Hjælp os med cirkulær model omkring fødevarer: Klima, økologi og merværdi

Vi er i gang med at planlægge en konference om “Klima, økologi og merværdi i Odsherred”.
Vi ønsker at udvikle en model, der gør konferencen mere sammenhængende…

Her er modellen, der er blevet forbedret efter indlæg fra Tue og Margrete, men den kan sikkert gøres endnu bedre:


De cirkulære værdikæder omkring økonomisk bundlinie, social bundlinie, produktet og den miljømæssig bundlinie er sat op parallelt. Det er ikke raketvidenskab, bare en sammenstilling…

Har du ideer til modellen, bliver jeg gladere og klogere - jeg vil især gerne have ideer omkring den inderste værdikæde, den om miljøet…

:seedling:
Med venlig hilsen Peter Arklint

1 Like

Kære Peter,
Jeg foreslår:

PROCES: Lovgivning
UDVIKLING: Rådgivning, Målgruppe
LOKAL MERVÆRDI: Jord- og vand konservering/forbedring

Venlig hilsen
Tue Jensen
Agronom (Pensioneret)
Glostrup

Kære Peter,
Din fine model kom lige ind i min mailbox.
Kan se at den oprindelige allerede er ændret og at der er et andet bud med forslag.
Modellen er landbrugsbaseret, men da jeg selv arbejder med bæredygtige fisk og skaldyr, spekulerede jeg på om man kunne være mere inklusiv? Eller snakker vi vegetarbaseret?
I den store ring med definition af afsnittene, ville jeg måske skifte ‘udbytte’ med ‘produkt’.
Hvis jeg ellers starter med den yderste ring og arbejder mod midten:

Økonomisk,

  1. Investering
  2. Produktudvikling
  3. Produktion, og måske høst? Merværdi?
  4. Markedsføring, salg, distribution
  5. Økonomisk Overskud? Er overskud det rigtige? Kunne måske skrive resultat. Socialøkonomisk Virksomhed?

Social:

  1. Ville bytte om på Involvering og Idegenerering, så involvering kommer først, måske med inklusion?
  2. Idegenerering
  3. Deltagelse
  4. Oplevelse, læring, smag
  5. Sundhed, trivsel, (lykke),

Produkt:

  1. Frugtbarhed, bæredygtighed
  2. Metode, Vækst
  3. Bearbejdning eller forædling?
  4. Genbrug? Måske bæredygtighed skulle herop
  5. ? Jordforbedring er kun relateret til landbrug, Resource bevaring - formering?

og måske Miljø i stedet for Natur?

  1. Symbiose
  2. Samspil
  3. Udvælgelse
  4. Spredning
  5. Biodiversitet

Det blev vist så en hel del mere end jeg oprindeligt havde tænkt. Håber det giver mening.
Med veenlig hilsen,
Margrete

Kære Tue
Tak!
Jeg har taget vandforbedring med.
De andre kunne jeg ikke finde plads til.
:seedling:
Peter

Kære Margrete
:green_heart: wow - det er overvældende.
Tak fordi du gør det let for mig at forstå dine forslag.

Først - modellen bliver brugt i planlægningen af en konference om “Klima, økologi og merværdi i Odsherred” og her har vi også fisk, tang, vin, køer og grise - så den skulle gerne give overblik og inspiration til det hele.
Din ide om en produktlinie er rigtig god - det skal der arbejdes mere med

Jeg vil snart prøve hvordan det virker, når jeg skriver dine forslag ind.
Umiddelbart giver det god mening for mig at rette dette:

  • den store ring: produkt i stedet for udbytte, tror jeg er mere klart
  • økonomisk resultat er mere korrekt end økonomisk overskud, men ikke så muntert så der er jeg i tvivl
  • socialt: Ja! Involvering først. Trivsel er mere accepteret end lykke, så jeg må nok skrive trivsel/lykke
  • Produkt: Metode/vækst, bearbejdning/forædling, udbytte/genbrug, jordforbedring/ressource bevaring

Jeg lægger en ny tegning på - forhåbentlig senere i dag
:seedling:
Peter

Det var måske lidt overvældende - det må du undskylde. Men det er absolut
ud fra begejstring. Her i Vestjylland er vi lidt af et spisekammer, ligesom
Odsherred.
Jeg er med i et projekt ifm. Aarhus 2017 som hedder ‘the catastrophic meal
http://www.aarhus2017.dk/en/programme/creative-industries/the-catastrophic-meal-dystopia-and-utopia-on-a-plate/’,
hvor vi kommer med bud på hvad der kan ske om 50 år, enten som utopi eller
dystopi.
Det kunne måske være interessant for jer at få lidt information derfra med
på mødet?

Hilsen,
Margrete

:

Ja tak, det vil jeg gerne høre mere om og se menuer med mere.

Vores konference ligger i slutningen af september, så jeg kan sagtens nå at få resultatet af jeres events.
Bliver der lavet en video om fremtidens måltider?
:seedling:
Peter

Fagligt er det mere korrekt at skrive som jeg foreslog: Jord- og vand konservering/forbedring. Det gør det også langt mere globalt. Faktisk er disse aspekter de allermest kritiske for landbruget overalt på jorden, men - selvfølgelig ikke så meget i Odsherred som så mange andre steder. Evt. kan du blot skrive forbedring i stedet for konservering/forbedring.
VH Tue

1 Like

Mange tak, Tue
Der er nu jord/vandforbedring i modellen nu under lokal merværdi.

Modellen var desværre for kompliceret til at bruge til konferencen. Den er i stedet bygget op over denne model:

Men er glad for at du minder mig om den cirkulære model - den er ikke så tosset, så vi må se på den igen, måske kan vi lave en simplere udgave til brug for kandidaterne op til kommunalvalget…
:green_heart:
Peter

hej Peter,
Angående partnerskaber:
– jeg tænker på at cirkularitet også hænger sammen med at passe på ens leverandørkæde - det passer nok bedst til dit afsnit PROCES -, hvor det gavner at vælge de mest grønne leverandører eller arbejde sammen med de eksisterende om at blive grønnere sammen.
– En anden funktion af partnerskaber sker, når du i afsnittet PRODUKT planlægger at der skal anvendes “Genbrug”. Også her et et samarbejde mellem de enkelte virksomheder, altså den enkelte landbrugsvirksomhed og den/de relevante genbrugsvirksomheder en god kilde til at blive bedre i hele processen.
–Bedste hilsener. Ingrid

1 Like

Hej Ingrid
Ja, samarbejde og leverandørkæde er vigtige hensyn!
–Peter

Er stor tilhænger af det mod og den ‘no-bullshit’ tilgang som man finder ved gylle.dk, samt herunder at skrabe i lakken omkring den afhængighed den Europæiske kapitalisme har af Kina’s fabrikker og deraf diktatur-styre (som nok aldrig har hørt om eller forstået en sætning som “Cirkulær model omkring fødevarer: Klima, økologi og merværdi”) - læs hvad jeg henviser til her: https://gylle.dk/skal-vi-udlevere-uffe-til-kina-for-at-redde-eksporten-af-svinekoed/

Også sørgeligt med alt det ‘biogas-snak’ (i Alternativet og på den grønne fløj ellers skal vi kalde tingene hvad de er: For ti år siden kaldte nogle Folketingsmedlemmer “Konventionelt landbrug” for “industrilandbrug”, og nu bør vi kalde “biogas” for “animalsk gas” [CO2- og metan-emissionsgasser fra dyre-efterladenskaber] og “afgrødegas” [CO2-emissionsgasser fra afbrændte planter] )