Helbred og helhed - Delvision 1: Forebyggelse & sundhedsfremme

Udvikling af politiske visioner Visioner der afventer behandling i Politisk Forum
1

Visionstekst

Folkesundhed og trivsel er en fælles opgave, fordi sundhed kan være medvirkende til, at vi får et godt liv.

I Alternativet anerkender vi, at det er et politisk ansvar at ændre en holdning i samfundet fra et ensidigt kortsigtet fokus på behandling af sygdomme efter en “plaster på såret”-tilgang, til i stedet at fokusere på tidlig forebyggelse og på sundhedsfremme. Vi mener, der skal større fokus på langsigtede løsninger – og på sammenhængen mellem fysisk og mental sundhed.

Vi tror på sundhedsfremme og forebyggelse fra vi bliver født, endda fra før fødslen. Vi vil sikre mulighed for hjælp til det enkelte menneske, efter ønske og behov, til rette tid. Men sundhed er ikke kun vores eget ansvar – det er påvirket og betinget af de samfundsmæssige sammenhænge, vi indgår i. Sundhedsfremme har som udgangspunkt fokus på hele befolkningen i en hverdagslivs kontekst og ikke kun på sårbare grupper.

Alternativet vil prioritere forebyggelsen af den mentale trivsel – så vi ikke venter med at sætte ind, til når vi først er syge. Sundhedsfremme-tanken betyder, at vi er nødt til at tænke på tværs af politiske områder. Det betyder, at sundhedsfremme også handler om miljø og klima-udfordringer, det handler om den måde vi opbygger byer og infrastruktur osv. Supercykelstier er et godt eksempel på, at byplanlægning og infrastruktur er sundhedsfremmende og bidrager til vores sundhed. Et andet eksempel er den mad, vi serverer på sygehuse, den måde vi indretter fx skoler og sygehuse på og morgenmadsordninger for børn og unge i skoler og på ungdomsuddannelser. Dette er måder hvorpå forebyggelse kan imødekomme uligheden i sundhed.

I Alternativet tror vi på, at nudging kan bruges positivt og i højere grad forsøges i samspil med mere konventionelle tiltag. Nudging sigter på at forandre et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster ved at vende bias, rutiner eller vaner. Nudging kan få os til at tage trappen i stedet for elevatoren, og at vælge frugt i stedet for chokolade i supermarkedet. Nudging kan hjælpe mennesker til at træffe bedre og sundere valg, der fremmer sundhed og livskvalitet. I Alternativet ønsker vi at lægge afgifter på det usunde og ingen eller lave afgifter og moms på det sunde.

Tre konkrete forslag

  1. Trivselssamtaler med unge og gratis prævention
    Forsøg med gratis prævention og samtaler med unge i alderen 14-24 år om parforhold, trivsel og sex viser, fx i Halsnæs Kommunes projekt ”Ungdomsmodtagelsen”, at man på kort tid har oplevet markant færre aborter. Alternativet foreslår, at hver region har en sundhedsplejerske og en jordemoder, der sammen gennemfører trivselssamtaler med unge. Vi har i Danmark en specialuddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse specifikt rettet mod børn og unge i form af sundhedsplejersker. Det vil være meningsfuldt, at fortsætte kontakten til unge op gennem ungdomsuddannelserne og senere. Aktuel forskning viser nemlig, at jo ældre de unge bliver, jo flere trivselsproblemer opstår der - og her har sundhedsplejersker kompetencer til at gå ind. Det samme har jordemoderen, som desuden har mulighed for at bidrage med den gynækologiske del i form af adgang til at udskrive recepter og til at oplægge spiral i samarbejde med speciallæge.

  2. Bæredygtige måltider i offentlige køkkener
    Økologi i offentlige måltider er en gevinst både for sundheden og miljøet. Økologien sikrer mad uden pesticider og med færre tilsætningsstoffer. Alternativet ønsker fokus på gode måltider, hvor man øger grøntsagsmængden og skærer ned på kødet – og finder løsninger, der kan reducere madspild. Alt sammen faktorer, der bidrager til bæredygtige måltider. Økologi kan være løftestang for kvalitetsudvikling af sunde offentlige måltider og samtidig styrke miljøet, klimaet og den grønne vækst. Mange offentlige køkkener er allerede gået i gang med økologiomlægning.
    Økologisk omlægning af de offentlige køkkener er en gevinst for både den grønne omlægning og for sundheden. Alternativet ønsker støtte til køkkener, der indfører økologi og vi ønsker fokus på økologiske måltider i undervisningen fx på erhvervsuddannelserne.

