Grønt solidarisk paradigmeskifte kræver stram tilstrømningspolitik

Kære alternativister

Det unikke ved juleferien er den tid og rum, ferien giver,
til kritisk selvstændig refleksion og fordybelse.

Derfor er denne tekst skrevet i håbet om, at det gode
argument sejrer i Alternativet, og partiet aldrig vil ende på den uværdige
måde, der på fremragende vis er beskrevet af Özlem Cekic (SF) i nedenstående
debatindlæg:

Forkæmper for en socialt bæredygtig omstilling Özlem Cekic
(SF) fik i Politikken d. 9. oktober 2015 bragt følgende debatindlæg, som jeg er
100 % enig i:

http://pol.dk/2879584

Af respekt for jeres tid har jeg tilstræbt at formulere
teksten så kort, præcist og struktureret som muligt, men flygtninge-,
indvandrings- og integrationsproblematikken - og de anbefalelsesværdige
løsninger heraf - er som bekendt et kompliceret og mangefacetteret
politikområde, der nødvendiggør nuancer og forklaringer.

Jeg finder det særdeles afgørende, at partiets politiske strategi
kan stå distancen og tilvejebringe Alternativet et fordoblet mandattal ved
næste folketingsvalg, og i det hele tage give partiet langt større indflydelse
til at katalysere et paradigmeskifte, så vi i DK mv. kan få et både
miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtigt samfund.

Dette bliver stensikkert IKKE en realitet, hvis Alternativet
italesættes som ’Enhedslisten light’ og placeres helt ude til venstre på den
traditionelle fordelingspolitiske akse.

Omvendt vil ovennævnte paradigmeskifte højst sandsynligt
lykkes, hvis Alternativet formår at positionere sig som et kongemagende
indflydelsesrigt grønt midterparti, der i væsentligt omfang både appellerer til
rød og blå bloks vælgere.

En sådan kongemagende indflydelsesposition vil kræve, at
Alternativet kritisk reflekterende er i stand til at fritænke tværpolitisk ved
at inkorporere de bedste idéer og visioner fra potentielt set alle partier i
Danmark, og således i praksis har MODET til at se problemerne i øjnene og
herved efterleve en af vore kerneværdier.

EN STRAM
TILSTRØMNINGSPOLITIK VIL LUKKE ALTERNATIVETS STØRSTE ANGREBSFLANKE OP TIL NÆSTE
FOLKETINGSVALG, HVOR DE POLITISKE MODSTANDERE OG MEDIERNE FOR ALVOR VIL ANGRIBE
ALTERNATIVET

Det er et faktum, at et betydeligt flertal af danskerne er
tilhænger af – og i meget betydeligt omfang stemmer efter - at Danmark fører en
stram tilstrømningspolitik mht. flygtninge og økonomiske indvandrere til DK fra
STATISTISK SET ”svært integrerbare nationaliteter”, dvs. Mellemøsten,
Nordafrika, Afghanistan og Pakistan.

Som bekendt har flygtninge-, indvandrings- og
integrationspolitikken kunnet afgøre folketingsvalg i Danmark gennem de sidste
15 år. Kun ved folketingsvalget i 2011 blev flygtninge-, indvandrings- og
integrationspolitikken overskygget af finanskrisen, hvilket efter min vurdering
er undtagelsen, der bekræfter reglen i dansk landspolitik.

Tilstrømningsproblematikken var i udpræget grad styrende ved det seneste
folketingsvalg, hvilket dokumenteres ved, at blå blok fik flertal under
valgkampen efter lanceringen primo juni af valgkampsudspillet ’Asylreform –
Styr på tilstrømningen’ (http://www.venstre.dk/_Resources/Persistent/493b72968c29627f4feb34e9de24a4f4ba874f7d/150609-Asylreform.pdf),
og desværre holdt føringen frem til valgdagen.

