Global bæredygtig omstilling

Alternativet · 6. November 2016, 10:09

Visionstekst

Menneskeskabte klimaforandringer er den alvorligste udfordring, vi som verdenssamfund står overfor. Vi oplever allerede, at temperaturstigninger medfører flere oversvømmelser, stigende vandstand og lange perioder med tørke. Der er oftest de fattigste lande, som rammest hårdest af disse klimaændringer. Klimakrisen medfører desuden alvorlige konflikter om ressourcer og forstærker den globale ulighed.

Det er ikke muligt at skabe bæredygtig omstilling på det eksisterende systems præmisser. Det kræver en ny måde at tænke økonomi, og en omstilling af måden vi handler, udvikler og producerer på. Vi skal stoppe med at sætte lighedstegn mellem vækst og fremgang i vores tilgang til udvikling.

Klimaforandringer er en global krise, der ikke kender til landegrænser. Vi skal derfor styrke samarbejde mellem stater og andre magtfulde aktører, som kan sikre seriøse og bindende aftaler, der modvirker og minimerer de negative konsekvenser af forandringerne. Vi har en særlig forpligtelse over for udviklingslandene. Vi må ikke efterlade regningen for vores industrialisering og overforbrug til verdens fattigste. Det kræver nye globale svar på, hvordan udvikling og velstand kan sikres på klimaets præmisser i de lande, der ikke har gennemgået samme industrialisering som os.

Behovet for at skabe balance mellem forbrug af ressourcer og naturens evne til at genoprette sig selv skal indarbejdes i vores udviklings-, udenrigs- og forsvarspolitik. FN’s 17 bæredygtighedsmål skal tænkes ind i alle vores nationale og internationale politiktiltag.
Vi skal støtte udviklingslandene i at gennemføre bæredygtige omstillingsprocesser, der bringer landene på forkant med bæredygtig produktion og den fremmeste grønne teknologi – som en del af opbygningen af deres samfund og økonomier. Vi skal arbejde for, at vores handelsaftaler og økonomiske system indarbejder en grøn bundlinje. Staterne bør gå forrest og sætte den højeste etiske standard. Der er behov for at skabe langt større kontinuitet mellem de værdier, der er styrende for vores globale engagement og pensionsselskaber, og staters investeringsstrategier.

Bæredygtig omstilling er ikke et nulsums-spil. Det globale miljø, naturen og klimaet kan ikke bære, hvis større lighed kun fremmes gennem vækst. Vi skal omfordele klodens ressourcer.

Tre konkrete forslag

Alternativet vil arbejde for at ændre reglerne og prioriteringerne i Verdens Handelsorganisationen (WTO) og i EU så bæredygtighed bliver absolut topprioritet.

Vi vil ændre de nuværende internationale regler i WTO, så det bliver nemmere at sætte krav til produkter og tjenesteydelsers sociale- og miljømæssige standarder.

Danmark bør ligeledes inden for EU-medlemsskabet arbejde på, at social- og miljømæssig bæredygtighed bliver prioriteret på niveau med økonomisk vækst. EU er muligvis den eneste organisation i verden, der har tilstrækkelig gennemslagskraft til at føre an i forhold til sådanne nødvendige reformer.
2. Der skal altså både tages hensyn til økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i de investeringer som Danmarks pensionskunder laver for fremtiden.
I Danmark har pensionsselskaber samlet aktiver for 2700 milliarder kroner. Vi vil arbejde for en ændring af reglerne for danske pensionsselskabers investeringer, med henblik på at gøre hensynet til social og miljømæssig bæredygtighed til et krav, på lige fod med kravet om risikospredning og finansielt afkast af investeringerne.

Pensionsselskaber bør derfor udvikle og implementere kriterier og vurderingsmetoder, der sikrer at deres investering bidrager til at opfylde klimaftalen fra Paris og FN’s 17 bæredygtighedsmål. Det vil betyde udfasning af investering i klimaskadelig olie, kul og gasudvinding, såsom virksomheder med tjæresand. Det vil også betyde stop for investeringer, der bidrager til skattely, monopoldannelse og forflyttelse af oprindelige folk og krænkelse af basale arbejdstagerettigheder.