  3. Gratis tandlæge – forebyggende grundpakke til alle
    Gennem de senere årtier er der kommet fokus på den store sammenhæng mellem fysisk og mental sundhed. Den fysiske sundhed omhandler blandt andet din krops helbred, funktionalitet og fravær af sygdomme, hvoraf dine tænders sundhed også indgår. Et hullet tandsæt og dårlig vedligeholdelse af tænder har ikke blot kosmetisk og social betydning. Det er forbundet med risiko for alvorlige lidelser som kræft, hjertesygdom og diabetes, hvis man eksempelvis går rundt med kroniske betændelsestilstande i munden. I 2015 blev verdenskonferencen inden for mund- og tandsygdomme afholdt i Japan, og WHO udformede efterfølgende en række klare anbefalinger til, hvordan landes sundhedsmyndigheder kunne få større fokus på vigtigheden af og måder til at forebygge og behandle mund- og tandsygdomme.
    I Alternativet vil vi at tilbyde alle borgere en gratis forebyggende tandlægegrundpakke. Den skal bestå af forebyggende undersøgelser, røntgen, tandrens og fyldning

Tre ulemper

  1. Se overordnet vision
  2. Se overordnet vision
  3. Se overordnet vision

Baggrund for visionen

Se overordnet vision

Hvordan er visionen udarbejdet

Se overordnet vision

Hvem har været inddraget

Se overordnet vision

Hvordan har visionen ændret sig efter høringsprocessen?

Se overordnet vision

Visionsstillere

  1. Aselya Tina Jonette Nielsen
  2. Birgitte Millung
  3. Børge Sejersen Sommer
  4. Gustav Sieg Sørensen
  5. Ken Patrick Petersson
  6. Louise Ursell-Smith
  7. Pernille Schnoor
  8. Sandra Bjerre Nielsen
  9. Theresa Dall Helth
  10. Tue Emborg

Status på visionen

Status: Behandles i Politisk Forum

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.

2

Overordnet visionstekst er fin.
Forslag 1 lider under uklarhed. Tværfagligheden er jo væsentligt reduceret fordi sundhedsvæsnet er slanket (kun råd til “kerneydelser”) og tværfagligheden ofres. Samarbejde mellem sundhedspersonaler og sociale myndigheder tager tid. Jeg har ikke oplevelse af (inden for psykiatrien) at der er uddannelsesmæssige barrierer, udelukkende ressourcemæssige og den stramme styring. Således vil tværfagligheden sandsynligvis øges hvis behandlere får mere selvbestemmelse. En national strategi peger i retning af mere styring som næppe løser problemet.
Forslag 2 er godt men bør stå skarpere: det er ikke nok at fjerne unødig dokumentation for der er altid en eller anden grund til at det kan være godt at dokumentere dit og dat. Der er behov for væsentlig reduktion af dokumentationskrav, også selvom det betyde at der er ting vi så ikke kan opgøre, mistede styringsredskaber, større forskellighed i behandlingen osv.
Ulemperne ved visionen er at tillid også betyder at vi har mindre “styr på” hvad der sker, at noget bliver bedre men også at det bliver sværere at se det som ikke lige fungerer. Større diversitet.

3

Jeg er helt enig i, at tillid til medarbejderne og frigørelse af deres kreativitet er et vigtigt politikområde. Det bliver altid koblet sammen med, at der er for store krav til (unødig) dokumentation og kontrol, bureaukrati og “standardiserede tilgange”, omstruktureringer.
Ud fra egne erfaringer kan der nikkes genkendende til alt det nævnte, som kan være belastende. Men jeg tror vi skal være meget mere skarpe på det her for at det ikke bliver floskler, og det som alle andre også siger. Hvad er det for noget kontrol, dokumentation og standardisering, der er af “det onde”, og hvad er godt og skal bevares.
Jeg har erfaringer fra skyggesiden af sundhedsvæsenet - der hvor det går galt, og der er ikke tvivl om, at et omfang af kontrol, dokumentation og standardisering af behandlingsforløb skal der til, for at det ikke skal gå mere galt, end det allerede gør. Der er ingen tvivl om, at de efterhånden mange standardiserede behandlingsforløb, giver sundhed for pengene, fordi der fokuseres på forløb, som der er evidens for, at give bedst resultat for patienterne med den viden, der aktuelt er til stede. Jeg vil i den forbindelse også pege på forslag 2 "Alternativet ønsker at indføre processer der skaber større mening i fagpersonalets arbejde f.eks. ved at indføre _mål _, der fokuserer på at skabe livskvalitet for patienterne. Her tales om at indføre processer (standardiseringer?) og mål - altså noget der skal gøres relativt ens, noget der skal måles og dokumenteres. Sådan er det nok hver gang, der opstår nye og gode ideer.

Der nævnes tre forslag, men jeg kan kun se to. Derfor vil jeg nævne to andre mulige:

  1. At Alternativet arbejder aktivt for at få afskaffet effektiviseringskravet om 2% besparelser hver år i hospitalssektoren. Hvis der er noget, som stresser personalet, giver dårlig patientkontakt og mulighed for flere fejl, så er det besparelserne.

  2. Sundhedsplatformen. Den bør Alternativet mene noget om. Det er som om personalets opråb om mega meget dokumentation, fravær fra patienterne og nedsat behandlingskapacitet ikke tages alvorligt.

