Følgende er nogle forslag til ret væsentlige tiltag for elever på videregående uddannelser, med funktionsnedsættelser.
- Handicap-SU & Revalidering:
PT fungerer det således:
Revalidering søges i kommunens jobcenter. Støtten gives i form af tilskud til dækning
af uddannelsesmæssige udgifter, såsom bøger og transport og/eller
revalideringsydelse, der erstatter SU’en. Man kan komme i betragtning til
revalidering, hvis man af fysiske, psykiske eller sociale årsager har begrænsninger i
arbejdsevnen. Se nærmere i skemaet nedenfor.
Handicaptillæg søges gennem SU-Styrelsen og gives som supplement til den ordinære
SU. Handicaptillæg kan komme på tale for studerende med en varig fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse, der forhindrer den studerende i at arbejde ved siden af
studiet, på lige fod med andre studerende. Se nærmere i skemaet herunder.
Bemærk at man både kan ansøge om handicaptillæg og revalidering. Det er dog kun
muligt at modtage én af ydelserne.
Mit forslag ville være om man kunne slå disse sammen, gøre dem enklere, samt gøre kravene klarere. Der er mange meldinger om at nogen har meget svært ved at få handicap-SU, mens andre får dem helt rundhåndet.
Derudover bør man være sikker på sin ydelse, når man har fået den tilkendt, så man ikke lige pludselig skal frygte at miste den, fordi man eksempelvis stopper i behandling på et sommatisk eller psykiatrisk hospital, da man jo ikke nødvendigvis er tiptop, blot fordi man er stoppet i behandling.
- IT-rygsæk/Andre modaliteter:
Dette forslag står også et andet sted på dialog, men her indgår det så, som del af en samlet pakke.
For at udvide normalitetsbegrebet må elevers måde at lære på tilgodeses bedst muligt. Det
bør tilstræbes at en elev kan vælge den måde at lære på, som passer eleven bedst. I dag er
der gået kutyme i at give studerende en bog de kan kigge i, men er der bedre måder at lære på, og er der elever (Uanset uddannelsestrin), der hellere ville have deres grundbog i et eller andet som eksempelvis en video…?
Forslaget her går på, at alle grundbøger og så mange opgavebøger som
muligt udbydes i flere modaliteter. Podcasts ville være et godt alternativ og/eller
supplement til en bog.
Vi kender allerede ”IT-rygsækken”, men
denne kan altså ikke tilvælges af alle. Den er kun tilgængelig for
elever med ”særlige behov” og så
har vi jo så allerede smidt folk i
en kasse som andenrangselever.
Dette er bare ét forslag til, hvordan vi kunne bredde normalitetsbegrebet ud, og forhåbentlig få flere med på uddannelsesvognen.
- Evalueringsdifferentiering:
Indtil vi får gjort op med de summative evalueringer, så må vi gøre det nuværende system mere rummeligt.
Dette forslag går på at man, i det omfang det er muligt, selv skal kunne vælge sin foretrukne evalueringsform:
- Mundtlig eksamen
- Skriftlig eksamen
- Behold dine årskarakterer
Det vil selvfølgelig ikke være muligt at kunne vælge i alle sammenhænge, som tingene ser ud nu, men det ville være noget af et paradigmeskifte, hvis man gav studerende på de videregående uddannelser lov til selv at vælge hvordan de vil have deres karakterer. Således tilgodeser man også de, der har svært ved nogle eksamensformer.
Det er jo tosset at bruge ressourcer på at trække en ordblind elev igennem en skriftlig eksamen, med alverdens hjælpemidler, eller en elev med eksempelvis ADHD/ADD igennem en mundtlig eksamen, hvis vedkommende ikke kan fokusere og ikke kan skabe struktur i det vedkommende siger.
- Inklusion- & Undervisningsdifferentiering
På mange ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er det alt for meget op til de studerende selv at få det til at spille på det sociale område, eller finde de strukturer, der gør at eleven kan følge med i undervisningen. Underviserne er ikke forpligtet på at skulle tilpasse deres undervisning efter elever med særlige behov, på samme måde som folkeskolelæreren er, og det giver gnidninger. Det skaber mistrivsel, og man risikerer frafald.
Hvad kunne inklusion helt konkret være?
Det kunne være for uddannelsen at være mere inde over sociale arrangementer. En del uddannelser har tradition for rusture ved studiestart, men hvis man ikke drikker, eller ikke er god til det sociale samspil ved festlige lejligheder, så er rusture ikke måden at lære sine klassekammerater på. Jeg tænker ikke at uddannelser decideret skal stå for at arrangere de sociale begivenheder, men som minimum tjekke op på trivsel blandt deres studerende - måske en gang i hvert semester.
Man kunne også forestille sig at man havde en klassens time engang imellem, i stedet for kun at fokusere på det fagfaglige.
Undervisningsdifferentiering:
Her må der simpelthen bare være et minimum af hensyntagen til elever med særlige behov - eksempelvis i forhold til gruppearbejde, men også i forhold til hvordan opgaver formidles.
- Flydende pensum
Alle lærer ikke ens og nogle vil have svært ved at kapere hele pensum, eller have en forståelse for alt de bliver præsenteret for. Eksempelvis teori man er blevet præsenteret for i løbet af studiet, kan for nogle synes meget abstrakt. Det er heller ikke alle, der lige kan huske teoretikere udenad, og lige namedroppe den til en eksamen. Det er ikke ensbetydende med at stoffet ikke er forstået, eller at opgaven ikke er løst korrekt.
Man kan heller ikke bare bede hvem som helst om at lave en stor opgave på x antal sider, hvis dette forekommer abstrakt for vedkommende. En autist vil måske lave en opgave som er besvaret, men have svært ved at fylde på, for hvad skulle man skrive mere, når opgaven er løst…?
Man er altså nødt til at rette kravene ind efter eleven.
- I det omfang det er muligt, bør der være hjælp til elever med særlige vilkår, efter endt uddannelse, i forhold til at komme videre i arbejde. En kørestolsbruger, en stammer, en autist, en blind - alle disse vil altid være nr 2 i jobkøen, på det stadigt mere restriktive arbejdsmarked. Man bør altså stoppe med at se uddannelserne som siloer, hvor den støtte man kan få (Ofte en studiestøtte man kan samtale med) egentlig kun er forpligtet på at skulle hjælpe eleven i forhold til studiet og det fagfaglige, for det største slag er jo altså at komme videre og ind på arbejdsmarkedet.