Det tilstrømningspolitiske område betyder åbenbart så meget for et
flertal af vælgerne, at de er villige til forringe miljøet og øge uligheden i
Danmark, hvis dette er en uundgåelig pris for effektivt at få reduceret
tilstrømningsantallet af flygtninge og indvandrere til DK fra ”svært
integrerbare nationaliteter”.

Derfor er en stram tilstrømningspolitik en REALPOLITISK FORUDSÆTNING for
at opnå et bedre miljø (folkesundhed, klima, biodiversitet og ressourceknaphed)
og et socioøkonomisk mere retfærdigt samfund i Danmark.

Dvs. at en stram tilstrømningspolitik er en forudsætning for at opnå det
miljømæssige og sociale paradigmeskifte, der i min optik udgør Alternativets
DNA.

Som bekendt eksisterer der i Danmark tre slapperpartier i
Folketinget, hvad angår tilstrømningsantallet af flygtninge og indvandrere fra
statistisk set ”svært integrerbare nationaliteter”, hvilket er mere end
rigeligt, set i forhold til den lille vælgeropbakning til en slap
tilstrømningspolitik.

Skal Alternativet sikres en klar eksistensberettigelse i
hovedparten af vælgernes bevidsthed, er det således efter min vurdering
politisk-strategisk at skyde sig selv i foden at lægge billet ind på denne
”slapper-vælgerminoritet”, som i forvejen er fuldt ud repræsenteret af De
Radikale, Enhedslisten og SF.

Blot for at understøtte min pointe stemte næsten 4 ud af 5 vælgere ved
sidste folketingsvalg på partier med en strammerpolitik, hvad angår tilstrømningsantallet
af flygtninge og indvandrere fra statistisk set ”svært integrerbare
nationaliteter”, dvs. ”pudsigt nok” landets tre største partier samt K og LA.

Ud af de 175 danske mandater i Folketinget, fik de 5 strammerpartier (DF,
V, S, K og LA) som bekendt i alt 137 mandater (78 %) ved seneste
folketingsvalg, mens tilstrømnings-slapperpartierne (RV, EL, SF og p.t. AL) i
alt kun fik 38 mandater (22 %).

Politisk-strategisk taler disse procenttal for sig selv, hvis Alternativet
ønsker at være et indflydelsesrigt kongemagende grønt midterparti, og hvis de
mange gode, hårdtarbejdende og frivillige kræfter i partiet ikke skal arbejde
forgæves…!

AF
INDFLYDELSESSTRATEGISKE ÅRSAGER ER ALTERNATIVET DERFOR NØDT TIL AT APPELLERE
MERE TIL DE PROGRESSIVE POLITISKE DAGSORDENER I BLÅ BLOK

Jeg er med på, at Alternativet er et iværksætterparti, at vi
gerne vil lette skatten på arbejde i bunden (som Venstre tilsyneladende også
vil), men dette er i realiteten ikke tilstrækkeligt til at appellere til det
blå vælgersegment i et sådant omfang, at Alternativet kan indtage rollen som
Danmarks mest magtfulde kongemagende midterparti, som De Radikale historisk har
haft.

DERFOR BØR
ALTERNATIVET FØRE EN STRAM FLYGTNINGE- OG INDVANDRINGSPOLITIK, HVAD ANGÅR
ANTALLET AF FOLK TIL DK FRA ”SVÆRT INTEGRERBARE NATIONALITETER”

Årsagen er, at vi som samfund bliver nødt til at bruge flere
ressourcer på at integrere ikke-vestlige flygtninge fra dag ét, de ankommer til
Danmark.

Ellers bliver integrationsproblemerne blot endnu større med
en yderligere marginaliseret etnisk underklasse til følge, hvilket ikke hører
hjemme i Danmark.

Men realistisk set har vi kun råd til at investere mere i
flygtningene fra dag ét, hvis vi samtidig effektivt reducerer
tilstrømningsantallet til DK fra ”svært integrerbare nationaliteter”, hvilket
både er sund fornuft og et udtryk for en socialt og økonomisk bæredygtig
tilgang til integrationsproblemerne i Danmark.

