Grønne nyheder fra Faxe - marts 2017

Gode grønne hilsner til alle alternative medlemmer i Faxe kommune

Så er foråret over os, blomsterne spirer, fuglene kvidrer og det giver energi til at kickstarte Alternativet Faxe. Vi springer nu ind i valgåret sammen med foråret.

Det sidste halve års tid har vi været godt underdrejet i vores halvdel af kredsen. Derfor er der Alternative aktiviteter og projekter i Faxe, som venter på, at vi får dem til at spire.

Det er ingen hemmelighed, at vi har brug for aktive kræfter, hvis vi skal have gjort os bemærket.
Vi håber, at flere af jer har lyst til at deltage på den ene eller anden måde. Om det sker online, læserbreve, arrangementer eller andet så vil det være varmt velkomne initiativer. 8 minutter, 1 time eller mere om dagen, ugen eller måneden – vi bliver glade for et hvert minut du vælger at bruge sammen med os.

Kommunevalget er på kalenderen i november i år.

Det betyder, at årets gang er fokuseret på at markere os lokalt. Bringe visioner på banen. Snakke med medborgere, foreninger samt kandidater fra andre partier. Høre deres tanker – blive inspireret.

Her en løs skitse til årets gang i Faxe – kom endelig gerne selv med idéer og input!!

Den 21. marts deltager Tanja i mødet med SF, Ø og S for at tale om et eventuelt valgforbund.
Der kan deltage 1 ekstra ud over Tanja, så hvis du har lyst – så meld dig på banen
Hvis du har gode råd til Tanja eller spørgsmål, som skal stilles, så send dem gerne til tanja.schjellerup@alternativet.dk

I starten af april holder vi Kickoff af Å-lokalpolitik for alle som har lyst til at deltage. Der kommer snarlig information om det. Forvent det første møde afholdes i Haslev om aftenen.
Hvordan kommer vi bedst i gang?
Der skal (hvis vi har regnet korrekt) hentes plus 660 stemmer hjem til KV17 valget, for at få mandat og dermed direkte indflydelse i byrådet.
Medbring gerne dine 3-5 visioner for Faxe kommune.
Hvad bør vi tage fat i kommunalt?
Valg/Kampagneteam
Fra ultimo april er det planen at opstarte KV17/politisk orienteret møder for medlemmer hver måned.
Fra medio/ultimo maj regner vi med at starte åbne møder for alle, uagtet medlemskab – mødernes indhold forventes at være tværpolitisk orienteret, såvel som bevægelsesorienteret
31. maj til 4. juni – Tværkommunalt i Å – Idéen om at skabe en uge fyldt med demokratiske samtaler, aktivisme og møder med lokalsamfundet. Vores Folkemøde i denne uge finder sted med demokratiske aktiviteter overalt i landet. Ugen kulminerer med fejringer af vores demokrati over hele landet Grundlovsdag d. 5. juni. Det er tanken, at Vores Folkemøde skal være en årlig tilbagevendende begivenhed. I år sættes fokus på ’Det gode liv’.
21. november – Valgdag KV17
Valgaften – forventede forløb for aften/nat?
Andet – som slet ikke har været tænkt på endnu.

Vi ser frem til årets gang sammen med jer og håber på, at få en masse gode, udviklende, oplevelsesrige og hyggelige stunder sammen.

Meld dig gerne på banen, send en mail til faxe@alternativet.dk skulle du have gode ideer, spørgsmål eller blot gerne vil sige hej.

Grønne glade hilsner

På vegne af et bette Faxe team som vi gerne ser vokse sig stort og aktivt igen.

Tanja Schjellerup
Kandidat til Faxes kommunalbestyrelse


En hilsen fra bestyrelsen

Bestyrelsen for Faxe-Stevns opfordrer alle medlemmer i Faxe til at støtte op om de lokale tiltag. Det er ikke for tidligt at komme i gang.
Det ville også være fantastisk, hvis vi fandt flere kandidater, der har lyst til at stille op til KV17!
Vi kan indkalde til supplerende opstillingsmøder mere eller mindre løbende.
Skriv gerne til faxe.stevns@alternativet.dk, hvis du er interesseret.
Kun som team kan vi løfte de mange opgaver, der venter foran kommunevalget.
Af egen erfaring kan jeg sige, at det er meget givende, vi er godt i gang på Stevns, og hjælper også hjertens gerne en gruppe i gang i Faxe.

Til sidst vedhæfter jeg referat fra sidste bestyrelsesmøde til information.
Referater vil altid hurtigst muligt blive lagt offentlig ud på denne offentlige del af drevet Faxe-Stevns.
Næste bestyrelsesmøde finder sted mandag, den 3.4.2017 i Frivillighedscentret i Hårlev fra kl. 19 -21.
ALLE er velkomne.

Grønne hilsner
p.b.v.
Kirsten
Forperson Alternativet Faxe-Stevns

1 Synes om