Giv dit input til klimahandling

Forslag om skovlandbrug

Udgangspunkt:

Landbrug, der er baseret på et-årige afgrøder vil kun i meget begrænset omfang kunne binde kulstoffer. Der er behov for planter, der lever i mange år for, for alvor at kunne binde skov. Når vi går fra pløjet jord til skovlandbrug (efter permakulturelle principper) kan man lagre 10 ton CO2 pr ha. Faktisk er skovlandbrug hvor man under træerne vil have et miks af store og mindre spiselige planter langt mere effektivt end de store konventionelle landbrug, hvor der er mere fokus på det arbejdsintensive end det arealintensive. Der er altså natur, miljø og klimamæssige stærke argumenter for at vi som samfund skal fremme skovlandbrug, men der er en række politiske barrierer som politikerne bør se på:

Økonomisk støtte:

Modsat de store landbrug modtager permakulturelle landbrug ikke EU-støtte. Tilskudssystemet er lige nu indrettet sådan, at permakulturelle dyrkningssystemer med mange forskellige afgrøder samlet på et sted ikke er støtteberettigede.

Træplantning i det åbne land:

Omkring halvdelen af Danmarks areal er underlagt landskabs-, fortidsminde-, å- og kystbeskyttelse med videre, hvilket på grund af landskabelige, æstetiske værdier medfører, at man ikke må plante træer. Det drejer sig ofte om helt almindelige pløjemarker, hvor man således kan blive forhindret i at opstarte permakulturlandbrug. Det er forældet lovgivning, der ikke sætter samfundets største udfordring øverst.

Planloven:

Planlove står i vejen for etablering af nye små permakulturlandbrug i landzonen. Omvendt er det inden for lovgivningen muligt at sammenlægge flere små landbrug og følge udviklingen mod større brug.

Uddannelse:

Der er på nuværende tidspunkt ingen uddannelsesmuligheder, hvis man vil opstarte et permakulturlandbrug.

Hvis regeringen vil gå ind og forbedre på disse forhold, er vi mange, der er klar til at tage fat, så vi hurtigt kan få udbredt et landbrug, der modvirker klimaforandringer

4 Synes om

Forslag til finansiering:
I dag er råstofsudgiften på sand og grus på 5 kr/m3. Det er alt for billigt. Afgiften skal hæves betragteligt. Der er grænser hvor længe de nuværende mængder holder og den lave afgift annimerer ikke til at man genbruger brugte byggematerialer.

Jeg lægger mit forslag her at den grønne survey kun åbner op for et forslag og at det skal være anonymt.

2 Synes om

Tænker det vil være godt, at have med

1 Synes om

Jeg synes det er lidt underligt, at man har valgt anonyme input via SuveyMonkey. Men det er detalje. Det afgørende er at vi bidrager. Her er hvad jeg netop har sendt ind:

Vi skal have befolkningen med os - ikke imod os!

Information bringer i dag 12/02/20 endnu en af Jørgen Steen Nielsen mange relevante artikler om klimahandlingsplanen - den grønne omstilling.

I artiklen citeres tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Han betoner, og jeg citerer:

“Det, at nogle mennesker undervejs i omstillingen (frem imod 2030 og derefter) kan blive arbejdsløse og opleve indkomsttab i flere år, kan blive den store folkelige forhindring, hvis vi ikke passer på og lytter til dem, der midlertidig rammes. Fordelingsspørgsmålet må vi tage yderst alvorligt - at holde samfundets dårligst stillede grupper økonomisk skadesfri kan vise sig fundamentalt vigtigt. Og hvis det skal lykkes, må andre bære mere af de omkostninger, der vil være på vejen.”

Mit forslag til jer er, at i konstant holder dette udsagn for øje uanset hvilken teknologisk tangent forhandlingerne løber ud ad. At der afsættes midler til at holde samfundets dårligst stillede grupper økonomisk skadesfri samt midler til en seriøs national informationskampagne målrettet hele befolkningen - inkl vores grønlandske og færøske landsmænd på deres sprog. En kampagne der både fortæller hvorfor og hvordan.

I forhandlingerne viser Alternativets forhandlere at vi vitterlig er det bedste parti, den bedste bevægelse, for Danmark - det vil sige for hele den danske befolkning, for Verden - for hele verdens befolkning.

