Helbred og helhed (overordnet vision)


(Alternativet) #1

Visionstekst

Alternativet ønsker et samfund med en helhedsorienteret helbredsforståelse. Et samfund, hvor det hele menneske er i fokus, hvor færre bliver syge, fordi forebyggelsesindsatsen prioriteres. Vi ønsker at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes helbred og trivsel - på tværs af fagspecialer og sektorer.

Det enkelte menneskes helbred påvirkes både af fysiske, mentale og sociale faktorer. Usund kost, rygning og alkohol, stress og mental ubalance betyder, at flere må behandles i det offentlige sundhedsvæsen. Samtidig påvirkes vores sundhed af miljø- og klimamæssige faktorer såsom partikelforurening, hormonforstyrrende stoffer samt kemikalie i produkter, og medicinrester i drikkevandet.

En del af de sundhedsmæssige problemer, vi som mennesker kæmper med er samfundsskabte. Mennesker er fx ikke skabt til at sidde i timevis, ikke skabt til vedvarende stress, ikke er skabt til at adskille håndens og åndens arbejde, ikke skabt til at sidde isolerede i egne hjem osv. Mennesker er skabt til at indgå i fællesskaber.

Vi skal have modet til at gøre op med en kultur, der tænker for kortsigtet – og som har alt for stort fokus på medicinsk behandling. Alternativet vil have al unødvendig medicin væk, og undersøge nye og alternative metoder.

Vi skal have modet til at gøre op med en kultur med tiltagende dokumentations- og kontrolkrav, der tager tiden fra de sundhedsprofessionelle kerneopgaver. Og som fjerner fokus fra mennesker og over på ydelser og aktiviteter, hvormed det forebyggende, rehabiliterende, helbredende, lindrende, omsorgsfulde og trøstende funktioner træder i baggrunden. Med andre ord skal vi have tillid til sundhedspersonalets faglighed, så vi ikke begrænser deres professionelle og medmenneskelig dømmekraft og faglige råderum.

Alternativet vil gøre et af verdens bedste sundhedsvæsener endnu bedre. Vi vil bane vejen for fri og lige adgang til sundhedsydelserne og nedbringe forbruget af medicin. Vi vil arbejde for bedre at håndtere de stigende problemer med stress, mistrivsel, udmattelse og nedadgående livskvalitet.

Vi vil arbejde for mere lighed i sundhedsvæsenet ved fx at reducere brugerbetalingen og gøre flere forebyggelses- og behandlingsmetoder tilgængelige for alle, så det ikke er den enkeltes sociale baggrund, der afgør, om man lever gode, meningsfulde og sunde liv.
Vi vil arbejde for at sikre, at behandlingstilbud prioriteres på et sagligt og gennemsigtigt grundlag. Vi vil sørge for at forskning og medicinudvikling sker til vores alles fælles bedste – og ikke prioriteret ud fra fx kommercielle interesser og profit.
Alternativet ønsker et samfund, hvor vi i højere grad tænker på tværs og tænker på hinanden. Vi ønsker derfor også i højere grad at indtænke civilsamfundet for eksempel i den tidlige forebyggende indsats.

Tre konkrete forslag

  1. Se delvisioner 1-6
  2. Se delvisioner 1-6
  3. Se delvisioner 1-6

Tre ulemper

  1. Den konstruktion der er valgt med overordnet vision og delvisioner, et bare én måde, man strategisk kan gå til sundhedsområdet. Selvom vi har prøvet at tage et så helhedsorienteret snit som muligt, er der nok nogen der synes at der mangler noget
  2. For at skabe en simpel og overskuelig indgang til sundhedsvisionerne har vi valgt at lave en overordnet vision. Den kan man mene er for overfladisk, eller at de andre er for konkrete. Vi har valgt den vej vi synes, at der skabtes mest mulig klar og fælles visionsplatform for et sundhedsområde, der idag er meget fragmenteret, og med en overordnet vision, der kan give den nysgerrige borger en kort indgang hertil.
  3. Da sundhedsområdet er så omfattende, er det svært at udvælge konkrete forslag, der eksemplificerer hvert af delområderne fuldstændigt. Derfor er der nok flere, der ikke kan genkende dem selv i de konkrete forslag, men vi har forsøgt at tænkte bredde ind så godt som muligt.

