Helbred og helhed - Delvision 4: Styring og prioritering

Udvikling af politiske visioner Visioner der afventer behandling i Politisk Forum
1

Visionstekst

For at skabe et samfund, der understøtter helhed og helbred på både fysiske og mentale parametre, skal den politiske styring reformeres. I dag vi har et system, hvor borgeren indgår i et kundeforhold, et system, der er kendetegnet ved fokus på produktion, effektiviseringer, Lean og stram økonomistyring. Vi tager kritisk stilling til, hvordan vores sundhedsvæsen skal styres.
Den politiske kultur og fortolkningen af politisk ansvar skaber styrings- og organisationskulturer, der fokuserer snævert på sygdomssymptomer, diagnoser og behandling. Det understøtter et meget ensidigt fokus på behandling med medicin.

Vi anerkender at økonomi spiller en væsentlig rolle i sundhedsvæsenet, men vi vil gerne arbejde med nye mere dialogbaserede at styre og lede på, og med måder at fordele økonomien i et samspil mellem kommuner, regioner og borgere.

Økonomisk styring skal ske på baggrund af den værdi, det skaber for det enkelte menneske. Ressourcer skal flyttes fra kontrol og dokumentationskrav til bedre normeringer, så der er tid og mulighed for at skabe en relation til det enkelte menneske og tage udgangspunkt i det enkelte menneskes situation og behov.

Prioritering finder i dag sted - men i det skjulte. Prioritering er en del af den sundhedspolitiske dagsorden, og vi ønsker en større gennemsigtighed omkring hvilke principper der prioriteres efter. Vi ønsker en debat om hvilke værdier og hvilken etik, der skal ligge bag udvælgelsen af disse prioriteringsprincipper, både når det angår ny teknologi og ny medicin. På grund af industriens monopollignende vilkår er der frihed til at fastsætte priserne på medicin. Det er ikke alene urimeligt over for borgerne, men de eksploderende medicinpriser modarbejder også vores mål om at fremme vores sundhed. I Alternativet finder vi det centralt, at de skattekroner, vi betaler til medicinsk forskning, skal bruges til at fremme folkesundheden. Vi ønsker et sundhedsvæsen, hvor alle har lige adgang til behandling og hvor medicin er til at betale for alle. Vi vil skabe gennemsigtighed i forhold til forskningsmidler og medicinudvikling.

Vi tror på, at specialisering er nødvendig, fordi det styrker de faglige miljøer og vidensdeling mellem lægerne. Men med specialiseringen samles behandling på færre enheder og udfordrer derfor både tilgængelighed og sammenhæng. Bagsiden er, at afstanden til de enkelte behandlingssteder bliver større, og de enkelte behandlingssteder har ekspertviden på afgrænsede områder. Derfor skal fokus på tværfaglighed prioriteres og teams skal samles omkring den enkelte patient på tværs af siloer og sektorer. Specialiseringen kræver helhedsorientering og nedbrydning af siloer. Ekspertiser skal i højere grad samles om patienten, frem for at patienten selv skal opsøge mange specialer for at få dækket sit behandlingsbehov. Det kan betyde, at behandlingen skal hjem til patienten, frem for at foregå på et sygehus.

Tre konkrete forslag

  1. Større gennemsigtighed i forhold til prioriteringer
    Prioritering er en del af den sundhedspolitiske dagsorden, og vi ønsker en større gennemsigtighed omkring hvilke principper der prioriteres efter. Et dansk prioriteringsinstitut kan bidrage med information og beslutningsstøtte til politikere og sundhedsmyndigheder. Alternativet ønsker, at et prioriteringsinstitut bør bestå af både borgere, forskere og fagfolk for at sikre, at prioriteringsopgaven dels er forankret i fagspecifik viden, dels at den er demokratisk og etisk.
    Et prioriteringsinstitut vil samlet set medvirke til, at borgerne får mere lige adgang til sundhed, ligesom det vil betyde, at der i modsætning til i dag kommer til at ligge en demokratisk, gennemsigtig og fagligt funderet prioritering til grund for de beslutninger, der træffes i sundhedsvæsenet.
    Vi ønsker, at et professionelt og uafhængigt prioriteringsinstitut træffer sådanne valg fremfor at det sker tilfældigt.
  2. Fælles økonomi og personale – med udgangspunkt i det enkelte menneske
    Et af de allerstørste problemer i sundhedsvæsenet er, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng, fordi hospitaler og kommuner ikke samarbejder om ansvaret for behandlingen. Mange patienter har i dag komplekse sygdoms- og behandlingsforløb. Mange har kroniske sygdomme – ofte med flere sideløbende diagnoser og behandlingsforløb. De typiske behandlingsforløb går på tværs af flere hospitalsafdelinger, kommunale tilbud og almen praksis – og forskellige økonomiske kasser. De komplekse forløb involverer mange møder med sygehusvæsenet på tværs af sektorer med kontroller på ambulatorier, besøg af hjemmesygeplejerske og genoptræningsforløb med terapeuter.
    Alternativet ønsker, at der gøres forsøg med at skabe fælles finansiering og kapacitetsplanlægning mellem samtlige aktører i sundhedsvæsenet. I praksis kan det finde sted som akutfunktioner, forløbskoordination, psykiatrihuse og sundhedshuse.
  3. National strategi for tværfaglighed i sundhedssystemet, i sundhedsuddannelserne og mellem sektorer.
    Styring og ledelse er en vigtig komponent for at skabe det samarbejde på tværs af fag og sektorer, der er afgørende for at kunne yde en målrettet, effektiv & patientcentreret og involverende behandling. Flere undersøgelser af tværfaglighed peger på, at det skaber bedre patientforløb, kortere indlæggelsestid og mere tilfredse patienter. Den enkeltes helbred er eksempelvis ikke kun afhængig af sundhedssektoren, men af sociale forhold, trivsel, og forløb og livsprocesser både op til og efter en behandling i sundhedsvæsnet.
    Derfor ønsker Alternativet, at der udvikles en national strategi for tværfaglighed i sundhedssystemet - mellem sundhedssystemet og andre relevante sektorer såsom kommunale forvaltninger. Strategien skal kortlægge og bidrage med konkrete forslag til, hvordan samarbejdet og tværfagligheden kan styrkes organisatorisk, politisk (også uddannelsespolitisk) og ledelsesmæssigt

