Amager Fælled - nyd den mens du kan!
Hvis du ikke allerede har sat kryds i kalenderen, så er der stadig tid til at tilmelde sig søndagsturen på Amager Fælled i selskab med Christian Poll - Alternativets ordfører for vild natur, søndag d. 7. oktober kl. 11.00 - ca. 13.00**
Kom med på en fredelig gå-tur på den omdiskuterede Amager Fælled, når vi sammen med Alternativets ordfører for vild natur og tidligere rådgiver for Danmarks Naturfredningsforening, Christian Poll, med egne øjne og øre vil se og høre om et af de sidste ubebyggede og uopdyrkede stykker natur i København. Ruten går gennem den 5000 år gamle strandeng, der var planlagt nye boliger på, og videre til campingpladsen, hvor det er besluttet at placere de nye boliger. Mens vi går, fortæller Christian om naturens betydning for os alle, og vi får lejlighed til at diskutere de nye byggeplaner med hinanden. Er man til vilde bær, kan man bl.a. finde slåen, hyben og havtorn.
Vi starter ved skulpturen på hjørnet af Vejlands Alle og Ørestad Boulevard (mellem Sundby og Bellahøj metrostation). Ruten er på 4-5 km, og der bliver budt på en forfriskning undervejs.
Medbring fornuftigt tøj tilpasset vejret. Børn og hunde velkomne. Arrangementet aflyses ved udsigt til heldagsregn.
Gratis tilmelding på FB eller til Mette: (mailto:m.rudnielsen@gmail.com) (der havde sneget sig en fejl ind i mailadressen i vores første opslag - nu skulle den være rigtig) senest torsdag d. 4.10.2018
Arrangør: Alternativets bydelsforening på Amager