Derfor vil jeg foreslå, at Alternativet forholder sig mere
kritisk til anakronistiske flygtningekonventioner, der er skrevet i kølvandet
på Holocaust, dvs. i en helt anden tid uden Internet (sociale medier med viden
om velfærds-slaraffenland i Nordeuropa) og relativ billige transportmuligheder
i en globaliseret verden.

Flygtningekonventionerne er også forfattet lang tid før, at
bevogtningen af Schengen-landenes ydre sydlige grænser blev helt
utilstrækkelig, her i kølvandet på det arabiske forår, der som bekendt er
druknet i krigerisk religiøs fanatisme.

Omvendt er jeg med på, at Danmark ikke kan negligere eller
melde sig ud af flygtningekonventionerne, idet vi så sandsynligvis bliver smidt
ud af EU og får skadet vores eksport og sikkerhedspolitiske opbakning. Men DK
er nødt til her at finde den rette balance ved i en række tilfælde at gå til
kanten af konventionerne for at reducere det årlige antal flygtninge og
indvandrere fra ”svært integrerbare nationaliteter”, der årligt får
opholdstilladelse, til ca. 1.000 personer pr. år.

Ca. 1.000 personer pr. år kan DK succesfuldt integrere, og
en sådan antalsreduktion vil i den grad også være til de pågældende flygtninges
i DK’s fordel. Endelig vil tilstrømnings-opbremsningen minimere småracismen og
diskriminationen i DK, dvs. være en win-win situation for landet.

At gøre det socioøkonomisk og velfærdsmæssigt uattraktivt
for flygtninge at vælge Danmark som slutdestination rummer naturligvis en række
betydelige socioøkonomiske integrationsproblemer, som desværre er konsekvensen
af især starthjælpen, og at flygtningene ”rådner op” i asylcentrene, som det
var tilfældet i 00’erne.

Men starthjælpen og isolationen i asylcentrene er vel
omvendt valgt i mangel på andre brugbare og langt mere anbefalelsesværdige
virkemidler til at reducere tilstrømningsantallet af flygtninge og indvandrere fra statistisk set
”svært integrerbare nationaliteter”.

Hvis ikke Danmark lukker færre flygtninge og indvandrere ind
hvert år fra ”svært integrerbare nationaliteter”, og herved fremadrettet får
betydeligt flere økonomisk ressourcer til rådighed, der målrettet bør anvendes
på bedre integration (herunder spredning af flygtningene og deres efterkommere,
hvad angår boligområder, skoler og daginstitutioner), så risikerer vi at få et
endnu mere polariseret samfund med større ulighed, mere kriminalitet, mindre
solidaritet og ringere sammenhængskraft. Dette vil på sigt svække
velfærdsstaten, og skabe et på mange måder dysfunktionelt og ringere samfund
end i dag.

Desuden vil en øget marginalisering og en forringet
integration øge risikoen for et langt værre terrorangreb i Danmark, end vi
desværre var vidne til i februar, hvor det heldigvis mislykkedes for
terroristen at trænge ind til de forsamlinger, han havde intention om – takket
være en heltemodig politiindsats.

Et terrorangreb udført af muslimske (home grown) fanatiske
islamister - som i Paris med 130 døde og langt flere sårede - kan meget vel
blive den frygtelige konsekvens af det næste terrorangreb i DK, hvis ikke DK
snarest formår at stramme markant op på tilstrømningsantallet af flygtninge og indvandrere fra
statistisk set ”svært integrerbare nationaliteter”.

Hvis mere end 100 danskere omkommer i et terrorangreb, vil
danskernes i dag relativt tolerante tilgang til muslimer desværre lide et
alvorligt knæk, og så skal I bare se polarisering, hævnaktioner og potentiel
eskalerende racisme mv.

