Handicappakke

Følgende er nogle forslag til ret væsentlige tiltag for elever på videregående uddannelser, med funktionsnedsættelser.

  1. Handicap-SU & Revalidering:

PT fungerer det således:

Revalidering søges i kommunens jobcenter. Støtten gives i form af tilskud til dækning
af uddannelsesmæssige udgifter, såsom bøger og transport og/eller
revalideringsydelse, der erstatter SU’en. Man kan komme i betragtning til
revalidering, hvis man af fysiske, psykiske eller sociale årsager har begrænsninger i
arbejdsevnen. Se nærmere i skemaet nedenfor.

Handicaptillæg søges gennem SU-Styrelsen og gives som supplement til den ordinære
SU. Handicaptillæg kan komme på tale for studerende med en varig fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse, der forhindrer den studerende i at arbejde ved siden af
studiet, på lige fod med andre studerende. Se nærmere i skemaet herunder.
Bemærk at man både kan ansøge om handicaptillæg og revalidering. Det er dog kun
muligt at modtage én af ydelserne.

Mit forslag ville være om man kunne slå disse sammen, gøre dem enklere, samt gøre kravene klarere. Der er mange meldinger om at nogen har meget svært ved at få handicap-SU, mens andre får dem helt rundhåndet.
Derudover bør man være sikker på sin ydelse, når man har fået den tilkendt, så man ikke lige pludselig skal frygte at miste den, fordi man eksempelvis stopper i behandling på et sommatisk eller psykiatrisk hospital, da man jo ikke nødvendigvis er tiptop, blot fordi man er stoppet i behandling.

  1. IT-rygsæk/Andre modaliteter:

Dette forslag står også et andet sted på dialog, men her indgår det så, som del af en samlet pakke.

For at udvide normalitetsbegrebet må elevers måde at lære på tilgodeses bedst muligt. Det
bør tilstræbes at en elev kan vælge den måde at lære på, som passer eleven bedst. I dag er
der gået kutyme i at give studerende en bog de kan kigge i, men er der bedre måder at lære på, og er der elever (Uanset uddannelsestrin), der hellere ville have deres grundbog i et eller andet som eksempelvis en video…?
Forslaget her går på, at alle grundbøger og så mange opgavebøger som
muligt udbydes i flere modaliteter. Podcasts ville være et godt alternativ og/eller
supplement til en bog.
Vi kender allerede ”IT-rygsækken”, men
denne kan altså ikke tilvælges af alle. Den er kun tilgængelig for
elever med ”særlige behov” og så
har vi jo så allerede smidt folk i
en kasse som andenrangselever.
Dette er bare ét forslag til, hvordan vi kunne bredde normalitetsbegrebet ud, og forhåbentlig få flere med på uddannelsesvognen.

  1. Evalueringsdifferentiering:

Indtil vi får gjort op med de summative evalueringer, så må vi gøre det nuværende system mere rummeligt.
Dette forslag går på at man, i det omfang det er muligt, selv skal kunne vælge sin foretrukne evalueringsform:

  • Mundtlig eksamen
  • Skriftlig eksamen
  • Behold dine årskarakterer
    Det vil selvfølgelig ikke være muligt at kunne vælge i alle sammenhænge, som tingene ser ud nu, men det ville være noget af et paradigmeskifte, hvis man gav studerende på de videregående uddannelser lov til selv at vælge hvordan de vil have deres karakterer. Således tilgodeser man også de, der har svært ved nogle eksamensformer.
    Det er jo tosset at bruge ressourcer på at trække en ordblind elev igennem en skriftlig eksamen, med alverdens hjælpemidler, eller en elev med eksempelvis ADHD/ADD igennem en mundtlig eksamen, hvis vedkommende ikke kan fokusere og ikke kan skabe struktur i det vedkommende siger.
  1. Inklusion- & Undervisningsdifferentiering

På mange ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er det alt for meget op til de studerende selv at få det til at spille på det sociale område, eller finde de strukturer, der gør at eleven kan følge med i undervisningen. Underviserne er ikke forpligtet på at skulle tilpasse deres undervisning efter elever med særlige behov, på samme måde som folkeskolelæreren er, og det giver gnidninger. Det skaber mistrivsel, og man risikerer frafald.

Hvad kunne inklusion helt konkret være?
Det kunne være for uddannelsen at være mere inde over sociale arrangementer. En del uddannelser har tradition for rusture ved studiestart, men hvis man ikke drikker, eller ikke er god til det sociale samspil ved festlige lejligheder, så er rusture ikke måden at lære sine klassekammerater på. Jeg tænker ikke at uddannelser decideret skal stå for at arrangere de sociale begivenheder, men som minimum tjekke op på trivsel blandt deres studerende - måske en gang i hvert semester.
Man kunne også forestille sig at man havde en klassens time engang imellem, i stedet for kun at fokusere på det fagfaglige.

Undervisningsdifferentiering:

Her må der simpelthen bare være et minimum af hensyntagen til elever med særlige behov - eksempelvis i forhold til gruppearbejde, men også i forhold til hvordan opgaver formidles.

  1. Flydende pensum

Alle lærer ikke ens og nogle vil have svært ved at kapere hele pensum, eller have en forståelse for alt de bliver præsenteret for. Eksempelvis teori man er blevet præsenteret for i løbet af studiet, kan for nogle synes meget abstrakt. Det er heller ikke alle, der lige kan huske teoretikere udenad, og lige namedroppe den til en eksamen. Det er ikke ensbetydende med at stoffet ikke er forstået, eller at opgaven ikke er løst korrekt.
Man kan heller ikke bare bede hvem som helst om at lave en stor opgave på x antal sider, hvis dette forekommer abstrakt for vedkommende. En autist vil måske lave en opgave som er besvaret, men have svært ved at fylde på, for hvad skulle man skrive mere, når opgaven er løst…?
Man er altså nødt til at rette kravene ind efter eleven.

