs debat også omhandle patenter. Her er der meget forskellige opfattelser: Nogen mener at patenter er en stor hjælp, mens andre mener patenter skader innovationen.
Selv mener jeg, at patenter skader langt mere end de gavner. Men i stedet for at give lange argumenter om hvorfor jeg synes sådan, vil jeg hellere åbne emnet, så vi kan få en debat i gang.
Hvad mener du? Synes du, at patenter er en hjælp for iværksættere? Eller synes du patenter mere hindrer iværksættere?
som udgangspungt har jeg som sådan ikke noget mod patenter, så længe det ikke er patenter på ting som naturen har skabt som tomater osv. da det ikke er “noget” mensket har skabt, man kan snakke om længden på et patent, mener det er 70 år pt, (ret mig hvis jeg tager fejl).
For en der har brugt lad os sige 2-10 år på at udvikle noget, kan jeg godt se der skal være en eller anden form for patent eller copyright.
Patenter er ikke gode for innovation, der er jeg enig. De er bedre for enkelte virksomheder, end de er for samfundet på grund af forhøjelse af indtrængningsbarrierer, men for at nye iværksættere kan have en chance inden store virksomheder stjæler deres idé, kan de være nødvendige for at have en konkurrencemæssige chance. I en perfekt verden hvor alle har tillid til hinanden, ville patenter ikke være nødvendige, fordi så ville det være en 100% moralsk sag om virksomheder stjal idéer, men indtil vi nærmer os sådan situation, tror jeg, at vi er nødt til at beholde dem.
Måske var det en god ide, hvis jeg lige forklarede, hvad patenter er:
Et patent er en stats-tildelt eneret på at udnytte en opfindelse. Altså noget nyt man har fundet på, som ingen andre har tænkt på før. Til gengæld for denne eneret skal opfinderen offentligt beskrive opfindelsen, og når patentet udløber, kan alle andre bruge den beskrevne opfindelse. Et patent kan (normalt) gælde i op til 20 år, og er afhængig af, at patent-holderen (den der har patentet) hvert år indbetaler en lille afgift til patentkontoret.
Patenter kan købes og sælges, og det er meget sjældent, at den oprindelige opfinder ejer patentet.
Lovmæssigt er det reguleret i patentloven, som er afstemt efter den europæiske patent konvention. En række andre internationale traktater vi er tiltrådt omhandler også patenter.
Min holdning er, at patenter er så skadelige for innovationen og samfundsøkonomien, at de helt bør afskaffes.
Det er ikke en holdning jeg har haft altid. Oprindeligt mente jeg, at patenter på de fleste områder ville være gavnlige.
Men omkring årtusindeskiftet så jeg nogle forsøg på at ændre den europæiske patentkonvention (EPC), så patenter på software skulle tillades. Det fik mig til at interessere mig for emnet, da jeg er uddannet indenfor software. Det var efter min mening lidt underligt, at man nu ville tillade at software kunne patenteres, da det efter min mening ville være dårligt for samfundet som helhed, og da man oprindeligt i 1973 da EPC blev skrevet havde valgt at software “som sådan” ikke skulle kunne patenteres. Jeg fandt ud af, at software “som sådan” i den juridiske praksis inden for EPC var skredet til reelt at betyde “software der ikke udfører nogen gavnlig funktion”, især fordi det europæiske patentkontor tjener penge efter hvor mange patenter de tildeler.
Mine studier omkring patenter bredte sig ud, både omkring retspraksis og rets-historien. Og naturligvis andre områder for patenter end software. Og jeg læste en del videnskabelige undersøgelser om, hvordan patentsystemet indvirker på innovationen.
Jo mere jeg studerede emnet, jo mere nærmede jeg mig min nuværende holdning. Jeg så den ene undersøgelse efter den anden, som konkluderede, at patenter samfundsøkonomisk er skadelige.
Mere præcist hvorfor jeg har den holdning til patenter, som jeg har, vil jeg gemme til et eller flere andre indlæg. En mere komplet redegørelse ville nok fylde en bog eller to.
At begrænse patenter til ting der ikke i forvejen findes i naturen giver god mening for mig (selvom jeg generelt er imod patenter). Sådan var det indtil 20-25 år siden, men siden da er området for, hvad der kan patenteres, skredet voldsomt.
Man har udvidet med software-patenter (ikke formelt, men reelt), flere patenter på medicin (og patenter på medicin i lande, hvor det ikke var tilladt, under trussel om handelsrestriktioner), patenter på gener (formelt, undtagen menneskelige gener her i landet), og meget mere.
I dag er stort set alle varianter af Basmati ris patenterede. Selvom det er en årtusind-gammel stamme af ris.
Patenter på gen-manipulerede planter er blevet almindelige. I dag er over 70 procent af al majs der dyrkes på verdensplan genmanipuleret. Det skyldes især de store økonomiske interesser fra dem (Monsanto) der har patenterne på de genmanipulerede organismer.
Der er flere lag i dette spørgsmål.
Som opfinder og eksportør kan jeg med sikkerhed sige, at min virksomhed og dens arbejdspladser ikke ville være undfanget uden patentrettigheder, ligesom vores løbende innovation og investeringer også er betinget heraf.
Det tror jeg, gælder mange af Danmarks 700.000(!) eksportarbejdspladser. Det skyldes ikke mindst, at Danmarks eksport-DNA er nichevirksomheder, dvs. at det globale marked er så begrænset og specialiseret, at opstart kun giver mening, hvis en betydelig global markedsandel i nichen kan sandsynliggøres. Hertil kommer, at mange af de bedste danske opfindelser med stort eksportpotentiale ofte er tilsyneladende enkle i bagklogskabens lys. Set med danske briller er patenter altså innovationsfremmende.
Derimod kan man givetvis finde mange eksempler på uhensigtsmæssige patentrettigheder i større markeder med store globale spillere, der misbruger rettigheder eller bremser for andres innovation.
Sidst, men ikke mindst, er et patent jo ikke automatisk en adgang til beskyttelse. Dertil kræves en Freedom To Operate analyse. Masser af patenter er i sig selv valide uden at de derfor giver mulighed for at udnyttes kommercielt, så området er ikke sort/hvidt.
Ja, der er utvivlsomt en del eksport-virksomheder, som bruger patenter. Men det er langt fra alle.
Da vi har stort set ens regler for patenter i alle lande i dag, gælder tilsvarende naturligvis også for eksportvirksomheder i vores samhandelslande, så de med patenter kan eksportere til Danmark, og dermed kan bruge deres patenter i konkurrence med danske arbejdspladser.
Vi har nogenlunde balance mellem eksport og import. Og vi har nogenlunde samme regler for patenter i vores samhandelslande. Så jeg tror patenternes virkning på den danske økonomi i forbindelse med import/eksport totalt ser er nul.
Derfor mener jeg ikke, at eksportvirksomheders brug af patenter er et validt argument, hvis man i stedet for smalt at se på eksportvirksomhederne ser på det samlede erhvervsliv her i landet.
Når det er sagt, vil jeg også give Henrik ret i, at der er flere lag i spørgsmålet om patenter, og at området langt fra er sort/hvidt.
Et eksempel Henrik nævner er “Freedom to Operate”-analysen. Denne analyse er reelt en undersøgelse af, om en opfindelse kan udnyttes, eller om der er andre patenter der kan blokere for udnyttelsen. Men nødvendigheden af en sådan analyse viser jo også, at nogle opfindelser ikke kan udnyttes på grund af allerede eksisterende patenter.