4 Synes om

Hej Anders

Jeg foreslår du lægger et link til jeres klimaplan op her i tråden.

1 Synes om

Lægger også forslaget her: Lav strømfordelingsloven om, så kommunen igen har lov til at sætte solceller op på kommunens tage uden at skulle have et særligt selskab til det. Se eller hør mere på

4 Synes om

Giv kommunerne mulighed for at producere solcellestrøm igen, uden at skulle lave energiselskaber.

3 Synes om

Hej Jørgen.

Jeg ser det som et af mange værktøjer, som kan føde MF’erne med input. Dette udelukker ikke Polaer, Pofo, eller at Josephine inddrages.

mvh Jens

1 Synes om

Afskaf eller nedsæt befordringsfradag for billister. Brug eventuelt nogle af besparelserne på at udvikle berørte yderområder.

3 Synes om

Hej,

En gennemtænkt reform af vores skatte- og afgiftssystem fremfor nuværende spredt fægtning og forslag af mere symbolpolitisk karakter. Det betyder blandt andet, at der skal være nogle principper for adfærdsregulerende skatter - så de ikke ender med at være et problem, fordi provenu forsvinder over tid.

I forhold til problemet med krav til kommuner om særskilt selskab til brug for produktion af strøm, kan ministeren løse problemet uden at gå i folketinget. Ministeren har allerede kompetence til at give dispensation i elforsyningsloven § 2, stk. 4 - den er pt. overgivet til energistyrelsen, men det kan jo ændres.

6 Synes om

Hej Jens
ja et fint værktøj. Men er det en del af POFO’s strategi at arbejde med det værktøj lige nu?
Det havde været fantastisk, om det også var underskrevet af politisk leder.
jeg savner at FT-gruppen signalerer vilje til samarbejde med Politisk leder.
Alternativets fremtid handler om at skabe enhed i mangfoldigheden,
at acceptere modsætningerne og lade dem berige hinanden.

Vi har skabt et nyt momentum i partiet i kraft af valget af politisk Leder
og andre tiltag, som vores Hovedbestyrelse har sat i værk. Det skal vi tale op,
det skal vi støtte og gå med - det er min appel til Uffe og til Folketingsgruppen.
kh
Jørgen

5 Synes om

Har netop indsendt nedenstående, men X-poster også her aht en åben debat :wink:
Indføre en kilometerafgift for at styrke incitamentet til at lade fossil-bilen stå.

Et simpelt virkemiddel til at lade bilen stå, er at øge afgiften på benzin og diesel, som det allerede fremgår af “God Energi” udspillet.

I samme udspil er også nævnt roadpricing som virkemiddel. Der er stadig et godt stykke vej til at have en moden roadpricing løsningsmodel, men det synes sikkert, at det vil kræve tid, store investeringer i avancerede tekniske installationer samt IT-udvikling (der ofte laves for dyrt og for sent).

En langt simplere og billigere “roadpricing” kan være en kilometerafgift på benzin- og dieselkøretøjer. Det regelmæssige syn omfatter allerede aflæsning af kilometerstand, så kilometerdata er allerede i IT-systemet.
Lad kilometerafgiften følge brændstoføkonomien (en kilometer i en sulten fossilbil skal være dyrere end i en brændstofeffektiv fossilbil). Den faste grønne ejerafgift følger allerede køretøjets brændstoføkonomi, så tabellen for køretøjets brændstoføkonomi ligger også allerede i IT-systemet.

Borgere i yderområder med ringere alternativer til bilen vil blive ramt hårdere end borgere i større byer, og yderområderne har ikke brug for sådan en yderligere svækkelse. De skal kompenceres med et fast beløb - fx en reduktion af den faste grønne ejerafgift, så de totalt set ikke rammes så hårdt, men stadig har incitatementet til at køre færre kilometer om muligt.

Udfordringer: definition af “yderområder”, fastsættelse af kompensation til yderområder og af afgifter på hvert kørt kilometer for hver kategori af brændstoføkonomi.