Dette polariserings-scenarie mener jeg, Alternativet har
pligt til fremadrettet at forebygge ved at arbejde for at begrænse antallet af
flygtninge og indvandrere til Danmark fra ”svært integrerbare nationaliteter”,
idet det nuværende folkevandringstryk mod især Nordeuropa sandsynligvis vil
fortsætte og muligvis forstærkes i de kommende årtier.

DERFOR ER EN
OPSTRAMNING AF TILSTRØMNINGSPOLITIKKEN ALTAFGØRENDE FOR CENTRUM-VENSTRES OG
DANMARKS FREMTID

Hvorfor interesserer så mange vælgere sig så indgående for flygtninge-,
indvandrings- og integrationsproblematikken, at politikområdet som nævnt stort
set har afgjort alle folketingsvalg siden årtusindskiftet, og resulteret i at
DF er gået frem ved hvert eneste folketingsvalg, siden partiet blev stiftet…?

For god ordens skyld
har jeg nedenfor oplistet de væsentlige svar på dette spørgsmål, der rummer de
væsentligste grunde til, at tilstrømningsantallet af flygtninge og
indvandrere fra statistisk set ”svært integrerbare nationaliteter”
(Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan), bør minimeres snarest
muligt:

  1. Et sandsynligt og desværre langt mere dødbringende terrorangreb i DK,
    end det Omar El-Hussein var i stand til at begå i februar – med hvad deraf
    følger af etnisk polarisering, spændinger, raceuroligheder og racisme i DK.

  2. Alt for mange politikere, forfattere og andre offentlige personer, der
    har udtrykt sig kritisk om islam (udøvet religionskritik), overvåges af
    PET-agenter 24 timer i døgnet 365 dage om året, for ikke at blive overfaldet og
    worst case slået ihjel.

Med andre ord har disse modige personer, og ikke mindst de mange skræmte
borgere der blot ser på, fået knægtet deres ytringsfrihed og udøver p.t.
selvcensur i betænkeligt omfang.

  1. I mange af alle de lande, muslimske lande grænser op til, samt internt i
    mange muslimske lande (sunni versus shia konflikter), er der etniske
    spændinger, uroligheder, borgerkrig, ”kold krig” eller decideret krig i
    og/eller mellem de muslimske lande og deres nabolande.

Muhammed var bl.a. hærfører og opfordrede til Jihad mod de vantro.

Som et absolut worst case scenario kan det derfor om 50-100 år ende med
borgerkrig i DK, hvis ikke tilstrømningsantallet minimeres mht.
flygtninge og indvandrere til DK fra statistisk set ”svært integrerbare
nationaliteter” (Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan).

  1. Omtrent hver anden ”etnisk muslimske” person i DK er arbejdsløs.

  2. Mange muslimer er relativt dårligt integrerede i DK og gifter sig
    eksempelvis statistisk set ikke i særligt stort omfang med etnisk danske
    ikke-muslimer.

  3. Kriminalitetsraten – korrigeret for socioøkonomiske forhold – er 2-4
    gange højere for muslimer end for etniske danskere ifølge Danmarks Statistik:

Og her hele rapporten:

  1. Sammenlignes verdens lande tyder meget på, at udpræget multietniske
    samfund (tag f.eks. USA) har en relativ lav solidaritet og ditto
    sammenhængskraft, og en relativ stor ulighed (dvs. lille og svag velfærdsstat)
    og et højt kriminalitetsniveau.

Svarende til Ole Bornedals analyse i ’Vi ses hos Clement d. 17/7-2015 (https://www.dr.dk/tv/se/vi-ses-hos-clement/vi-ses-hos-clement-anders-fogh-rasmussen-og-ole-bornedal) er jeg af den
opfattelse, at en væsentlig grund til, Danmark er et relativt stabilt og
fredeligt land med stor social tillid (social kapital) og et veludbygget
velfærdssamfund, i stort omfang skyldes nederlaget i 1864, hvor vi efterfølgende
blev et etnisk homogent folkefærd med ét sprog.

