Foredrag 11/5-17/5 og 26/5-6/6:
Jeg har energirenoveret et rækkehus så det kun bruger omkring 40% af den fjernvarme de andre rækkehuse i området bruger i snit. Forbruget af vand er også mere end halveret, efter installation af regnvandstank. En kombination af solvarme, varmelager, regnvandstank og flere andre teknologier gør at dette rækkehus bruger ca 1/4 af hvad rækkehuset med det største forbrug i området bruger.
For at dokumentere hvordan det virker, er data logget over flere år nu. Hvert år bliver systemet mere effektivt. Varmesæson 2017/18 så et forbrug af fjernvarme på 54% af snittet i foreningen, mens 2018/19 ser ud til at lande på omkring 40%. Da der lige er isoleret yderligere i huset og andre tiltag er på vej, er målet omkring 30% forbrug af snittet i varmesæson 2019/20.
Op til de to forestående valg, tager jeg på “Danmarks-turné” og holder foredrag. Uden jeg skal ha noget for det, så der er gratis adgang - dog er der indtil videre en enkelt lokation der tager 20 kr i døren til dækning af lokale, oprydning mm.
Hvis du vil høre mere om hvordan vi kan spare enorme mængder energi (og CO2 udslip) på opvarmning af boliger, så kom med til et af foredragene. Jeg mangler også lokaler til enkelte dage, f.eks. 17/5 på Fyn - om muligt. Hvis der er nogen der kan hjælpe med pressemeddelelse og kontakt til pressen i øvrigt, hører jeg meget gerne nærmere.
Se mere på www.sparenergi.info
Der skal ikke være nogen der siger “teknologien er ikke klar endnu”. Der kan spares enorme mængder energi - HVIS VI VIL. Jeg er hverken håndværker, ingeniør, tekniker, forsker … men har alligevel som privatperson formået at reducere forbruget af fjernvarme og vandværksvand drastisk.