Vores sundhedsvæsen er funderet i den vestlige kulturs evidensbaserede praksis, som har fejret store succeser, resulteret i udryddelsen af talrige sygdomme og fostret stærke behandlingsformer og forbløffende kirurgiske indgreb. Alternativet mener dog, at denne praksis bør komplementeres af erfaringer og behandlingsformer, der findes inden for andre sundhedsparadigmer.
67 pct af danskerne mener, at sundhedsvæsnet bør være mere åbent over for at tale med patienter om komplementær behandling. Kiropraktik og akupunktur er eksempler på komplementære behandlingsformer, der har opnået en etableret plads i sundhedssystemet, og Alternativet ønsker at udforske mulighederne for andre komplementære behandlingsformer samt at styrke forskningen på området. Alternativet ønsker større fokus på medicinfri behandlingsmetoder – også i kombination med mere konventionelle metoder. I Alternativet mener vi derfor, at der i højere grad skal ske en kobling mellem den komplementære og den traditionelle behandling i vores sundhedsvæsen. Derfor mener vi også, at undervisningen i det komplementære område bør indgå i de sundhedsfaglige uddannelser.
Det er Alternativets ambition at undersøge, hvordan forskellige former for komplementære og medicinfri metoder kan forbedre det offentlige sundhedsvæsen i forhold til sygdomsbehandling og forebyggelse. Dette kan fx indbefatte fokus på helbredende sygehusarkitektur og naturterapi. Det indbefatter også styrket forskning og uddannelse og systematisk indsamling af internationale forskningsresultater til gavn for både sundhedssektoren og patienterne.
Tre konkrete forslag
Etablering af forskningscenter for komplementære sundhedsformer
I Alternativet ønsker vi at gøre sundhedsvæsenet endnu bedre. Det drejer sig ikke om at være for eller i mod komplementær behandling – men at undersøge alle muligheder i et helhedsperspektiv. Alternativet ønsker derfor at styrke fokus på den komplementære ikke-medicinske behandling, ved at etablere et forskningscenter for komplementær behandling, der kan bygge bro, så det komplementære felt bliver en meget større del af vores samlede sundhedsvæsen.
Forskningscenteret skal være uafhængigt at politiske og økonomiske interesser – det skal derfor hverken fremme eller modarbejde den komplementære behandling, men skal skabe forudsætningerne for et mere integreret sundhedssystem, med en flerdimensionel forståelse af kroppen, sundhed og sygdom med forskellige forståelsesrammer for sundhedsfremme, sygepleje og helbredelse, såvel som forskellige evidenstypologier, Altså hvordan man kan og bør måle evidens på det komplementære felt.
Psykiatrihuse med nedtrapningsklinikker
Alternativet foreslår, at der i hver region oprettes flere mindre psykiatrihuse, hvor kommunale og regionale tilbud samles. Borgere med en psykisk lidelse har ofte svært ved at navigere i det sektoropdelte psykiatriområde og vide, hvor man skal henvende sig for hjælp. Psykiatrihusene skal være tættere på borgerne og er inspireret af fx Psykiatriens hus i Region Midtjylland. Husene skal i højere grad tilbyde medicin-fri tilbud og skal råde over et mindre antal døgnpladser, hvor borgeren midlertidigt kan få en seng at sove i.
I Alternativet ønsker vi at balancere forbruget af medicin. Det er for os ikke et spørgsmål om enten eller, men ønsket om en mere nuanceret tilgang til forbruget af medicin. Én tilgang hertil er oprettelsen af medicinfrie tilbud som komplementære muligheder i psykiatrien.
De komplementære metoder skal indgå i offentlige uddannelser
For at skabe en bedre kobling mellem den komplementære og den traditionelle behandling i vores sundhedsvæsen mener vi, at undervisningen i det komplementære område bør indgå i de sundhedsfaglige uddannelser.