  1. I det omfang det er muligt, bør der være hjælp til elever med særlige vilkår, efter endt uddannelse, i forhold til at komme videre i arbejde. En kørestolsbruger, en stammer, en autist, en blind - alle disse vil altid være nr 2 i jobkøen, på det stadigt mere restriktive arbejdsmarked. Man bør altså stoppe med at se uddannelserne som siloer, hvor den støtte man kan få (Ofte en studiestøtte man kan samtale med) egentlig kun er forpligtet på at skulle hjælpe eleven i forhold til studiet og det fagfaglige, for det største slag er jo altså at komme videre og ind på arbejdsmarkedet.
4 Synes om

fine, konkrete forslag til denne gruppe elever. Til dine forslag om social trivsel kunne mine tanker om mere vægt på tutoring evt. tilføjes

Paul Jørgensen. Brenderup 61261789

1 Synes om

Kære Niels!
Tak for dine forslag!
Jeg føler trang til at fortælle om mine personlige oplevelser med systemet.
Jeg startede på min uddannelse, før der var noget, der hed SU-handicaptillæg. Jeg kunne pga. varige og udtalte funktionsnedsættelser ikke læse på SU. Kommunen nægtede mig revalideringsydelse, fordi revalidering ifølge kommunen forudsatte studiegennemførelse på normeret studietid, hvilket mine funktionsnedsættelser umuliggør. Kommunen valgte i stedet at førtidspensionere mig - det var på et tidspunkt, hvor staten refunderede de fleste af udgifterne til førtidspension, men ikke til revalideringsydelse. Kommunerne har altid foretaget kassetænkning, også før førtidspensions- og fleksjobreformen i 2013.

I dag eksisterer muligheden for revalidering stort set ikke, men alene kravet om studiegennemførelse på normeret studietid udelukker mange, der ellers burde være selvskrevet til revalideringsydelse, der i princippet vel netop skulle øremærkes borgere med funktionsnedsættelser, der betyder, at de ikke kan gennemføre på normeret studietid.

Jeg har kæmpet i årevis for at få min uddannelse, imod alle odds, men de seneste reformer på uddannelsesområdet ødelægger mine bestræbelser. Jeg mangler kun mit speciale for at færdiggøre uddannelsen, men meget tyder på, at det danske samfund simpelthen ikke vil have, at jeg skal gennemføre min uddannelse, og at samfundet i stedet med hård hånd gør alt overhovedet for, at jeg skal fastholdes på overførselsindkomst hele mit liv.

Det er ikke til gavn for mig (jeg har en B.A. bestået med 10,8 i snit efter 13-skalaen og et sidefag bestået med et snit på 11 efter 7-trinsskalaen), og det er heller ikke til gavn for samfundet, som ved at overholde FN’s Handicapkonvention og give mig adgang til min uddannelse ellers kunne hjælpe mig til hel eller delvis selvforsørgelse og derved også kunne opkræve flere skatter af mig.

Forhåbentlig tager jeg fejl, men jeg har indtryk af, at mange medlemmer i Å ikke forstår denne problemstilling, og at den heller ikke interesserer dem.

De uddannelsesreformer, der blokerer mig, og som reelt nægter mig adgang til min uddannelse, er følgende:

  1. nye specialeregler, indført i 2007
  2. fremdriftsreformen
  3. dimensionering.

De to førstnævnte reformer har frataget mig min uddannelse, fordi mit universitet ikke ville tage de nødvendige handicapkompenserende hensyn. Styrelsen for Videregående Uddannelser (og herunder ministeriet og skiftende ministre for uddannelse og forskning) er rystende ligeglad. Ministeriet mener, at “velfærdsreformen” (der absolut ikke er velfærd for mennesker med funktionsnedsættelser) skal have forrang frem for handicapkonventionen.
Den sidstnævnte reform (dimensionering) nægter mig adgang til genindskrivning på uddannelsen.

De tre pågældende reformer forhindrer mig ikke alene i at gennemføre uddannelsen, men har også medvirket til at forværre mine funktionsnedsættelser yderligere og til at skabe nye funktionsnedsættelser. Blandt nye funktionsnedsættelser opstået hos mig som følge af reformerne er bl.a. stressfremkaldt for højt blodtryk og dårligt hjerte samt stressfremkaldt tonisk-klonisk epilepsi.

Jeg undrer mig meget over, at danskerne generelt er så ivrige efter skattelettelser, at de vil spare på steder, hvor regningen i sidste ende vil vise sig at blive meget dyr. Jeg savner i den grad, at danskerne begynder at tænke mere langsigtet.

2 Synes om

Tak for historien. Den sætter i den grad tingene i perspektiv.

Og fedt at du så konkret kan pege på de tre ting, som mest af alt har spændt ben for dig. jo mere konkrete vi er på problemet, jo nemmere bliver det at adressere en løsning.

Kunne være fedt hvis du kunne fortælle din historie selv, når vi i Aarhus snart skal til at holde sociale saloner. Tænker selv at facilitere dem.

Evt kan du måske sende en video, hvor du fortæller de her ting.

:blush:

Ja jeg føler også, at der er en ligegyldighed, men ikke bare internt i Alternativet, men generelt. Ingen partier har noget særligt flot politik specifikt for handicappede.

Det er ikke af ond vilje, men folk kan ikke sætte sig ind i det.

Derfor er det også vigtigt at vi holder fast i det.

Jeg ved at POFO har haft handicapvisionen oppe at vende, men siden har jeg ikke hørt noget. Nilas svarer ikke på mine beskeder.

3 Synes om