En skør ide til et konkret tiltag, ikke til en generel politik. Jeg er ikke specielt vidende om området, så måske er det urealistisk. Men tag et kik og se hvad du syntes.
Yazidier bliver fordrevet af Daesh fordi de ikke passer ind i kalifatet. De har ikke selv ønsket at flytte. De vil allerhelst bare tilbage og fortsætte deres liv, men det lader sig sgu nok ikke gøre de første mange år hvis nogen sinde. Yazidierne er et godt valg til denne sag, da de fleste Danskere kan godkende, at de er ægte flygtninge og i svær nød samt at de ikke på forhånd er dæmoniserede. På den anden side er det måske for tidligt at opgive håbet om, at de kan vende tilbage. Andre grupper kunne bruges, men helst ikke nogen hvor ideen bliver afvist ikke på grund af ideen men på grund af forudfattede meninger om gruppen.
I den store indvandringstid i USA, havde de ikke særligt travlt med at assimilere deres indvandrere. De fik lov at samles i klynger, ghettoer eller bygge egne byer på prærien. Nu 100-200 år senere er de sørme assimilerede alligevel. Så det ville jo være fint hvis der stadig var et stykke ledig prærie, hvor yazidier kunne lave et nyt hjem efter deres eget hoved.
Vi kender også til det. I Danmarks historien finder vi flere eksempler på gruppe-vis bosættelse af indvandrere. Hollændere på Amager, Huguenotter i Fredericia. Tyskere på heden. Hernhutere i Christiansfeld. Polakker på Møn, Lolland og Falster. Nogle var flygtninge, andre var indvandrere.
Og lige nu har vi jo også har noget ledig prærie i form af affolkede udkantsområder, der får det sværere og sværere jo flere der rejser væk. Hvad nu om vi genbosatte en 20-30 yazidi familier i deres egen landsby? Nøje udvalgt ud fra hvad de lavede tidligere, så alle byens behov bliver dækket: Et antal landbrugere, et par skolelærere, en læge, en præst, et par mekanikere til autoværksted og maskinstation, en købmand eller 2 osv. Giv de forskellige professioner et kort kursus i hvordan vi gør den slags i Danmark, giv dem favorable lån til at starte op, forvent at de overholder landets love, men giv dem samtidigt en vis grad af selvstyre. Tilknyt danske frivillige til at hjælpe dem i dagligdagen, fx en garvet skoleleder, der kom forbi engang i mellem og hjalp med det administrative. Osv.
Lokalområdet skulle selv ønske det her. Når jeg læser hvad de gør på fx Ærø, så syntes jeg det er værd at undersøge om ikke sådan et lokalområde findes.
Ville vi kunne leve med sådan et organiseret parallel samfund? Ville de ikke på denne måde blive langt mere selvhjulpne end hvis vi (som nu) forventer at de skal indpasses i dansk arbejdsmarked efter danske forhold og lige skal lære at snakke dansk først, så der går jo lige et par år eller 5? Ville det her måske fremme integrationen af nogle mennesker, der dybest set ikke har tilvalgt Danmark men som er blevet tvunget ud af deres tidligere liv?