Tre ulemper

  1. Se overordnet vision
  2. Se overordnet vision
  3. Se overordnet vision

Baggrund for visionen

Se overordnet vision

Hvordan er visionen udarbejdet

Se overordnet vision

Hvem har været inddraget

Se overordnet vision

Hvordan har visionen ændret sig efter høringsprocessen?

Se overordnet vision

Visionsstillere

  1. Aselya Tina Jonette Nielsen
  2. Birgitte Millung
  3. Børge Sejersen Sommer
  4. Gustav Sieg Sørensen
  5. Ken Patrick Petersson
  6. Louise Ursell-Smith
  7. Pernille Schnoor
  8. Sandra Bjerre Nielsen
  9. Theresa Dall Helth
  10. Tue Emborg

Status på visionen

Status: Behandles i Politisk Forum

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.

2

Forslag 1: Super godt. Man kunne også lave denne sondering på medicin-indkøb. Det kunne give nogle enorme besparelser uden at komme nogen mennesker til last (fraset dem, der arbejder i medicinal industrien)

3

Forslag 1: Rigtigt godt. Helt nødvendig med prioritering med åbne øjne. Ulempe: Nogle patienter får så ikke den bedste behandling fordi den ikke prioriteres.
Forslag 2: er uklart, der mangler vist noget i teksten? Hvordan skabe fælles finansiering og kapacitetsplanlægning uden at indføre mere bureaukrati?
Til forslag 2 og 3: Den praktiserende læge har traditionelt haft rollen som forløbsplanlægger. Det er en fordel at der ofte er en tillidsfuld relation. Man må derfor tænke den praktiserende læge ind i koordineringen, - eventuelt give dem bedre muligheder for at udfylde deres rolle som koordinatorer fremfor at indføre et nyt led. Eventuelt kan man åbne mulighed for at en hospitalslæge eller sagsbehandler eller anden sundhedsperson overtaler rollen som forløbsplanlægger efter aftale med den praktiserende læge. Det vil give et mere enkelt og overskueligt system.

4

Der er rigtig mange gode tanker og ideer.

Visionsteksten er god. Men der er et enkelt sted, hvor jeg er usikker. Der står, at Alternativet finder det centralt, at de skattekroner, der betales til medicinsk forskning, skal bruges til at fremme sundheden. Jeg går ud fra, at offentlig finansieret forskning går ud på fremme sundheden og ikke det modsatte. Måske kunne man mere generelt tale om at fremme folkesundheden og dermed tilkendegive, at sigtet må være så meget sundhed for så mange som muligt.

Forslag 1 er rigtig godt: men man får lyst til at vide mere om, hvad der konkret tænkes på. F.eks. prioritering af iværksættelse af dyre behandlingsmetoder, herunder ny medicin.

Forslag 2 . Der mangler noget i teksten til slut. Også her vil det være godt med noget mere konkret om, hvad den fælles finansiering og kapacitetsplanlægning skal omfatte.

Forslag 3 er også godt.
Når man taler om styring, så er det min erfaring at en hel del går galt på hospitalsafdelinger og mellem afdelingerne fordi arbejdsgangene ikke er sat fornuftigt op. Der opstår flaskehalse eller foretages ikke de observationer, undersøgelser og behandlinger, som er optimale. Jeg har ofte tænkt på, om systemteknikere, systemvejledere, eller hvad de nu hedder, kunne rådgive afdelingerne, så styringen af arbejdsgangene bliver bedst muligt.