FLYGTNINGESTRØMMEN
MOD EUROPA SKAL REDUCERES MARKANT VIA EN ÆNDRET UDENRIGSPOLITIK

Udenrigspolitisk er jeg af den opfattelse, at Danmark
grundlæggende bør revurdere den strategiske position, vi har indtaget siden
terrorangrebet i New York i 2001.

Efter min mening bør Danmark gå tilbage til det, vi er bedst
til, dvs. fredsbevarende missioner og hjælp til understøttelse af progressive
demokratiske kræfter og strukturer i de pågældende underudviklede og/eller
kriseramte lande.

Herunder mere hjælp til kriseramte nærområder mht. at
håndtere flygtningestrømme ect.

INDEN/(hvis) Danmark igen deltager i en international
koalition, der invaderer et andet land, bør Danmark (hvis det er tidsmæssigt
muligt) forlange, at der først udarbejdes en langsigtet strategi for, hvorledes
freden igen vindes og demokrati-opbygningen sikres, og at der i denne
planlægnings- og implementeringsproces anvendes langt flere antropologer med
stort lokalt kendskab til kulturen i området.

Jeg er naturligvis med på, at Danmarks suverænitet som
småstat i sidste ende afhænger af, at vi ’gør vores hoser grønne hos udvalgte
stormagter’, så de kommer og redder os, hvis uheldet er ude, og vi en dag
bliver angrebet af f.eks. Rusland.

Men alt er vel et spørgsmål om balance, og i det sidste
halvandet årti mener jeg, at Danmark i for stort omfang har ageret som en slags
6. division i den amerikanske hær, og for kritikløst stillet op, når USA ytrede
ønske herom.

Irakkrigen i kølvandet på 11. september 2001 har jeg altid
været imod, fordi jeg aldrig har troet på projektet.

Det eneste jeg troede på i den forbindelse var et udestående
i ”fejden mellem Saddam Hussein og Bush-familiedynastiet”, samt geopolitiske
motiver pga. de værdifulde olieressourcer i Irak.

Derfor mener jeg, at Alternativet bør kræve, at der minimum
skal være 2/3 dele flertal i Folketinget, før Danmark igen kan indgå i en
angrebsbaseret krigskoalition.

Det er i dag blevet for nemt, klinisk og uforpligtende at
sende jagerfly på vingerne og bombe mål i fjerne egne af verden.

POLITISK-STRATEGISK
KONKLUSION

For effektivt at amputere blå bloks miljøskadelige og ulighedsskabende indflydelse,
bør Alternativet arbejde for, at det bedre kan betale sig at arbejde i bunden
af lønskalaen ved konkret at arbejde for at få vedtaget et højere jobfradrag og
en lavere bundskat.

Det Økonomiske Råd påpeger i vismandsrapporten ’Økonomi og Miljø 2009’ (http://www.dors.dk/files/media/rapporter/2009/m09/m09.pdf), at et højere
jobfradrag og en lavere bundskat øger incitamentet til at arbejde, samtidig med
at de mindst bemidlede samfundsgrupper tilgodeses i størst omfang.

Et flertal af danskerne mener (DF + V fik fire gange så mange stemmer, som
K + LA ved seneste folketingsvalg), at det bedre skal kunne betale sig at
arbejde frem for at være på overførselsindkomst, hvilket som nævnt
fordelingspolitisk opnås på effektiv og retfærdig vis ved at hæve jobfradraget
og sænke bundskatten.

Det er helt uholdbart, at ca. 200.000 danskere modtager dagpenge eller
bistandshjælp, selv om de er i stand til at tage et fuldtidsjob. En væsentlig
årsag hertil er, at forskellen mellem de højeste overførselsindkomster og de
lavest lønnede jobs er for lille.