Baggrund for visionen

I det daglige arbejde med politikken og i etableringen af platforme for regionalvalg og kommunalvalg er det blevet tydeligt, at den overordnede vision er rigtig god men de underordnede delvisioner ikke formår at løfte visionerne om en helhedsorienteret sundhedsforståelse og politik.
Læringen de seneste to år har været at sundhedsområdet politisk set er meget fragmenteret og teknokratisk, hvor de politiske sager og beslutninger regulerer på enkeltområder og i detaljer, mens de overordnede systemfejl ikke adresseres. Vi har med revisionen af primært delvisionerne ønsket at skabe et bredt og helhedsorienteret politisk værktøj, som kan bruges til at styre de politiske initiativer mod mere systemændrende karakter, og derefter revideret den overordnede vision til at sætte en ramme herfor.

Hvordan er visionen udarbejdet

Visionen er udarbejdet i et nationalt samtænkende udvalg i Alternativet, der løbende har inddraget medlemmer og borgere ud fra behov, anledning og ressourcer i de forskellige regioner og storkredse. Udvalget blev etableret med den hensigt, at skabe en platform for sundhedspolitisk udvikling i bred forstand, såvel som etableringen af en fælles ramme og vidensudveksling for regionsvalget i november.
Udvalgets medlemmer har bestået af 2-4 medlemmer fra hver region, koordineret mellem de storkredse som regionerne omfatter.
Udvalget har afholdt 4 møder siden november 2016, og sammen med udvalget afholdte MF Pernille Schnoor en konference for RV17 kandidater og udvalgsmedlemmer, hvor visionerne blev drøftet. Videnspersoner såsom forskere og interesseorganisationer er løbende blevet inddraget i udvalgenes eget arbejde, samt ved en tryktest af de samlede delvisioner i starten af august.

Hvem har været inddraget

Borgere, medlemmer af Alternativet, medlemmer fra det samtænkende udvalg for helhed og helbred, kandidater for Alternativet og fageksperter.

Hvordan har visionen ændret sig efter høringsprocessen?

Centrale ændringer efter høringsprocessen - gældende for både den overordnede vision og delvisionerne:

Der er omskrevet ud fra 17 siders kommentarer, fx

  • Skrevet helbred ind i teksten mere konsekvent
  • Understreget at problemer også er samfundsskabte
  • Flyttet rundt på strukturen, fx er tandlægeforslaget kommet ind i forebyggelse og delvision om forebyggelse er placeret som første delvision
  • Flere steder er indhold forklaret eller uddybet
  • Ord og vendinger er skiftet ud, fx fra ”social træning –til – ”styrke børns sociale færdigheder”
  • Ensomhed, fælleskaber, stress er blevet inddraget mere
  • Psykiatriske testamente er uddybet
  • Understreget at det det enkelte menneske har ikke det fulde ansvar for sit eget helbred.
  • Forebyggelse er blevet den første delvision.

Visionsstillere

  1. Aselya Tina Jonette Nielsen
  2. Birgitte Millung
  3. Børge Sejersen Sommer
  4. Gustav Sieg Sørensen
  5. Ken Patrick Petersson
  6. Louise Ursell-Smith
  7. Pernille Schnoor
  8. Sandra Bjerre Nielsen
  9. Theresa Dall Helth
  10. Tue Emborg

Status på visionen

Status: Behandles i Politisk Forum

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.


(Søren Klebak) #2

Det er fint med en overordnet vision. Risikoen er, at den bliver meget generel og samtidig kan den nemt blive upræcis. Jeg hæfter mig ved følgende:
“traditionel vestlig medicin skal suppleres med alternative behandlingsformer”. I et offentligt finansieret sundhedsvæsen, som hele tiden er udfordret på økonomien, må det vel være et krav, at der så vidt muligt er videnskabelig evidens for, at de valgte behandlinger har effekt og bivirkninger som kan accepteres. Det er vel den almindelige opfattelse, at såkaldt vestlig medicin og andre behandlingsformer er blevet underkastet undersøgelser for at dokumentere effekten, før de tages i brug. Det er derimod ikke tilfældet for de fleste såkaldt alternative behandlingsformer. Jeg mener ikke, at vi i flæng kan inddrage alternative behandlingsmetoder i det offentlige sundhedsvæsen før der er dokumentation for behandlingseffekt og bivirkninger.