2 Synes om

kære alle

Det er vigtigt, at det er er billigt og nemt at gøre det rigtige for både borger og virksomheder. En af løsningerne er en CO2 afgift. Det er sådan set allerede Alternativets politik, men vi har ikke bestemt os for hvor høj afgiften skal være. Her er er et bud på hvor høj afgiften skal være:

Afgiften skal lægges på virksomheder der importerer eller producerer fossil energi. På den måde har virksomheder de tydeligeste incitamenter til at reducere deres forbrug og overgå til vedvarende energikilder. Forbrugere vil selvfølgelig opleve prisstigninger på det forbrug der er baseret på fossile brændsler og vil vælge den type forbrug fra.

Hvis vi istedet vælger at støtte bæredygtige initiativer, kan det gå hen og blive meget dyrt og ineffektivt. Et godt eksempel på hvorledes en støtte ordning kan virke rigtig dårlig, er den måde vi har støttet solceller på i Danmark. Det er ikke vejen at gå.

For at sikre at vi ikke får en social slagside, kunne indtægterne fra CO2 afgiften betales tilbage til folk ved at hæve bundfradraget.

vh Toke

2 Synes om

Hej Anders, som Palle skriver kan du ligge den op i tråden her, ellers foreslår jeg, at du sender den til alternativet@alternativet.dk, som kan videresende til rette vedkommende :slight_smile:

Bæredygtig trafik
Jeg tror det er en god ide at indgå i dialog med Rådet for Bæredygtig trafik i forbindelse med at vi skal have styr på klimahandlingsplanen. De har en meget engageret og meget vidende bestyrelse der følger grundigt med i hvad der sker af gode ting rundt omkring i verden. F.eks. har de været i Schweiz for at blive klogere på hvorfor de er så meget længere fremme end vi er i Danmark.

2 Synes om

Klimahandlingsplanen skal også fokusere på biodiversitet. “Klima” i sig selv er en global udfordring. Biodiversiteten i Danmark kan vi selv gøre noget ved, uden at skulle forholde os til om USA, Kina, Rusland og Indien er “klimasyndere”. Vi kan selv udvikle vores egen natur, ved at indskrænke arealet der bruges til at dyrke husdyrfoder. Al dyrkning bør være bæredygtig, og være underlagt kravet om at øge biodiversiteten. Alternativet bør være konsekvent imod brug af pesticider. (De pesticider vi brugte for 50 år siden forgifter os nu - de pesticider vi bruger nu forgifter vores børnebørn).

1 Synes om

Klimaloven må ikke indeholde elementer af ”Greenwashing”

CO2-kvoter og CO2-kompensationaftaler skal afskaffes. Afbrænding at biobrændsel skal tælle med i CO2 beregningerne.

1 Synes om

Kære Folketingsgruppe, Politisk Leder og HB,
Dette bliver lidt i punktform mine tanker. Jeg skriver med venstre hånd, som jeg ikke gør normalt, da jeg har brækket den højre, som jeg normalt bruger.
Mit vigtigste forslag her er at I alle besøger Samsø Energiakademi – jeg vil gerne hjælpe med at formidle kontakt. De har vist hvordan man flytter et samfund i bæredygtig retning og får alle med (minus gule veste). De har mange års arbejde bag sig og arbejder mod at blive fossilfrie i 2030. De har længe været selvforsynede med el fra vindmøller. Medejerskab og borgerinddragelse er nøgleord for deres måde at arbejde på. Søren Hermansen er direktør. Michael Kristensen er projektmanager. De er begge fantastiske rundvisere og foredragsholdere.
Kontakt Samsø https://energiakademiet.dk/om/kontakt/
Samsøs vision: https://energiakademiet.dk/omstilling/

Klimahandling
Vi bør erklære Undtagelsestilstand – som man gør under krige – da situationen er alvorlig.
I 73 under olikrisen måtte vi ikke køre unødigt i bil om søndagen. Tænk hvis vi kunne sige det samme om rejser med fly i dag.
Masser af mennesker i Danmark har været i gang med omstillingen i årtier. Økolandsbyerne er eksempler p det. De skyder fortsat op. Jeg har selv boet på Friland i 5 år. Nu bor jeg i Ebeltoft tæt på et nyt projekt; Grobund ved Ebeltoft færgehavn. Der er masser af sådanne steder i Danmark. Mig bekendt er Danmark det sted i verden, hvor der er fleste øko-byer og øko-projekter. Det er pionerarbejde, som vi skal støtte ved at fjerne forhindringer, der kan være i eksempelvis bygningsreglement.
Vores redskaber i den grønne omstilling:
• De tre bundlinjer
• Fokus på at opnå og genetablere balance i naturens kredsløb
• SAMSØ – som model for hvordan vi implementere den grønne omstilling lokalt

’OFF GRID HUS’ som Sten Møller udvikler – også videoer hvor røgvasker system vises. Steen Møller laver off grid huse som er selvforsynede med el og vand, hvor der produceres grønt mad og renses spildevand.

