Hjælp med at synliggøre Alternativet i Storkreds Sjælland

VALGET ER NÆR … - OG VALGET SKAL VÆRE GRØNT!

IMG_0043 - Kopi

… - men for at valget kan blive grønt, har vi behov for DIN hjælp!

Der er mange holdninger til valgplakater. Også i Alternativet. Der er både for og imod. Derfor har vi i Alternativet i Storkreds Sjælland også valgt en relativ pragmatisk løsning og model i modsætning til mange af de andre partier på stemmesedlen, som uden tvivl kommer til at bruge titusindvis af kroner på valgplakater. De gør vi ikke.

Men Alternativet skal naturligvis også være synligt. Både på gader og stræder, men også i lygtepælene. For hvis vi ikke er synlige, gør vi vores egne chancer for at komme på vælgernes radar mindre. Derfor skal vi også op at hænge!

Men for at vi kan komme op at hænge, har vi behov for DIN hjælp. Så hvis du tænker, at du da gerne vil afse et par timer i dit eget nærområde til at hænge lidt valgplakater op for Alternativet, så skriv til vores regionale valgkoordinator, Peter Kjær Hansen (peter.kjaer.hansen@alternativet.dk eller SMS til tlf. 2090 7779), og meld dig under Alternativets grønne fane.

Hvor lang tid skal jeg afse?
Det bestemmer du! Vi har ca. 50 plakater til hver kommune i Storkredsen (og de skal dække HELE kommunen!), så hvis der fx er 2-5 personer i hver kommune, som vil give en hånd med, så er indsatsen og tidsforbruget altså meget overskueligt. Erfaringsmæssigt kan én person nå at sættes ca. 20 plakater op fordelt på 10 lygtepæle med hver to plakater inden for to timer. Bevares, de plakater som hænges op skal også ned igen efter valget - men det er erfaringsmæssigt meget nemmere at tage plakaterne ned end det er at hænge dem op. Og det er helt OK, hvis du kun vil køre i en mindre del af din kommune. Lidt synlighed er bedre end ingen synlighed!

Kan jeg få dækket mine benzinudgifter?
Ja, det kan du. Vi betaler 2 kr. pr. km du kører. Hvis du går eller cykler rundt med plakaterne, så får du i stedet en “grøn krammer”, når vi ses :slight_smile:

Hvordan får jeg fat i de plakater, som skal hænges op i min kommune?
Vi leverer plakaterne (og strips til opsætning) til din dør - og henter dem igen samme sted. Hvis der er flere personer, som vil hjælpe i samme kommune, så koordinerer vi lige, så aflevering/afhentning af plakaterne til kommunen - om muligt - sker ét og samme sted, og at I så selv lokalt fordeler ud/samlet ind. Og ellers finder vi også en løsning på dét.

Så igen: Meld jer under Alternativets grønne fane. Vi opnår ikke et grønt valg uden jeres hjælp!

#StemGrønt :green_heart:

3 Synes om

Jeg byder ind på Køge Kommune :slight_smile:

Jeg hjælper også gerne til i Lejre kommune (har dog ikke bil - kun cykelvogn) - så jeg kan kun dække Hvalsø og Lejre by, hvis ikke andre melder sig…

Jeg hjælper gerne til i Sorø.