“Vi vil arbejde for at øge arbejdsglæden og den faglige stolthed hos personalet, bane vejen for fri og lige adgang til sundhedsydelserne og nedbringe forbruget af medicin”. Det virker for det første lidt underligt, at forbruget af medicin kobles sammen med arbejdsglæde, faglig stolthed og fri og lige adgang. Nedbringelse af forbruget af medicin er vel ikke i sig selv et mål, hvis den anvendte medicin har effekt og gavner folkesundheden. Man kan arbejde for, at _unødvendigt medicinforbrug elimineres. Bedre ville det være, at lade reduktion af behandlinger, herunder medicin, følge efter prioritering af forebyggelsesindsatsen. For det andet er der jo i princippet fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. Så hvad er det præcis for en adgang, der skal fri og lige, men som ikke er det? For mig handler den sociale ulighed i sundhed mere om, at den bedre stillede del af befolkningen kan tilegne sig bedre og flere sundhedsydelser i kraft af sundhedsforsikringer, større viden, større evne til at påvirke beslutningerne, men selvfølgelig også større muligheder for at overkomme brugerbetaling på medicin, fysioterapi, tandlæge, hjælpemidler.

“Vi vil sørge for, at forskning og medicinudvikling sker til vores alles fælles bedste”. Det lyder meget interessant, ja nærmest revolutionært, for hvordan skal vi sikre, at medicinudvikling sker til alles fælles bedste, når den i dag nærmest 100% sker på markedsvilkår?


(Lokalforening Næstved) #3

Kommentarer til Helhed og Helbred fra deltagerne på Sjælland Storkreds møde om dette forslag, Roskilde 12- september, 19:00- 21:00.
Kritiske punkter:
Der er en ubalance i papiret, som starter flot ud med ”helhedsorienteret sundhedsforståelse” og så lynhurtigt fokuserer på ”sundhedsvæsenet”. Vision flyver for lavt, blev der sagt. Vi synes visionen skal foldes bredere ud og ikke indledningsvis være for snævert fokuseret på ”sundhedssektoren”. I hver fald skal der bruges mere tekst på at forklare denne ”helhedsorienterede sundhedsforståelse”. Omfatter det noget om ”det hele menneske” og/eller mennesket forstået i sin samfundsmæssige og sociale helhed?
Der mangler noget om den store kontekst. Altså at en del af de problemer som ”sundhedsvæsenet” kæmper med er samfundsskabte (mennesket er ikke skabt til at sidde i timevis, ikke skab til at være afsondret fra den biologiske basis, ikke skabt til vedvarende (neoliberal) stress, ikke er skabt til at adskille håndens og åndens arbejde osv.) og at en stor del af ”sundhedstiltagene” ligger udenfor sundhedssektoren. Dette skal ikke dominere papiret, men forbindelserne nævnes og måske linkes til andre visionspapirer.
Der skrives meget om, at de ansatte skal have det godt. Men der mangler en forklaring på, hvorfor det er så vigtigt for sundhedssystemets funktion. Dvs. der skal skrives noget om, at i meget komplekse jobs – som håndterer f.eks. mennesker med sygdomme – er personalets erfaringsbaserede intuition / tavse viden nødvendig for at kunne rumme kompleksiteten. Dette skal understøtte argumentet for de ansattes trivsel og mulighed for at blive drevet af indre motivation i sted for af ydre motivation, som dæmper brugen af intuition/tavs viden osv. Dette er imidlertid også noget som gælder i skoler og mange andre offentlige institutioner og det skal måske derfor også løftes over i den kommende vision om Offentlige arbejdspladser, som behandles i Politisk Forum 29/10 2017. Muligvis er det klogt at sætte det om trivsel på arbejdspladsen til sidst i visionen.