GROBUND ved Ebeltoft som inspiration - https://www.youtube.com/watch?v=-VOzf9Ij39Q Grobund er Steen Møllers projekt – Friland 2 om man vil. En medstifter af ideen om Grobund sidder i Alternativets bestyrelse i Storkreds Bornholm, hun er ingeniør og halmhusekspert. Caroline Mayer White. Jeg boede på Friland for nogle år siden, hvor Caroline og Steen også boede på Friland. Det var der frøet Grobund blev spirede frem.

SAMSØ ENERGIAKADEMI som inspiration
Samsø som forbillede i forhold til borgerinddragelse og medejerskab i den grønne omstilling.
Samsø er en ø som jeg ønsker vi skal lade os inspirere af i Alternativet. De er især dygtige til at implementere nye løsninger i en grøn omstilling af øen. Øen har været selvforsynede med energi. Nu arbejder man modet fælles mål om at blive fossilfri pr 2030. Ved at respektere og inddrage alle borgere så får man alle med i omstillingen. Evnen til af skabe omstilling i fællesskabet er noget der passer til Alternativets måde at arbejde på. Borgerinddragelse er vores varemærke i Å.
Det er Samsø Energiakademi der står bag omstillingsprojekterne. Jeg vil foreslå at hele folketingsgruppen og politisk leder tager på besøg hos Samsø Energiakademi og få en rundvisning.
Øen har sat elbiler ind i kommunens service – de lades op under solceller, som samtidig danner læskur over tilskuerpladserne ved øens fodboldbane.
Hjemmeplejen på Samsø kører i elbiler: Danmarks Vedvarende Energi Ø - Hjemmepleje med elbil | visitsamsoe.dk
Link til Samsø her – gode korte film: Danmarks Vedvarende Energi Ø - Energiakademiet | visitsamsoe.dk
Link til ladestandere på øen - Ladestander på Samsø | Oplad elbil og elcykel på Samsø | visitsamsoe.dk

KULSTOFKREDSLØBET
Mit eget (Line Aaen) indlæg om kulstofkredsløbet som vigtigt for at forstå, hvordan vi skal løse problemerne: Læserbrev: Viden om kulstofkredsløbet er løsningen på vores udfordringer med klimaet | stiften.dk
Kulstofkredsløbet - Problemet er for meget CO2 i atmosfæren – MEN kulstof gør gavn i landbruget, så det skal tilbage i cirkulation. Lad os kigge på metoder indenfor permakultur (= permanent kultur i landbruget), pløjefri dyrkning, holistisk afgræsning, mindre kødproduktion og mere dyrevelfærd, mere biodiversitet, mindre CO2 i atmosfæren. Vi skal inddrage lavbundsjorde, det er der talt så meget om nu, så det vil der være opbakning til.
Så det er vigtigt at sætte ind hvor vi kan løse problemet med kulstof/co2.