Desuden bør Alternativet som nævnt arbejde for, at Danmark kan følge med
mht. antallet af flygtninge og indvandrere fra ”svært integrerbare lande”
(Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan). Maks. 1.000 personer pr. år
til DK bør være målsætningen for at tilvejebringe tilstrækkeligt med ressourcer
og overskud til en langt bedre integration.

Bliver ovenstående hhv. tilstrømnings-stramning og skattelettelse primært
til de lavest lønnede i Danmark en del af Alternativets politik og partiprogram,
vil Alternativet højst sandsynligt komme til at indtage en meget
indflydelsesrig kongemagerposition som grønt midterparti i dansk politik.

Dette vil i markant omfang svække blå bloks og DF’s højrepopulistiske,
miljøskadelige og ulighedsskabende indflydelse i dansk politik.

Således undgår vi alle, at Danmark som i 00’erne synker ned i 10 års
borgerligt ledet mørke, som vi alle er mere end trætte af her efter ”blot” et
halvt år med V-regeringen ved roret:

Lykkes det omvendt ikke for Alternativet snarest muligt at vælte
V-regeringen og få udskrevet nyvalg til Folketinget, vil der ”blot” komme flere
miljøødelæggende tiltag fra V-regeringen a lá:

http://ecocouncil.dk/udgivelser/artikler/trafik-og-luft/2662-eu-danmark-siger-nej-til-mindre-luftforurening

http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2015/11/aftale-om-finanslov-2016

Lykkes ovennævnte politiske strategi derimod, kan Alternativet afmontere
den destruktive pendul-tilstand i dansk landspolitik, hvad angår de tre
væsentligste politiske akser:

  1. Miljøpolitikken (går i den rigtige retning under en rød regering).

  2. Social retfærdig fordelingspolitik (går primært i den rigtige retning
    under en rød regering).

  3. Tilstrømningspolitikken mht. antal flygtninge og indvandrere til DK
    fra ”svært integrerbare nationaliteter” (går p.t. kun i den rigtige retning
    under en blå regering).

Som jeg har redegjort for, er det åbenlyst, at et afgørende stort antal
(sving-)vælgere stemmer efter at få en stram tilstrømningspolitik i DK.

På trods af at prisen er miljøforringelser og øget ulighed i DK.

Sammenfattende bør Alternativet derfor indse, at en stram
tilstrømningspolitik er en realpolitisk forudsætning for et bedre miljø og
større socioøkonomisk retfærdighed i DK.

Dvs. en forudsætning for, at Alternativet opnår det miljømæssige og
sociale paradigmeskifte, der udgør partiets DNA.

Tak for jeres opmærksomhed.

God Jul til alle, med ønsket om et godt og succesfuldt nytår
for Alternativet – Danmarks grønne midterparti.

Venlige hilsner

Ryan Lund

Cand.techn.soc.
(miljøplanlægger) og miljøtekniker

www.linkedin.com/in/ryanlundmiljoe

KORT OM MIG SELV

Mine politiske mærkesager er følgende (i nævnt prioriteret
rækkefølge):

  1. Miljø (jeg er miljøforkæmper).

  2. Større socioøkonomisk lighed og retfærdighed.

  3. En stram tilstrømningspolitik mht. antallet af flygtninge
    og indvandrere fra statistisk set ”svært integrerbare nationaliteter”
    (Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan).

  4. Det skal bedre kunne betale sig for den enkelte at yde en
    positiv forskel for det danske samfund:

a) Som iværksætter.

b) I et lavtlønsjob sammenlignet med de højeste
overførselsindkomster.

c) Som frivillig i velgørende organisationer inden for almennyttige områder som f.eks. miljø, udviklingsbistand,
folkesundhed og forbrugerrettigheder.