Der skrives meget om de ansatte, men meget lidt om ledelsen og om, hvorledes ledere skal være fødselshjælpere for et system, som kan leve op til visionen. Ledere i det nuværende system er også i klemme i et topstyret NPM system. Der er brug for have nogle anbefalinger her. Mødet mente dog, at det nok ikke skal være i dette papir men formentlig ligge i det papir om offentlige arbejdspladser, som er på vej.
Vi skal passe på med at foreslå et sundhedssystem som passer bedst til os selv – de forholdsvis ressourcestærke og ikke (særligt) syge. Der er masser af patienter, som er svage, og som der slet og ret skal tages hånd om.
Papiret skal gennemgås sprogligt så vi så vidt mulig undgår indforståede ord som f.eks.peer-to-peer, nudging etc. (vi kunne dog ikke selv umiddelbart finde et dansk ord for nudging – tilskyndelse?)
Papirets titel har ordet ”helbred” men dette ord bruges ikke i teksten. Så enten skal det ud af titlen eller ind i teksten.
Positive punkter:
Det er godt at psykiatrien er integreret i visionerne for at det ikke nedprioriteres.
Det er godt at de komplementære behandlingsformer er med i uddannelserne
Det er godt at forestillingen om det hele menneske forstået i sin f.eks. familiemæssige kontekst er fremhævet.


(Holger Delfs) #4

Forslag om tilføjelse:

Endvidere skal personalets faglige kompetencer vedligeholdes og udvikles. Den negative udvikling af personalets efteruddannelse skal vendes.

Der skal skabes balance mellem opgaver og personaleressourcer i sundhedssektoren, gennem klare ledelses prioriteringer og trimning af arbejdsgange – især på tværs af afdelinger og specialer.


(Gustav Sieg Sørensen) #5

Den 13. september 2013 havde kandidaterne til det nordjyske regionsråd indkaldt til et nordjysk politik- og medlemsmøde om Alternativets sundheds- og psykiatri-politik (visionerne om Helbred og Helhed). Der var otte deltagere på mødet. Vi aftalte, at nogle af mødets deltagere indsender individuelle kommentarer (ud over vore fælles kommentarer).
Vore fælles kommentarer til Overordnet vision er:
Overordnet vision
Ift nedbringelse af brugen af medicin - bør der være fokus på nedbringelse af behovet for medicin. Der er brug for et mere bredt og overordnet fokus på forebyggelse fremfor symptombehandling.

I hele teksten mangler der en perspektivering af, at vi lever i et samfund, der gør os syge. Det er måden vi lever og “oplever” på, der gør os syge.

Ulighed i sundhed er tæt forbundet med ulighed i samfundet. Sætter vi ind ift at skabe mere lighed, vil det virke positivt ind ift. sundheden.

Som ulempe kan nævnes, at et andet fokus vil betyde, at medicinalindustrien ikke vil opleve den
vækst, den lever af.

På medlemsmødets vegne
Gustav Sieg Sørensen
kandidat til regionsrådet og medlem af det Samtænkende Udvalg


(Marlene Gryesten) #6

Vigtigt at der er fokus på sundhedsfremme , kendthed og continuitet. Adgang til komplementærmedicin er også vigtig. Der skal også være plads til information/undervisning i helbred/ krop sind og ånd. Syntes at der mangler en sætning om prioriteringen af ens tilbud i alle regioner.


(Jon Skjerning-Rasmussen) #7

På medlemsmødet i Aarhus, var der bred enighed om at der er behov for at forklare hvilket menneskesyn visionen bygger på. Som står nu kan det nemt tolkes som om det bygger på et meget individualiseret menneskesyn.
Vi lever i et samfund hvor ensomhed er en af de mest udbredte “lidelser” med alt hvad det kan medføre af både psykiske og fysiske dårligdomme. Derfor foreslår vi at der til afsnittet om rygning, usund kost, osv tilføjes noget om ensomhed/fællesskab og om at vi som mennesker er sociale væsner med helt grundlæggende behov for fællesskab og (social) mening


(Rasmus Foged) #8

På høringsmøde den 24. september 2017 i Østjylland var vi enige om, at, der er behov for en meget mere konkret overordnet vision. Lige nu er visionen nærmest et resumé af delvisionerne.

Det blev blandt andet foreslået, at der indgår ambitioner i stil med følgende:

“Det offentlige sundhedsvæsens kvalitet og behandlingstider skal som minimum være på samme niveau som privathospitaler.”

