Som unge EP-kandidater er vores besked til Folketinget klar: Gør plads til 16-årige i stemmeboksen til næste EP-valg. Det er en investering i vores fælles fremtid
Derfor har vi, Ludvig Goldschmidt (Ø), Sigrid Friis (B), Kira Marie Peter-Hansen (F) og mig selv, et fælles indlæg i Berlingske.
For Europas fremtid er de unges fremtid
For eksempel er det i særdeleshed unge, der har noget på spil i forhold til, om vi formår at bremse de klimaforandringer, der ellers vil træde i kraft over de næste 100 år.
Mange 16-årige er allerede modne og ansvarlige samfundsborgere. En stor del arbejder og betaler skat. Hvis 16-årige kan betale skat, bør de også have lov til at bestemme, hvad pengene bliver brugt på.
Det handler helt enkelt om at give ungdommen en stemme, når det gælder om at bestemme retningen for det samfund, de er en del af.
Nogle spørger, om unge er modne nok til at stemme?
Vores svar er, at når man er 16 år, har man forventeligt gennemført folkeskolen. Det betyder, at man har modtaget den dannelse, som samfundet har besluttet er obligatorisk for alle medborgere. Det burde også være billetten til demokratisk medbestemmelse.
Læs indlægget her (beklager betalingsmuren):
#16ÅrsValgret #StemUngt #EP24 #Radikale #Enhedslisten #SF #alternativets-unge