HOLISTISK AFGRÆSNING – MIT LÆSERBREV Læserbrev: Med holistisk afgræsning kan landbruget blive klimaneutralt | stiften.dk
• Landbruget skal udlede mindre co2 og optage mere. Eksempelvis ved at bruge bæredygtige dyrkningsmetoder. Holistisk afgræsning bruges af flere landmænd. Der startede en ny forening af landmænd, der bruger metoden for et år siden. Metoden bruges på Svanholm. En forsker på AU forsker i hvor meget dette gør for vores klima. Hvor meget co2 bindes eksempelvis via metoden? Nogle mener at der hives mere co2 ud af atmosfæren, end der frigives fra køerne. Det har jeg skrevet en artikel om. Andre mener at regnskabet går i nul:
• Link til forskningsprojektet, som er i gang på AU: http://livsalling.dk/kulstoflagring/
• Link til artikel om ny forening: Ny forening vil fremme holistisk afgræsning i Danmark | LandbrugsAvisen
• Kristian Jensen Venstre er med på ideen om Holistisk afgræsning og klimaregnskaber i landbruget: https://nyheder.okologi.dk/politik-og-udvikling/venstre-vil-stotte-en-klimaomlaegning-i-landbruget
• Alternativet har politik ang klimaregnskaber i landbruget, og i forhold til at udtage lavbundsjorde: https://alternativet.dk/application/files/6515/2032/8023/baeredygtigtlandbrug.pdf
• Danmarks Naturfredningsforening foreslår udtagning af lavtliggende, våde landbrugsjorde – den ide støtter vi allerede, Radikale er med, Enhedslisten er med, SF er med, Socialdemokratiet er med: https://ing.dk/artikel/finanslovsaftale-landbrug-miljoeorganisationer-jubler-udtagning-lavbundsjord-230645. Mere af det!
• Disse ideer har været fremme i Folketinget hvor DF og Venstre også var positive, så lad os udnytte det og skabe momentum, https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/aktstykke/aktstk15/20141_aktstk_anmeldt15.pdf

ELEKTROLYSE – CO2NEUTRAL TRANSPORT
Transport – vi skal udlede mindre CO2 og optage mere. Genbrug af co2 via elektrolyse, hvor co2 bindes med brint og der dannes brændstof, som kan udnyttes i flyindustrien, evt også til biler, så vi kan bruge de biler vi allerede har, og det kan bruges andre steder. Der skal udvikles nogle produktionsanlæg. Teknologien findes allerede. Anders Winter Mortensen har forsket i hvad det koster at omlægge vores energi til elektrolyse-produkter i stedet. Inden for fly kan man sætte prisen på billetter efter 2013 standard, så har man det overskud som der er brug for, for at betale for det nye brændstof, hvor co2 genbruges. Det kan han holde et foredrag om på Christiansborg (jeg har hørt ham 3 gange, to gange til klimamarch i Aarhus, og sidste år på Folkemødet på Bornholm). jeg synes det er vigtigt at vi sætter afgift på det som forurener, nemlig nuværende brændstof. Også på flybrændstof, hvor der endnu ikke er afgift på. Det vil give incitament til at finde bæredygtigt brændstof hurtigere. Det må være virksomhedens ansvar. Hvis vi sætter en afgift på flybilletten, så ved jeg ikke om det hjælper. Jeg tror folk vil flyve lidt mindre, men mest fordi der skabes bevidsthed omkring det. Som vi har set med Alternativets snak om kødfrie dage i institutionerne, så har det betydet at folk generelt, og især mange unge, spiser anderledes og mere grønt. Og mindre kød. Det er trendy at vise klimabevidsthed på kost. Det er stadig ikke trendy nok at vise klimabevidsthed på eksempelvis flyrejser og transport. Folk i Danmark rejser mere og mere. Ved at hjælpe med nye brændstoffer til fly, og ved at skabe andre bæredygtige transportformer, der fungerer, så vil det skabe bevidsthed. Bevidsthed kommer før handling. Men det er svært at ændre handlinger, hvis der ikke er alternativer. Eksempelvis tog, bæredygtige busser og CO2 neutralt brændstof til fly. Fordel i forhold til el er at man kan bruge samme biler og fly som vi allerede har (så vidt jeg forstår).
• Link igen til mit læserbrev om Kulstofkredsløbet: Læserbrev: Viden om kulstofkredsløbet er løsningen på vores udfordringer med klimaet | stiften.dk

• Link til Anders W. Mortensen: https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/awm.
• Artikel om Anders Winter Mortensens forskning i bæredygtige energikilder: Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi
Alternativet skal sætte produktionssteder op, eller støtte det, så vi kommer i gang med at hive CO2 ud af luften. Vi skal støtte forskning i området.

CYKELSTIER
• Cykelstier mellem alle store byer, så jeg kan cykle på en elcykel til arbejde, selvom det ligger 25 kilometer væk fra min bopæl. Det vil være dyrt, men det vil styrke borgernes helbred, det vil give færre sundhedsudgifter og mere livskvalitet. Og det vil hjælpe klimaet. Og det vil fremme bæredygtig turisme både for danskere og udlændinge.