Første afsnit fra delvision nr. 5 bør flyttes til den overordnede vision.

Delvision 4 bør nedlægges og delene om styring og prioritering bør flyttes til den overordnede vision. Samtidig bør det være mere klart, hvordan vi synes, styringen skal være. Forslaget om prioriteringsinstitut flyttes fra delvision 4 til den overordnede vision.

Yderligere stikord fra diskussionerne:

  1. Mindre baggrund, mere vision
  2. Er det ikke lidt tamt - alle går ind for det her?
  3. Visionen kan måske blive lidt skarpere, hvis vi nævner nogle af ambitionerne fra delvisionerne i den overordnede.
  4. Det må gerne være tydeligere, at der skal være samme tillid til komplementære behandlere som til traditionelle behandlere.

(Rasmus Foged) #9

Vi talte i øvrigt også om, at det er et problem, at man i dag skal “kæmpe” for at blive erklæret syg nok til at få hjælp. Det burde ikke være nødvendigt at kæmpe for at få hjælp, når man har behovet for det.


(Jens Ole Paulin) #10

Sundhedsområdet har en permanent skævvridning i kraft af patentlovgivningen, hvor metoder og stoffer, der ikke kan patenteres, ikke kan skaffe forskningsmidler, heller ikke i de tilfælde, hvor der er evidens for, at de er bedre end patenteret medicin. Det er en belastning for vores samfund, og Alternativet kan blive det første politiske parti, der sætter ord på det og formulerer en politik, der gør noget ved det.
Det handler om at tænke princippet om bæredygtighed og økologi ind på alle områder, også i sygdomsbehandlingen. Medicinalindustrine jagter patenter, og patenter kan kun gives til fremmedstoffer, som ikke findes i naturen eller i menneskekroppen - og dermed har vi vedtaget, at vi foretrækker at blive behandlet med stoffer, som er fremmede for vores krop. Det er her, skillelinjen ligger, og den ser jeg endnu ikke formuleret i Alternativets sundhedspolitik.
I den foreliggende vision ønsker man at inddrage “alternativ” behandling og genskabe noget i stil med ViFab. Jeg sad selv en kort overgang i ViFabs bestyrelse, og jeg kan roligt sige, at det ikke fungerede. Hvad jeg så, var en cirkusforestilling, hvor de etablerede lægeautoriteter kørte de alternative behandlere rundt i manegen, og det kan næppe blive anderledes – fordi præmissen er forkert. Skillelinjen går ikke mellem ”veldokumenteret lægevidenskab” på den ene side og ”alternative behandlingsmetoder, der savner dokumentation” på den anden side. Skillelinjen går mellem ”patenterbare metoder og stoffer, som nyder godt af medicinalindustriens milliarder” på den ene side og ”ikke-patenterbare metoder og stoffer, som ikke kan komme nogen vegne, fordi medicinalindustrien ikke vil støtte dem.”
Det er klart, at de såkaldt ”alternative” behandlinger også kan bruge støtte og vil være inkluderet i sidstnævnte gruppe, men først og fremmest ligger der i forvejen en masse veldokumenterede behandlinger og lovende forskning, som ikke realiseres i sundhedsvæsnet eller realiseres meget langsomt til skade for patienterne. Det er fint, at det omsider er lykkedes cannabis at få opmærksomhed, men det, der er brug for, er en principiel og permanent støtte, som kan rette op på en principiel og permanent skævhed i vores sundhedsvæsen: at patenterbare stoffer altid vil blive foretrukket på et frit marked – og det er ikke altid i samfundets eller patienternes interesse. Den skævhed kunne jeg ønske mig, at Alternativet ville pege på og formulere en vision om at gøre noget ved.
Det kunne helt konkret være i form af en fond, som medicinalindustrien skulle bidrage til, og som havde det erklærede formål at støtte forskningen i ikke-patenterbare stoffer og metoder samt formidlingen af denne forskning (for den har heller ingen reklamekroner) for at sikre, at patienterne får den bedst mulige behandling, uanset om den er patenterbar eller ej – præcis ligesom rejsebureauerne er pålagt at betale til en fælles rejsegarantifond for at sikre de rejsende.


