Global beskyttelse og mobilitet

Visionstekst

Vores verden er i disse år i en historisk ubalance. Krige, katestrofer og klimaforandringer har tvunget mere end 60 millioner mennesker på flugt, og den stigende globale ulighed får mennesker til at migrere, i håb om en bedre fremtid for deres børn og børnebørn. Alternativet forholder sig aktivt, konstruktivt og humant til den globale ubalance.

Global mobilitet – arbejdstageres, flygtninges og migranters bevægelse på tværs af landegrænser – er et vedvarende fænomen. I stedet for kortsigtede løsninger som grænseværn, har vi brug for en helhedsorienteret mobilitetspolitik, der kan regulere, håndtere og støtte menneskers bevægelse på tværs af oceaner og grænser. Vi kan ikke afskærme os ud af den nye migrationsvirkelighed.

Som et velstående land, er det vores opgave at bidrage til en løsning på disse udfordringer på bedste og mest humane vis.

Vi bør gøre et visionært og modigt forsøg på at tænke den globale mobilitetsudvikling ind i vores langsigtede globale engagement. Vi bør se mobilitet – mennesker i bevægelse – som en politisk udfordring, der kræver modige, kollektive og generøse svar.

Alternativets tilgang til mobilitetspolitik, er at støtte den positive og bæredygtige migration, at vende udfordring til ressource og skaberkraft, at hjælpe til med at give potentielle migranter positive alternativer. Det skal ske samtidig med, at vi sikrer beskyttelse og støtte til de flygtninge, der har brug for det.

De sidste års politiske udvikling vidner om, at en tilbagevenden til nationalstaten som løsning, hverken er ønskelig eller holdbar. Naturligvis findes der ikke nogen snuptagsløsning.
Europa har et historisk, juridisk og medmenneskeligt ansvar for at hjælp de mange mennesker på flugt. Overholdelse af Flygtningekonventionen bør være hjørnestenen i vores politik. EU bør som et forpligtende fællesskab være rammen, der sikrer, at dens efterlevelse sker i praksis.

På den lange bane er det afgørende, at vi forstår og adresserer de forhold, der udløser flygtninge- og migrationsstrømme. Vi skal derfor støtte langsigtede indsatser og samarbejdsmodeller, der støtter migrantproducerende lande hen imod en bæredygtig udvikling, så mennesker kan leve et værdigt liv, der hvor de bor. Økonomisk tryghed, udvikling, ligestilling og adgang til familieplanlægning, seksuel og reproduktiv sundhed, er også afgørende for at skabe en bæredygtig udvikling og adressere de forhold, der bidrager til migration.

For at udvikle et langsigtet svar på mobilitetsudfordringen skal vi tage de kortsigtede, protektionistiske briller af, og i stedet satse på kollektive løsninger samtidig med, at vi vægter troen på det enkelte menneskes værdi og skaberkraft højt.

Tre konkrete forslag

  1. FN skal overtage national asylpolitik

Flygtningekonventionerne er udviklet og underskrevet i FN og har i mere end 50 år sikret mennesker på flugt fra krig og forfølgelse ret til beskyttelse. Det er på tide, at vi nu endeligt overdrager hele flygtningeområdet til FN i erkendelse af, at enkeltstater ikke kan forvalte opgaven, hver for sig.
Vi foreslår derfor at gøre op med et statsbaseret asylansøgningssystem til fordel for en global omfordelingsmekanisme, herunder foreslår vi:

  • Hver stat skal tage en kvote af flygtninge fastsat efter BNP og antallet af flygtninge, de allerede har boende i landet og andre socioøkonomiske faktorer.
  • Stater forpligter sig til afgive differentierede økonomiske bidrag til FNs flygtningeorgan.
  • Midler frigjort fra staternes asylsagsbehandling gives til migrationsforebyggende udviklingsarbejde og konfliktforebyggelse
  • Oprettelse af FN hotspots i modtagerlande, hvorfra flygtninge fordeles til andre lande efter kvoteaftalen.
  1. Fælles EU løsning på flygtningekrisen
    Vi skal arbejde for en fælles europæisk asyl- og flygtningepolitik gennem EU samtidig med, at vi arbejder for en FN-løsning. Der er behov for et forpligtende europæisk fællesskab, der lever op til vores humanitære forpligtelser. Vi skal have en fair fordelingsnøgle for flygtninge i EU og en sanktionsmekanisme, der sikrer den bliver overholdt. Dette kan ske gennem en revision af Dublin-forordningen, eller et ved at indføre en ny fælles europæisk asylprocedure.