Et af de ømme punkter at den praktiserende læges rolle og placering. Det er min private opfattelse, at det vil give mere værdi, hvis de lokale læger er offentligt ansatte. Derved kunne man også fremme tanken om lokale sundhedshuse, som rummede den kommunale sundhedstjeneste og kunne rumme de udgående speciallægeteams fra sygehusene. Den lokal lægen ville så bedre mulighed, for at være den styrende af patientforløbene, og patienterne ville få en meget stor del af behandlingerne lokalt.

Familielægebegrebet er ikke helt, hvad det har været. Nogle steder kan der ikke skaffes praktiserende læger. Andre steder er præges af store lægehuse eller stor mobilitet af både patienter og læger.

5

Forslag om til tilføjelse:

Alternativet ønsker at sundhedssektoren styres værdibaseret hvor der måles på helbredseffekten hos borgeren – ikke som i dag hvor der måles på behandlingsaktiviteter.
Kontrollen – eller New Public Management, som ligger bag – har ikke været en bieffekt ved de senere årtiers sundhedspolitik; den har været selve rygraden. Kræftpakker, hjertepakker, behandlingsret og –garanti mv., har alle haft det formål at skabe en systematisk tilgang til det at drive sundhedsvæsenet. Tilgangen har, mener sundhedseksperter, været afgørende for, at de omfattende problemer med ventelister, som herskede i 1990’erne, på det nærmeste er blevet slået ned.
Der har samtidig været en stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser, som har været resultatet af den den incitamentsstruktur, som hospitalerne honoreres efter. I dag er det sådan, at hospitalerne betales for, hvor aktive de er. De betales per patient, de indlægger, hvor længe patienten har været indlagt, og hvor meget vedkommende er blevet undersøgt.
I 2015 svarede tre ud af fire i en undersøgelse fra Foreningen af Speciallæger, at den økonomiske styring ikke fremmede kvaliteten. I november sagde Rigshospitalets fødselschef op i protest over for få hænder til opgaverne. Professorer, psykologer, fagforeninger, selv embedsmænd, der selv har været med til at indføre New Public Management, pibler frem i avisernes debatspalter med kritik af det store fokus på målstyring.

Alternativet vil også have fokus på, at ressourcerne i sundhedssektoren anvendes til helbredelse og forebyggelse, og ikke sættes til ved dobbeltarbejde, unødvendigt dyre indkøb og registreringer der ikke er begrundet i behandlingskvaliteten. Alternativet ser også fokus på behandlingskvalitet og –effekt, som den mest effektive måde at anvende sundhedsvæsenets ressourcer på, fordi et vil begrænse genindlæggelse og brug af ambulatorier. Dette understøttes af erfaringer på Sygehus Lillebælt, hvor fokus på at højne kvaliteten og ikke kvantiteten, bevirkede Sygehus Lillebælt også nåede at behandle flere patienter. Personalet i sundhedssektoren motiveres af økonomiske incitamenter. De er motiverede af at lave noget, de er stolte af, og som de gør godt.”

Forslag:
Alternativet ønsker at sundhedssektoren styres værdibaseret hvor der måles på helbredseffekten hos borgeren – ikke som i dag hvor der måles på behandlingsaktiviteter. Alternativer foreslår at en ny styringsmodel udvikles på baggrund af erfaringerne fra pilotprojekterne i Region Midtjylland, Hjertecentret på Rigshospitalet og på hele Bornholms Hospital, som er blevet udnævnt til ‘udviklingshospital’ og fritaget for den såkaldte takststyringsmodel, som dikterer, at pengene følger aktiviteten på hospitalerne. Endvidere bør erfaringerne fra Sygehus Lillebælt, og forsøg med værdibaserede takster i 7 len i Sverige, inddrages.

6

Den 13. september 2013 havde kandidaterne til det nordjyske regionsråd indkaldt til et nordjysk politik- og medlemsmøde om Alternativets sundheds- og psykiatri-politik (visionerne om Helbred og Helhed). Der var otte deltagere på mødet. Vi aftalte, at nogle af mødets deltagere indsender individuelle kommentarer (ud over vore fælles kommentarer).
Vore fælles kommentarer til Styring og prioritering er:

  1. Styring og prioritering
    Vi vil arbejde for en måde at sikre, at de penge medicinalindustrien får til forskning også reelt går til forskning i, hvordan man helbreder frem for symptombehandling.

Rigtig godt med et prioriteringsinstitut

Almen praksis og øvrige speciallæger bør nævnes i forslag 2

På medlemsmødets vegne
Gustav Sieg Sørensen
kandidat til regionsrådet og medlem af det Samtænkende Udvalg

7

Visionen er under udvikling efter høringsprocessen.

9

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.