(Jens Ole Paulin) #11

Eksempler - hvis man mangler det - på behandlinger og lovende forskning, som ikke realiseres i sundhedsvæsnet eller realiseres meget langsomt til skade for patienterne, fordi der er tale om ikke-patenterbare stoffer eller metoder:

Saltvand. Professor Anders Perner, der har fundet ud af en behandling med saltvand mod blodforgiftning - en behandling, der er bevisligt bedre end de patenterede midler, men som ikke kan skaffe penge til forskning i dosering. Uddybende artikel om det her:

Elektro-impulser. De kan minimere brugen af det kemoterapeutiske stof i kræftbehandlingen og dermed give langt færre bivirkninger end den nuværende kemobehandling. Det er ikke “alternativ behandling”. Det er meget lovende forskning, som er udført af højtuddannede læger på Herlev Hospital. Forskningslederen Julie Gehl kunne i Information berette, at de måtte til Sverige for at skaffe penge til denne forskning – selv om den kan give håb om langt billigere og mere bivirkningsfri kræftbehandling. Billigere og mere bivirkningsfri behandling. Er det ikke netop de værdier, vi som samfund stræber efter? Hvorfor støtter vi dem så ikke?

Melatonin. Professor Mogens Claësson publicerede i 2015 en undersøgelse, der viser, at søvnhormonet melatonin giver fremragende resultater i kræftbehandlingen og samtidig er billigt. Så hvorfor kan heller ikke han skaffe penge til at komme videre med større forsøg? Hans svar (på videnskab.dk) er lige så enkelt, som det er indlysende: Melatonin er et naturligt stof, som ikke kan patenteres.

Træning. I 2014 viste en undersøgelse, at de 100.000 indsprøjtninger med binyrebarkhormon, som lægerne giver hvert år mod slidgigt i knæet, kunne spares væk – fordi træning alene er lige så effektivt. Men det viste sig, at indsprøjtningerne fortsatte. Lægerne kan ikke lytte til forskning, som ikke bliver formidlet ud til dem, og der er ingen penge til formidling, når det gælder ikke-patenterbare metoder.

Det er blot et udpluk - der er selvsagt mange flere, hvis man dykker ned i emnet, eftersom der er tale om en permanent og vedvarende skævvridning, som betyder, at ikke-patenterbare stoffers brug i den anerkendte behandlingspraksis hører til undtagelserne.


(Ulf Torlyn) #12

Sundheds politik
Oplæget til vores sundhedspolitik er noget knudret skrevet

Vigtigst er dog at det fokuserer meget på det somatiske område.
Jeg så hellere at oplægget fokuserede på livsstilsygdomme, ældrepleje, psykiatrien og behandling af stress/depression.

Nu er det tid til at tage sig af den mentale sundhed decentalt. Det somatiske område i Danmark er blevet tilgodeset med kæmpe centrale sygehuse.

Den metale sundhed kan styrkes gennem ældreplejen, hjemmeplejen, sundhedshuse og lokale lægecentre.

Men også den forsømte “alternative” pleje bør fremmes.
Det brede spektrum af “alternative” behandlere bør tilbydes en 2-årig iværksætter ydelse mod at stå til rådighed for den enkelte patient.
Patienten og dets netværk skal opmuntres til at tage vare på den enkeltes livsforløb herunder ved at kunne vælge mellem et bredt spektrum af behandlere såsom psykologer, massøer, alternative behandler gennem øremærkede tilskud.


(Sarah Roued Thomsen) #13

Fra Sanne Kielgast:

Jeg tænker at der er så mange konflikter, med hensyn til sundhed.
Medicinalindustrien er ikke interesseret i at vi er raske, så tjener de ingen penge.
Vi er ved at skabe et samfund som gør os syge, fordi vi prioriterer penge over mennesker f.eks hvorfor tillader vi en hvis procent del gift i vores mad. Der burde slet ikke være noget, hvorfor kan man købe noget der ikke er sundt, som skader os.