Vi skal arbejde for en global omstilling fra sort til grøn. Herunder skal vi udfase fossile subsider - direkte og indirekte – på forbrugs- produktions- og udvindingssiden. Vi skal investere massivt i udviklingen af vedvarende energi og energieffektivisering. Og vi skal skabe en transportsektor uden drivhusgasser i Europa inden 2040.

Tre ulemper

Der er en fare for at vi ser bæredygtig omstilling som det vigtigste når det kommer til udvikling i en tid hvor fattigdom for mange i udviklingslandene er en alt overskyggende trussel.
Er det muligt at skabe de ændringer vi ønsker i de internationale organisationer ?
Vi ser klimakrisen som så alvorligt at det for mange bliver et skræmmende begreb de lukker øjnene for.

Baggrund for visionen

Efter der i efteråret 2015 var initiativer til at udvikle en fredspolitik, var afholdt politiske laboratorier og udarbejdet et udkast til udviklingspolitik og en europapolitisk vision var vedtaget i politisk forum, opstod ideen om at sikre samtænkning af Alternativets globale politikområder.
Denne ide blev specielt forstærket af vedtagelsen af FN’s nye 17 mål for bæredygtig udvikling var også en drivkraft, Paris aftalen fra COP21 og ikke mindst regeringens udenrigspolitiske udredning.

Hvordan er visionen udarbejdet

Opstarten og forberedelse af Politiske laboratorier: På initiativ af de 3 ordførere igangsattes arbejdet med at udvikle en global vision, som senere kan danne baggrund for konkrete politikker på udenrigs-, udviklings-, handels-, freds- og forsvarspolitik. I marts 2016 nedsattes en arbejdsgruppe bestående af 6 frivillige, der mødtes 4-5 gange, herunder også lejlighedsvist med ordførerne, den udenrigspolitiske rådgiver, Landssekretariatet politisk udviklings ansvarlige og en praktikant og tilrettelagde forløbet med afholdelse af Politiske laboratorier.
Før dette forløb ligger der også en næste færdig redigeret udviklingspolitik lavet i efteråret 2015, gennem laboratorier og en række møder med NGO og forskere, da ideen om en samlet global politik opstod blev det besluttet at det meget gennem arbejdede udstil på udviklingsområdet skulle indgå i det samlede arbejde.

Politiske Laboratorier: Temaerne for de enkelte loboratorier blev; Migration, Klima, Handelspolitik, Økonomi og demokrati, Sikkerhedspolitik, Økonomi og Ulighed, Rettigheder og konventioner, bæredygtig omstilling, vækstbegrebet, og endelig Rigsfællesskabet særligt til afholdelse i det grønlandske hus. I perioden mellem 9.4 og 25.4 afholdtes i alt 8 laboratorier hhv. København, Nordsjælland, Sjælland, Københavns Omegn, Odense, Århus, Ålborg og i Det Grønlandske Hus i København. I hver laboratorie deltog 1-2 inviterede videnspersoner fra et bredt spektrum af forskere, NGO-repræsentanter, lokale eksperter mfl. og i alt samlede laboratorierne cirka 150 deltagere.

Hvem har været inddraget

Ordføreren for området
Arbejdsgruppen
Rådgivere fra det politiske sekretariat.
deltagere i de politiske laboratorier
en række forskere og NGO’er

Hvordan har visionen ændret sig efter høringsprocessen?

Efter perioden på dialog er teksterne færdig redigeret så længden overholder de formelle krav, samt de kommentarer er har været på politisk indhold og sprog er indarbejdet.

Visionsstillere

Status på visionen

Status: Videreudvikling

Forslaget er under videreudvikling efter det har været behandlet i Politisk Forum.