2/3 af de palliative teams, palliative enheder og hospices i Danmark, der står for den professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelser for mennesker ramt af livstruende sygdomme tilbyder komplementære behandlingsformer såsom musikterapi, mindfulness, akupunktur og zoneterapi. De tilbyder desuden også fx massage, spa, kranio-sakral terapi, afspænding og visualisering. Det er primært de sundhedsprofessionelle i organisationerne, der har udvidet deres kompetenceområde, og som derfor udøver den.
Alternativet ønsker, at der oprettes offentlige uddannelser, så de alternative behandlere kan opnå de samme vilkår som øvrige behandlere og sundhedsmedarbejdere.
Tre ulemper
Se overordnet vision
Se overordnet vision
Se overordnet vision
Baggrund for visionen
Se overordnet vision
Hvordan er visionen udarbejdet
Se overordnet vision
Hvem har været inddraget
Se overordnet vision
Hvordan har visionen ændret sig efter høringsprocessen?
Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.
I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.
Jeg har tænkt meget over Forslag 2.
Det er godt skrevet. Man kan overveje at slette “meget” i den paragraf. Den komplementære behandling har udfordringer i forhold til at lave konventionel medicin. Det er umuligt at blinde behandlingstilbud (folk ved om de dyrket yoga eller ej). Den komplimentære medicin bliver næsten altid slagtet i lægekredse, for at have for ringe metoder. Netop her bør vi kunne sætte ind med en brobygning.
Ulemper: Ved at satse forskningsmidler til komplementær behandling, fjerner man penge fra almindelig forskning.
Lille kommentar til forslag 1:
Jeg synes, det er lidt tyndt. Læger har længe tilrådet ro og gåture i naturen, ved stress. Det skal uddybes mere førend jeg forstår, hvad der menes. Recepten er meningsløs. Vi kan nudge sund mad i supermarkedet, men vi kan ikke gå en tur i naturen og ligge på en træstub med de stressramte.
Godt initiativ at udvikle politik om helbred og sundhed. Overordnet savner jeg, at Alternativet formulerer den helt overordnede politiske vision - og mit bud hertil er ca 2500 år gammelt - nemlig visionen om det gode lov for alle (så vidt muligt). Et godt helbred er selvfølgelig en del af forudsætningerne for det gode liv for de fleste.
I prioriteringen mellem behandling og forebyggelse går samfundets opmærksomhed og ressourcer i helt overvejende grad til behandling. Og inden for forskningen i DK er det endnu mere grelt - 80-90% af ressourcerne går til medicinalindustrien og til udvikling af nye lægemidler (der kan patenteres). Dermed sikres store indtægter til industrien - og afledes store udgifter til medicin! Dette til trods for, at ny medicin i mange tilfælde kun har en marginal bedre effekt end eksisterende.
Kræft er et særligt område. Trods kæmpestort fokus og mange års forskning er det begrænset, hvad udviklingen i behandlinger har kunnet give af effekt. Størst inden for kirurgien, mens udviklingen inden for kemoterapi, strålebehandling og hormonbehandling har bidraget mere begrænset. Og alle behandlingsformer har bivirkninger - ofte svære bivirkninger. Ved udbredt kræft kan behandlinger i bedste fald normalt kun udsætte døden i en periode. En del kræftpatienter vælger derfor at undlade behandling - ofte efter manglende effekt af behandling og alvorlige bivirkninger.
Meget peger på, at yderligere forbedringer af gode liv i forhold til kræft skal ske gennem forebyggelse og nye/alternative behandlingsformer. Fx mener nogle læger med støtte i erfaring og forskning, at bionært fremstillet kosttilskud til alle i løbet af en generation, vil kunne reducere forekomsten af kræft i befolkningen med 20-25%.
Så centeret for forebebyggelse og alternativ behenadling er en rigtig god ide. Jeg har et forslag til (med)finansiering.
De personer, undlader kostbar behandling kan beslutte at donere værdien af udgiften til behandling til centret
Foruden at skaffe finanisering, vil forslaget sætte fokus på , at det gode liv ikke altid er et længere liv, at kræftforskningen skævprioriteres, og at de døende kan få mulighed for at opleve en særlig mening - nemlig at bidrage til fremtidige generationers gode liv.