En arbejdsindsats der bør kunne trækkes fra i skat.

d) Ved at indføre et
års obligatorisk samfundstjeneste for alle danskere, der for nogle indbefatter
værnepligt, idet obligatorisk samfundstjeneste vil øge sammenhængskraften,
solidariteten og retfærdighedsfølelsen i DK. Desuden er der brug for ekstra
arbejdskraft mange steder i det danske samfund. Eksempelvis i et
konkurrencedygtigt økologisk landbrug.

  1. En demokratisk reform, der er en forudsætning for at opnå
    en miljømæssig og social bæredygtig omstilling i DK.

Den demokratiske reform bør minimum omfatte:

a) Alle nyuddannede journalister skal have
kandidatniveau, og langt flere ’public service’-midler skal afsættes til at
udøve kritisk, selvstændig, dybdeborende og opfølgende kvalitetsjournalistik.
Dvs. færre licenskroner til ligegyldig og fordummende underholdning som f.eks.
X-faktor, melodigrandprix og dans med de kendte, der til overflod findes på de
kommercielle kanaler.

b) Alle nyuddannede folkeskolelærere skal ligeledes
have kandidatniveau.

c) Offentlighedsloven skal i langt højere grad
sikre offentlig transparens.

d) Alle gaver til partier og politikere, ned
til en værdi af 100 kr., skal offentliggøres med specifik angivelse af afsender
og beløbsstørrelse.

d) Alle lobbyister skal bære tydeligt
navneskilt med firmanavn/organisation, når de besøger Christiansborg, byråd,
regionsråd, centraladministrationen, kommunalforvaltninger o.l.

e) Der skal indføres en karensperiode på to år,
så det ikke er muligt for en minister at træde direkte ind i et job som
toplobbyist.

f) Det danske kongehus bør afskaffes og
udskrives af grundloven, fordi kongehuset er en forældet anakronisme, der ikke
hører hjemme i et moderne demokrati.

g) Grundloven bør gennemgående moderniseres
indholdsmæssigt og sprogligt for også herved at styrke demokratiet.

h) Grundlønnen for landets
kommunalbestyrelsesmedlemmer bør hæves til 300.000 kr. årligt, så det ikke er
nødvendigt at arbejde ved siden af. Dette vil øge rekrutteringen af klogere
hoveder til i første omfang byrådene og på sigt Folketinget og EU-Parlamentet.

i) Enhedslistens rotationsprincip med maks. 8
år i Folketinget bør ved lov omfatte alle partier. Et sådant rotationsprincip
vil reducere antallet af ”levebrødspolitikere” og øge antallet af mere
idealistiske politikere til fremme af en miljømæssig og social bæredygtig
omstilling.

Slutteligt vil jeg lige nævne, at jeg medio 00’erne var
aktiv i SF, hvor jeg bl.a. var ansat som miljøpolitisk rådgiver på
Christiansborg for miljøordfører Steen Gade (SF), og inden da som miljøfaglig
medarbejder i Det Økologiske Råd.

Af
politisk-strategiske grunde stoppede jeg som aktiv i SF omkring 2010-11, fordi
jeg ikke troede på SF’s strategi om at forsøge at opnå et rødt flertal uden om
De Radikale.

Desuden troede jeg
heller ikke på, at SF var eller er i stand til at opnå nævneværdig indflydelse
som venstreorienteret (regerings)parti, fordi SF ikke kan true en rød regering
med at pege på en blå statsministerkandidat, hvis den røde regering undlader at
tage væsentlige hensyn til partiets politik.

I Alternativet kan jeg i al ydmyghed især bidrage med en høj
miljøfaglighed, politisk-strategisk tæft og talent for stort gennemslag i den
landspolitiske offentlighed.

Sidstnævnte kan jeg dokumentere ved, at både mit speciale om
brænderøgsregulering, og mit forprojekt hertil om sundhedsskadelig
brænderøgsforurening, nåede ud til godt halvdelen af danskerne:

https://dl.dropboxusercontent.com/u/102884694/Status_over_mit_arbejde_og_resultater_med_braenderoegsregulering.doc