(Jørgen Finnemann) #14

Intentionen om at skabe et politisk værktøj lyder fin, men jeg er bange for at vi ikke kommer nogen vegne uden at ændre nogle grundlæggende forståelser om sundhed, og her er det fint at relationen til samfundsforhold, arbejdstid osv tænkes ind. MEN jeg savner fokus på betydningen af menneskets egne indsats, på menneskets selvhelbredende kræfter, på betydningen af at vi optræder autentiske over for os selv, tager os selv alvorligt i alle livets forhold. Her ligger efter min mening en befriende kraft, som er under-prioriteret i dagens danmark, men som kunne bringes ind i form af “Den patientcentrerede Medicin”.

Nødvendigheden af en ny sundhedsforståelse handler bl.a. om stress og de funktionelle lidelser.

Disse sygdomme ligger i en gråzone mellem fysisk og psykisk sygdom. Man ”ordinerer” mindfullness for de funktionelle lidelser, som del af TERM-modellen (en samtale- og patient-håndterings-model udviklet af psykiater Per Fink og Forskningsklinikken for funktionelle lidelser). og stress-ramte behandles med afspænding, yoga, gruppeterapi og mindfullness eller meditation. Men mange af dem beklager sig over, at de ikke føler sig mødt i sundhedsvæsenet. Og der er stor utilfredshed i Patientforeningen Danmark med Term-modellen.

Alternativets svar kunne her være:
En bredere sundhedsforståelse med en holistisk forståelse af mennesket og et KRAM 2, hvor det handler om at kunne udvikle og bevare Kompetencer, Ressourcer, Anerkendelse og Mestringsevne (se faktaboks)
Den patientcentrerede medicin, der tager udgangspunkt i patientens hele livssituation, fx med spørgsmål som ”Hvad tror du der ligger til grund for din sygdom?” og ”Hvad har din krop brug for til at blive rask?” (måske er svaret at lære at tage sig selv alvorligt, måske at skippe arbejdet, nævnt som eksempler hvad det nye sundhedssyn kan indebære).
at patienterne bliver nødt til at se sig selv på nye måder, f.eks stille spørgmål som ”hvad kan jeg selv gøre for at blive rask”. Ikke søge årsager – det fører til skyld. At spørge ”hvad” fører til ansvar og handlemuligheder.
Dette stiller nye krav til mennesker og patienter.
Dette stiller nye krav til arbejdslivet
dette kræver længere tid i konsultationen

Jeg kunne tænke mig, at Alternativet vil komme med forslag i forlængelse af disse tanker.


(Jens Ole Paulin) #15

En holistisk forståelse af mennesket kommer ingen vegne, så længe det ligger indbyget i systemet, at patenterne prioiriteres højrere end patienterne. Derfor må vi starte dér og sætte ord på, at det er sådan, det er. “Italesætter” er blevet en kvalmende banalitet, men lige præcis her er der faktisk ingen politikere overhovedet, der italesætter dette. Alternativet kan blive de første.

Helhed i behandlingen er et abstrakt begreb, som kan erobres af hvem som helst - og bliver det. Når man har noget helt konket , som den skævvriding, der opstår, når patenter styrer forskningen, så har man fat i en grundlæggende tåbelighed, som rigtig mange vil kunne forstå. Og derfor skal man starte dér.


(Jens Ole Paulin) #16

Og så skriver jeg lige igen, fordi jeg gerne vil slå til lyd for, at netop det her er særlig vigtigt. Træk vejret dybt og se, hvor absurd situationen er: I kraft af patentlovgivningen belønner vi dem, der udvikler fremmedstoffer til sygdomsbehandling - som om vi foretrækker at blive behandlet med fremmedstoffer, ligesom korn bliver behandlet med pesticider. Der er for mig at se ikke tale om en mulighed for Alternativet, der er tale om en nødvendighed. Hvis vi ignorerer det problem, svigter vi fuldstændig vores værdier om miljø og bæredygtighed. Vores egen krop er da for pokker også et stykke natur, som kræver bæredygtighed!


(Lene Andersen) #17

Kunne man gøre brug af ordet “integreret medicin”? Det benyttes i flere lande og fx sygeplejersker har en international sammenslutning indenfor integrated nursing.
Arbejde både på det strukturelle plan og individ niveau, hvor borgerne inddrages i deres sygdomsforløb og væk fra paradigmet om “the quick fix”


(Alternativet) #18

Visionen er under udvikling efter høringsprocessen.


(Alternativet) #19

(Alternativet) #20

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.