I praksis skal værdisætningen af undladt behandling ske ud fra objektive kriterier så vidt muligt - og fastsættes/verificeres af uafhængige eksperter.
Jeg synes det er alt for vagt hvad I skriver om de alternative behandlingsformer. Hvordan skal de i praksis inddrages i behandlingen af patienterne? Jeg har et nyt forslag, som er hentet fra vores valgprogram i Høje-Taastrup:
Forslag 4: Lægerne udskriver alt for meget medicin. De skal lære at anbefale nogle supplerende behandlingsformer, såsom kostændringer, kosttilskud, motion, yoga, meditation, og psykoterapi. Kommunen skal stille relevante vejledere, terapeuter, og kurser til rådighed, som lægerne kan henvise til. Skolebørnene skal også lære noget om ernæring, yoga, meditation, og psykologi. Desuden skal de mere ud i naturen, og have mere natur på skolens område.
Den 13. september 2013 havde kandidaterne til det nordjyske regionsråd indkaldt til et nordjysk politik- og medlemsmøde om Alternativets sundheds- og psykiatri-politik (visionerne om Helbred og Helhed). Der var otte deltagere på mødet. Vi aftalte, at nogle af mødets deltagere indsender individuelle kommentarer (ud over vore fælles kommentarer).
Vore fælles kommentarer til Nye metoder er:
Nye metoder
Forslag 3 kan med fordel udbygges, så hånd til hånd tilgangen indkorporeres. ‘‘Hånd til hånd’’ betyder, at en patient aldrig må slippes, inden at den næste hånd har taget fat. Fx må en patient i kørestol og med drop ikke sendes hjem fra sygehuset til en kold lejlighed uden mad to dage før jul. I sådanne tilfælde må hjemsendelse KUN ske, når den ‘‘kommunale hånd’’ har overtaget.
På medlemsmødets vegne
Gustav Sieg Sørensen
kandidat til regionsrådet og medlem af det Samtænkende Udvalg
Jeg savner det forslag, der står i det nugældende Helbred og Helhed, 9.3.1:
" Komplementær behandlings- og sundhedshuse.
Alternativet ønsker at oprette kommunale sundhedshuse, der har fokus på komplementær og alternative behandlingsformer. Behandlingsformerne vil oftest være medicinfri og have et holistisk fokus, hvor patientens sundhed betragtes og analyseres i et helhedsperspektiv.
De komplementære sundhedshuse skal have mandat til at skabe målrettede og individuelle proces- og behandlingsforløb, der ikke tilbydes i den offentlige sektor i dag."
Det er problematisk, hvis de gamle udmærkede forslag udgår på denne måde.
Ovenstående forslag åbner fx for brede holistike forsøg med funktionelle lidelser (det gøres pt ikke godt nok med at ordinere mindfulness o.l.)
Mange undlader at søge lægehjælp fordi de kun ønsker alternativ/ komplementær behandling og dette er er ikke gratis.Det bliver jo i sidste ende meget dyrt med ubehandlede helbredsproblemer.Der kan man for alvor tale om ulighed i sundhed. Forslag:vedr.de alternative sundhedshuse er det afgørende at de ansatte er ægte alternative/komplementære behandlere.Dvs mennesker der på trods af magthavernes og lægernes modstand har uddannet sig i alternativ/komplementær behandling hvilket de selv har skullet finansiere.Og på trods af samfundets modstand har praktiseret denne behandlingsform Ofte har de også en langt større evne til empati…I denne forbindelse kan jeg nævne at nogle læger i ramme alvor mener: at " de fleste alternative behandlere er psykisk syge"citat slut.Det viser hvor stor modstand der er mod alternative behandlere. Defor er det afgørende at der ikke bliver ansat almindelige læger som bare har taget et fjorten-dages kursus i alternativ/komplementær behandling. Forslag:Der skal oprettes gratis uddannelser i alternativ/komplementær/forebyggende behandling. Eks yoga,medtation, akkupuntur,krops-og psykoterapi og andre lign. terapiformer.
Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.
I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.