4

Enig med Søren i ikke at gøre spørgsmålet om dokumentation eller ikke dokumentation for sort/hvid. Vi skal tælle dét der tæller! Dvs det der skaber mening og værdi for patienter og personale. Den kontrol og dokumentation, der efter min mening skal reduceres er den der måler på hastighed og kvantitet i sundhedsfaglige ydelser og potentielt udløser en bonus til øverste leder. Det er min erfaring, at der er for mange motivationsstrukturer indenfor det sundhedsfaglige område, der beror på, at udløse højere løn eller flere opgaver til private aktører, hvis opgaven løses hurtigere end konkurrenten. Dette presser det sundhedsfaglige personale og i sidste ende går det ud over den kvalitet patienten skal have i behandlingen. Men hvordan vi tæller dét der tæller er ikke simpelt. Måske skulle man begynde med, at gøre det ulovligt med bonusordninger udløst på kvalitative mål indenfor det sundhedsfaglige område for i stedet at fokusere på patientens og den sundhedsfagliges oplevelse af de betingelser de har for at levere kvalitet. Dette kalder på en ny ledelsesstruktur, hvor ledelsen og medarbejdere i højere grad evalueres på baggrund af dialog og en en større ligevægt mellem kvalitative og kvantitative mål. fx både antal ydelser og patientens oplevelse af behandlingen.

Hertil ser jeg det som positivt at bevæge sig væk fra en nulfejlskultur. Man kunne her sættes fokus på begrebet psykologisk sikkerhed, der måles ved at medarbejderne oplever, at de risikofrit kan dele faglige usikkerheder og at der er tillid til og respekt for hinanden. Hvis der måles på psykologisk sikkerhed bland det sundhedsfaglige personale og dette gøres til en høj prioritet kan man muligvis bringe tilliden tilbage til fagligheden, da denne frit kan diskuteres og det gøres til et mål at fagligheden netop diskuteres.

5

Den 13. september 2013 havde kandidaterne til det nordjyske regionsråd indkaldt til et nordjysk politik- og medlemsmøde om Alternativets sundheds- og psykiatri-politik (visionerne om Helbred og Helhed). Der var otte deltagere på mødet. Vi aftalte, at nogle af mødets deltagere indsender individuelle kommentarer (ud over vore fælles kommentarer).
Vore fælles kommentarer til Medarbejdernes faglighed er:

  1. Medarbejdernes faglighed
    Der er brug for styrket ledelse på alle niveauer i sundhedsvæsenet. En god ledelse betyder, at borgeren er i centrum og at der er plads til medarbejdernes faglighed, der netop handler om, at fokus er på borgeren.

Vi vil arbejde på en helhedsorienteret tilgang til sundhed, så suboptimering og djøfficering minimeres.

Der er allerede meget fokus på tværfagligt samarbejde. Der er ingen grund til at dette skal fylde så meget i et visionspapir. Problemet er, at de fx praktiserende læger er skrevet ind i dele af sundhedsaftalerne, men ikke er egentlig part heri.

Formuleringen - “vi tror på”, bør erstattes med “vi vil arbejde for”. Dette handler ikke om en trosbekendelse.

På medlemsmødets vegne
Gustav Sieg Sørensen
kandidat til regionsrådet og medlem af det Samtænkende Udvalg

6

På høringsmøde i Storkreds Østjylland kom følgende frem ved fælles diskussion:

  • Prioritér - både af hensyn til behandler og patient - at behandler i videst muligt omfang følger patienten.

  • Tillid til faglighed - også i det komplimentære system,

  • Samlet IT-løsning der mindsker unødigt bureaukrati og administration - og fremmer tid til behandling, nærvær med patienter, varme hænder.

  • For lang beskrivende baggrundstekst - hvad er visionerne?

  • Selvvalgt arbejdstid (evt. ikke for alle typer læger - da der jo er stor mangel på læger!?).

  • Omprioritering af midler til sundhedsvæsnet (f.eks. gebyrer/egenbetaling til praktiserende læger).

  • Whistle blower ordning for sundhedspersonale.

  • Forskere skal forske - ikke søge fondsmidler.

  • Gennemsigtighed for læger/sundhedspersonale mht. økonomiske interesser (aktier, sponsorater, forskningssponsorater).

7

Mht. selvvalgt arbejdstid: Forslaget er inspireret af den ordning, SF fik indført i Københavns Kommune, hvor medarbejderne har fået ret til at gå op eller ned i tid. Lønnen reguleres forholdsmæssigt.

8

Læger skal have en smiley-ordning hvor man kan se hvilke medicinalfirmaer de har aktier i .Dvs for hver gang de skriver piller ud stiger deres aktier…Bliver de . sponsoreret i form af ferierejser forklædt som konferencer.Det er med til at skabe mistillid.

9

Visionen er under udvikling efter høringsprocessen.

11

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.