Halvårsmøde - sæt kryds i kalenderen den 20. januar 2018

Kære medlem

Vil du være med til at mødes til en sjov og energifuld dag sammen med andre gode Alternativister?

Kommunalvalget er overstået, og vi kan vist roligt være ret stolte over resultatet. Rundt om i landet har alle knoklet; medlemmer, kandidater og venner, for at plante grønt og demokratisk håb over hele danmark. Det er så sindssygt crazy. Vi har endnu en gang skrevet historie.

Halvårsmødet falder derfor helt perfekt. Når vi mødes den 20. januar, har vi set vores familier i øjnene over julen, pustet ud og er forhåbentlig klar til at tage det håb, vi fik tændt i Danmark i efteråret, med ind til halvårsmødet og videre ud i 2018.

halvaarsmoede2018_nbbillede

Indhold, program og praktisk

Dagen igennem vil vi tage de gode samtaler og afholde workshops, der skal lægge grundstenen for, hvordan Alternativet skal udvikle sig. Udover dette vil der være god læring om vores fælles platforme, kommunikation og andre praktiske workshops, som gør jer (og os) klogere på, hvordan I udvikler netop jeres lokalforening eller storkreds.

Vi skal også sætte fokus på, hvordan vi videreudvikler Alternativet ovenpå kommunal – og regionsrådsvalget: Hvordan bringer vi det håb, der blev skabt i efteråret, videre? Hvordan hjælper vi bedst vores byrødder og regionsrådsmedlemmer, og hvordan hjælper de os med at udvikle det lokale – og nationale demokrati? Hvordan kan vi bruge energien til at skabe endnu mere grønt og demokratisk håb i hver og en - lille som stor - lokalforening?

De forskellige workshops vil blive afholdt med en god blanding af medlemmer, medarbejdere og eksterne gæster.

Alt i alt vil dagen i Ringsted byde på en bunke af skæve, udfordrende, inspirerende og lærerige stunder, og bagefter lader vi tankerne suse og holder en lun og varm bæredygtig middag.

halvaarsmoede2018_program_nbbillede

Vi har delt dagen op i 3. akter med masser af gode pauser til at netværke og starte gode samtaler med andre alternativister fra hele landet.

09.30 Nytårskur

10.00 Velkomst ved forperson, Nilas Bay-Foged

10.15 Refleksion og dialog

11.00 Find din workshop

11.15 1. akt – Workshops

13.15 Frokost

14.15 2. akt – Fælles Workshop

15.30 Pause – kaffe og frugt

16.00 3. akt Workshops

18.00 Middag, festtaler og skrub-af-øl

19.30 Fælles oprydning og på-gensyn-kram

20.00 Vi lukker og slukker Gymnasiet i fællesskab

Transport og pris – Hop med på bussen!

Som noget helt nyt tilbyder vi billig transport med fællesbus for 150 kr. T/R.

Så bliver det både billigere, nemmere, mere bæredygtigt, men også enormt hyggeligt at komme til og fra halvårsmødet.

Vi kører fra Aabenraa, Aalborg og København og samler op undervejs.

Pris for bus t/r 150 kr.
Pris for deltagelse er 150 kr.

Deltagergebyret dækker frokost, frugt, masser af kaffe og aftensmad.
Bemærk at der ikke er morgenmad.

Du køber billet og transport her.

Her er tiderne og de specifikke adresser på opsamlingssteder for vores busser:

Afgang kl. 05.30 – Ålborg Banegård, busstationen ved John F. Kennedys Plads
Afgang kl. 07.00 – Århus Banegaard
Ankomst kl. 10.00 – Ringsted Midtsjællands Gymnasium

Afgang kl. 6.30 – Åbenraa busstation.
Afgang kl. 7.20 – Kolding ved Godsets p-plads Jens Holms vej 5
Afgang kl. 8.20 – Odense Banegård, Busparkeringen på Dannebrogsgade
Ankomst kl. 9.30 – Ringsted Midtsjællands Gymnasium

Afgang kl 8.45 – Ny Ellebjerg st (Carl Jacobsens Vej siden)
Ankomst 09:45 – Ringsted

Tilmeldingsfrist

D. 6. januar 2018 via køb på billetto.

Tilmelding til workshops vil blive sendt ud til alle tilmeldte i uge 2.

Vi håber at se dig

Kærlig hilsen
Landssekretariatet

shaapenharfoedselsdag_nbbillede


MØD OS ELLER TAG KONTAKT

Alternativet
Åbenrå 33
1124 København K

+45 71 79 18 64

www.alternativet.dk

alternativet@alternativet.dk
medlem@alternativet.dk