  2. Dannark skal tage et større ansvar for kvoteflygtninge
    FN opfordrer til, at flere lande tager kvoteflygtninge direkte fra nærområderne, så de ikke begiver sig ud på den farefulde færd over Middelhavet. I de første 10 måneder af 2016 er 4000 flygtninge druknet på vej mod Europa.
    Vi forslår at Danmark tager 2000 kvoteflygtninge med beskyttelsesbehov direkte fra nærområderne til Danmark med fly. Flygtningene skal gennemgå dansk asylprocedure efter kvoteflygtningeprincippet.

Tre ulemper

  1. I denne vision ser vi på en udfordring med de internationale briller på, men med over 60 mio. mennesker på flygt på verdensplan tør vi så det?
  2. Ved at ville arbejde for en i første omgang EU løsning og i anden omgang en FN løsning, vil vi deponere meget suverænitet i fællesløsninger. Når man ser på den løbende debat om suverænitet er det så noget vi ønsker ?
  3. Visionens sigte er globalt, men hvad med de nationale udfordringer?

Baggrund for visionen

Efter der i efteråret 2015 var initiativer til at udvikle en fredspolitik, var afholdt politiske laboratorier og udarbejdet et udkast til udviklingspolitik og en europapolitisk vision var vedtaget i politisk forum, opstod ideen om at sikre samtænkning af Alternativets globale politikområder.
Denne ide blev specielt forstærket af vedtagelsen af FN’s nye 17 mål for bæredygtig udvikling var også en drivkraft, Paris aftalen fra COP21 og ikke mindst regeringens udenrigspolitiske udredning.

Hvordan er visionen udarbejdet

Opstarten og forberedelse af Politiske laboratorier: På initiativ af de 3 ordførere igangsattes arbejdet med at udvikle en global vision, som senere kan danne baggrund for konkrete politikker på udenrigs-, udviklings-, handels-, freds- og forsvarspolitik. I marts 2016 nedsattes en arbejdsgruppe bestående af 6 frivillige, der mødtes 4-5 gange, herunder også lejlighedsvist med ordførerne, den udenrigspolitiske rådgiver, Landssekretariatet politisk udviklings ansvarlige og en praktikant og tilrettelagde forløbet med afholdelse af Politiske laboratorier.
Før dette forløb ligger der også en næste færdig redigeret udviklingspolitik lavet i efteråret 2015, gennem laboratorier og en række møder med NGO og forskere, da ideen om en samlet global politik opstod blev det besluttet at det meget gennem arbejdede udstil på udviklingsområdet skulle indgå i det samlede arbejde.

Politiske Laboratorier: Temaerne for de enkelte loboratorier blev; Migration, Klima, Handelspolitik, Økonomi og demokrati, Sikkerhedspolitik, Økonomi og Ulighed, Rettigheder og konventioner, bæredygtig omstilling, vækstbegrebet, og endelig Rigsfællesskabet særligt til afholdelse i det grønlandske hus. I perioden mellem 9.4 og 25.4 afholdtes i alt 8 laboratorier hhv. København, Nordsjælland, Sjælland, Københavns Omegn, Odense, Århus, Ålborg og i Det Grønlandske Hus i København. I hver laboratorie deltog 1-2 inviterede videnspersoner fra et bredt spektrum af forskere, NGO-repræsentanter, lokale eksperter mfl. og i alt samlede laboratorierne cirka 150 deltagere.

Hvem har været inddraget

Ordføreren for området
Arbejdsgruppen
Rådgivere fra det politiske sekretariat.
deltagere i de politiske laboratorier
en række forskere og NGO’er

Hvordan har visionen ændret sig efter høringsprocessen?

Efter perioden på dialog er teksterne færdig redigeret så længden overholder de formelle krav, samt de kommentarer er har været på politisk indhold og sprog er indarbejdet.

Visionsstillere

  1. carsten bering jakobsen
  2. Jakob Gorm Andreasen
  3. Leila Stockmarr
  4. Lene Kirkeby Brogaard
  5. Marianne Victor Hansen
  6. Poul Brandrup
  7. Rasmus Nordqvist
  8. René Gade
  9. Tobias Johan Sørensen
  10. Ulla Sandbæk

Status på visionen

Status: Videreudvikling

Forslaget er under videreudvikling efter det har været behandlet i Politisk Forum.

1 Synes om