TRÆ I BYGGERIET BINDER CO2
• Træ binder CO2, så det er oplagt at man bygger mere med træ. Også større projekter. Det er en måde at tage co2 ud af atmosfæren. Træ skal tilbage til etagebyggeriet | Teknologisk Institut
• Sander Jensen, Alternativet Aarhus Byråd, om træ og klima: Læserbrev: Krav til klimavenligt byggeri og mere træ | stiften.dk

RØGVASKERE PÅ OVNE – OGSÅ PÅ VARMEKRAFTVÆRKER OG I PRIVAT NYBYGGERI
• Ved afbrænding kan man påsætte et røgfilter, eksempelvis på ovne, således at der ikke forurenes, men at co2 opsamles og bliver til nærrigsstof til landbruget. Ved denne metode kan der udvikles strøm samtidig. Det er sådanne huse Steen Møller fra Friland nu vil bygge på Grobund. Et testhus er allerede bygget på Brenderup Højskole. Derfor er det vigtigt at der ikke kommer afgifter på disse typer af ovne, da de hjælper vores klima og miljø. Alternativets fornemste opgave må være at støtte de gode ting der foregår, hjælpe med at fjerne forhindringer.

KLIMASKAT PÅ CO2
Klimaskatter? – Det vil være oplagt at vi kommer med et udspil, hvor der sættes afgift på at bruge resurser og skabe forurening og afffald, og hvor man belønnes hvis man får sit ’affald’ til at cirkulere som virksomhed. Hvordan kan det gøres?

KLIMAMÆRKAT PÅ VAREN (QR-KODE) DER VISE BÆREDYGTIGHED
Måske kan denne kode også bruges til prisen… og den kan samtidig vise forbrugeren hvor god vare er på det grønne og det sociale område (øko, fair trade, klima).

KALUNDBORG som bæredygtig kommune – model for andre kommuner ift. erhverv
I Kalundborg har man i 50 år arbejdet med at få byens virksomheder til at samarbejde ved at man aftager/genanvender hinandens affald. Herved skabes et affaldsfrit samfund. Måske er det værd at få borgmesteren Martin Damm fra Kalundborg til at holde et oplæg på Christiansborg. Jeg hørte ham på Folkemødet i juni. De har også været klimakommune i 9 år: http://old.dn.dk/Default.aspx?ID=25990

KVÆLSTOFKREDSLØBET
Kvælstofkredsløbet – det er et problem med for meget kvælstof i jorden og havene, det skader planter (og dyr i havet). Gift, pesticider, plastik, forurening af luften. Skader mennesker, dyr og planter. Kvælstof bindes bedre, hvis vi anvender dyr i landbruger, som vist med holistisk afgræsning. ,en også ved kovhaver. Her er der produktion uden at vandmiljøet lider overlast.

JORDENS NATURLIGE RESURSER – EFFEKTIV RENOVATION – FINLAND SOM EKSEMPEL
Jordens resurser slipper op. Vi skal genbruge resurser i stedet (Co2 kredsløb, kvælstofkredsløb, resursekredsløb) vugge til vugge er en god metode i produktionen, i landbruget, og i offentlig renovation – vi skal genbruge mere, permakultur er en god metode i landbruget og svarer til vugge til vugge princippet.
Min bror bor i Finland. Der sorterer de alt affald ved husstanden, og der er kun lidt restaffald tilbage. Der skal selvfølgelig være ens system i hele Danmark, så eksempelvis plastik sorteres ens, så det passer til genbrug i industrien osv.
Vugge til vugge princippet er oplagt at anvende i produktionen. Opbakning til virksomheder, der ansvarligt tænker deres affald ind som nye resurser for egen eller andres virksomheder, så der ikke er problemer med affald.

POST NORD – LÆR AF FINLAND
I Helsinki hvor min bror bor, der har borgerne selv sat postskure op i villakvartererne. Man har fået et brev med posten om hvem man skal dele postskur med, så er der sendt tegninger af hvordan skuret skal udføres, og så har man hygget sig med sine naboer en lørdag, hvor der er blevet lavet fælles postskur til ex 10 hustande. Det gør det lettere og billigere at komme ud med posten og det styrker det sociale miljø.

