Retten til at krænke, er desværre en nødvendighed. Alternativet er for slemt.
Særligt er det vigtigt, at vi må krænke magtfulde grupper og personer i samfundet.
De samfund hvor man ikke har denne ret, er meget anderledes end vores. Ufri og ofte også meget korrupte.
Ja tegninger og ord er også redskaber til kamp. Den værste slags, er løgne og populisme. De kan ødelægge hele samfund, hvis de ikke imødegås ( og derved krænkes )
Humor, ironi og latterliggørelse (Selv den dårlige af slagsen) er et af de bedste våben imod fanatikere og selvhøjtidelige magthavere. Når først man kan grine af noget, mister det sin selvretfærdighed.
Men det slår kun folks stolthed - det tager ikke deres liv.
Så længe der er mennesker der vil slå ihjel, for at undgå eller hævne at være blevet krænket, så længe må vi kæmpe for de værdier, vores samfund bygger på. Det indebære at krænke disse menneskers tro, når den er uforenelig med vores værdier.
Bevidst at gå efter at krænke de svage og skrøbelige, er ondsindet og dårlig stil.
Men er de religiøse grupperinger de svage? Jeg mener nej. Religionerne inklusiv Islam i Danmark, er en magtfaktor.
Derfor må den tåle både kritik, latterliggørelse og krænkelse.
Men den enkelte troende, er ikke et legitimt mål. Kun religionen som helhed.
Det hjælper ikke at tolererer intolerance.
Religionskritik er det som savnes allermest i den islamiske del af verden. Det er det der skaber forandring, og hjælper undertrykte kvinder i deres kamp for frihed.
Hvis vi ikke kan stå imod den religiøse fanatisme her i Danmark, hvem skal så være det gode eksempel for disse kvinder?
Religioner der ikke tåler kritik og modsigelse, skal kritiseres. Dette indbefatter latterliggørelse og andre ikke voldelige virkemidler, der leder til større accept af tolerance. Det har virket mange gang før.
Jeg syntes grundloven trænger til en totalrenovation. Den er faktisk ret elendig, fordi den ikke engang har en tredeling af magten. Men lige netop dette punkt, er indført af historisk dyrekøbte erfaring for, at man i et velfungerende demokratisk samfund, må tåle krænkelse. Særligt hvis man øver indflydelse.
Kærlig omsorg for sine medmennesker, er en vigtig personlig værdi. Men det er ikke den eneste. Står den alene, skaber den stilstand. Der er også brug for en ekspanderende kraft, for at der kan være udvikling. Det gælder nok også for samfund.
Men måske det kan gøres bedre end de dumme tegninger. Tør du prøve? Eller skal vi nøjes med at støtte op om retten til at gøre det?
Kærlig hilsen,
Simon