LANDBRUG OG PERMAKULTUR – hjælper klimaet (da CO2 bindes i jorden og ikke siver ud i atmosfæren)
• Vores politik skal støtte op om de naturlige kredsløb.
• Permakultur i landbruget har fokus på naturens egne ’metoder’.
• Pløjefri dyrkning, hjælper med at holde co2 i jorden, hvor den gavner som næring for planterne.
Dyr på græs hjælper til at genopbygge planters vækst, da næring fra dyrenes afføring får planter til at vokse kraftigere. Herved bindes ekstra meget Co2 (forskning i holistisk afgræsning, AU). Dyr på græs i holistisk afgræsning giver langt større biodiversitet end monokultur ’konventionelt’ landbrug. Der bindes også hurtigere kvælstof i jorden ved holistisk afgræsning, så det ikke siver ned til grundvandet (som sker, når landmanden hælder kvælstof på en bar mark, der ikke hurtigt giver planter mulighed for at omsætte kvælstoffet.
Derfor er oksekød ikke samme problem alle steder i landbruget. Det kommer an på dyrkningsmetoden.
Ved at sætte en ens klimaafgift på al oksekød, så straffer vi de landmænd, der allerede nu arbejder efter principperne i permakultur, de landmænd der allerede nu har fået lavet klimaregnskaber, fordi de ønsker en bæredygtig produktion. Vi skal ikke straffe dem, der vil det samme som os. Vi har brug for at samarbejde med dem der vil som os og skabe muligheder for dem der har udviklet løsninger. Det må være Alternativets fornemste opgave at være talerør for alle dem der længe har forsøgt at finde løsninger, og som er pionerer på området. I dag findes mange virksomheder også, som finder løsninger. Dem skal vi samarbejde med.
Klimaregnskaber i landbruget:
Klimaregnskaber er også vores politik i Alternativet (Landbrugspakken). De laves allerede nu i Økologisk Landsforening (se mit indlæg til avisen om holistisk afgræsning). Her første et link til artikel i økologisk Landsforening: Økologisk Landsforening ønsker klimaregnskaber for de enkelte
• Line Aaen – Holistisk afgræsning kan gøre landbruget klimaneutralt Læserbrev: Med holistisk afgræsning kan landbruget blive klimaneutralt | stiften.dk
• Finn Tang mælkeproducent sparer 100 tons CO2 årligt på sine 120 køer: https://nyheder.okologi.dk/mark-og-stald/maelkeproducent-klimatiltag-er-nodvendige-for-okologiens-overlevelse
• Video om holistisk afgræsning: https://www.youtube.com/watch?time_continue=131&v=xt3lFmT5wpk
• Læs om Holistisk afgræsning her: Viden om økologi, produktion og forbrug - Økologisk Landsforening
• Økologisk Landsforening hjælper med klimaregnskaber – og de har spurgt politikerne hvem der vil lave klimaregnskaber:
https://okologi.dk/media/2562454/18-05-2019_partirundspoerge-flertal-for-klimaregnskaber-til-alle-landbrug.pdf
SAMARBEJDE MED LANDBRUGET VIA ØKOLOGISK LANDSFORENING
De har mange gode ideer og kontakt til landmændene. Vigtigt at vores udspil passer ind i deres tankegang – det er også borgerinddragelse – se deres udspil her: https://okologi.dk/politik/klima/balanceret-klimaregnskab

ØKOLANDSBYERNE OG SAMSØ
• Økolandsbyerne har været i gang i mindst 20 – 30 år. Friland, hvor jeg selv har boet i tre år, Hjortshøj ved Aarhus, Svanholm, Thorup Landsby. Nye steder dukker op: Grobund her i Ebeltoft er et eksempel. Der er også en permakulturel landsby der bygges tæt på Svanholm, hvor man arbejder på at blive klimaneutrale og selvforsynende med mad og alt.
• Økolandsbyerne forsøger at løse miljø og klimakrisen og den sociale bundlinje. Produktion og arbejdsmarked tænkes ind i disse byer – og giver noget videre til det store samfund. Friland har skabt en stærk base på landet for en mindre landsby på Djursland. Frilands og ildsjæles eksistens har kæmpet for at bevare byens institutioner, og man har sejret. En restaurant på Friland har fået anerkendelse fra Michelin-selskabet, to år i træk. Der gøres mange erfaringer her med byggeteknik, det skal vi da støtte og inddrage mere og mere i offentligt byggeri.
• Samsø Energiakademi på Samsø har udviklet løsninger på øen, som vi bør inspireres af i hele Danmark. Her er man blevet selvforsynede med bæredygtig energi på øen, nu arbejder man på at blive co2 neutrale. Jeg vil foreslå at hele vores folketingsgruppe tager på besøg på Samsø for at se, hvordan de arbejder med at få hele lokalbefolkningen med. Den måde de arbejder på skaber fællesskab og ikke ’gule veste’. Alle er med. Der er stor respekt for hinanden. Selv de gamle godsejere på øen har fundet på mere bæredygtige metoder i deres landbrug. Der eksperimenteres med nye dyrkningsmetoder på øen, blandt andet gravefri dyrkning. Vi var fire kandidater fra Østjylland afsted til Samsø i marts sidste år. Jeg vil gerne skabe kontakt til dem, hvis der er interesse for det. Jeg vil anbefale at man får en rundvisning af Michael, som sidder i byrådet på Samsø, og som er med på Energiakademiet, eller at man hører Søren Hermansen, som er direktør på akademiet og har været med fra starten.
• Samsø Energiakademi: https://energiakademiet.dk/

DET OFFENTLIGE – KOMMUNER OG REGIONER
• 6 ud af de 17 tons co2 som en dansker årligt udleder i gennemsnit kommer fra offentligt forbrug. Vigtigt at vi laver fælles indsatser via kommuner og regioner. Og selvfølgelig også stat. Personligt har jeg sat mit co2 udslip ned til et minimum, men privat kan jeg ikke flytte på den del af mit udslip, som går via offentligt forbrug. Der er stor udledning her og meget vi kan hjælpe kommunerne med. Måske et fælles viden-center kan hjælpe kommuner med at udveksle ideer til omstilling?

Bedste hilsner, Line Aaen, Søndergade 23, 8400 Ebeltoft

4 Synes om

Beregning af den enkeltes klimaaftryk

Det ville være smart, hvis der var en app eller andet til at beregne den enkeltes klimaaftryk.

Så man kunne se, hvad en persons ferie i fly f.eks. betyder - eller køb af nyt elektronisk udstyr etc. Er man over eller under det gennemsnitlige 17 tons (heraf 12 personlige og 5 via det offentlige Danmark)? Hvad skal der til for at komme i nærheden af de ønskelige 2 tons CO2 pr. år?

Man hører stadig mennesker sige, at de godt kan tillade sig at flyve, hvis de bare spiser vegetarisk, nogle mener endda at have kompenseret, hvis de spiser en salat ombord i flyet.

Måske kan man tale til den enkeltes samvittighed ved at gøre det mere klart, hvad den enkelte udleder ved sin livsstil eller sine valg. Med en nem app kan den slags fakta bedre indgå i vores samtaler. Indtil nu er der tilsyneladende ikke sådan et samlet værktøj/overblik.

Der findes nogle beregnere hos firmaer, som sælger klimakompensation, f.eks. hos rensti.dk. Men så vidt jeg kan se, mangler vi et værktøj, som er uvildigt og ikke præsenterer en kommerciel interesse. Og hvor man ikke kun får et resultatet, men kan se tallene for de forskellige adfærdsmønstre og reflektere over, hvor man kan sætte ind.

Jeg ved godt, det kan være kompliceret at beregne, f.eks. spiller en række faktorer ind på CO2-udledningen af en flyrejse … men værktøjet kan vælge en (f.eks. gennemsnitlig) forudsætning og beskrive det, så brugeren kan læse mere om baggrunden for beregningen, hvis man ønsker det.

Jeg tænker ikke det skal være helt nøjagtigt, for det kan det aldrig blive, men at forudsætningerne kan beskrives, og at man i nogle tilfælde kan krydse af, f.eks. om der er mellemlandinger på flyrejsen, hvilken type bil, hvilken type kødproduktion etc.

Den nyudgivne bog om etiske dilemmaer i klimapolitik: ”Klimaetik og religion” af Poul Storgaard Mikkelsen indleder med at stille skarpt på den enkeltes klimaetiske regnskab. Der opfordres til, at man selv finder oplysninger på nettet om, hvor meget forskellige ferieformer, fødevarer, forbrug af digitale medier osv. udleder.

Det vil være en fordel, hvis der udvikles en app eller andet til at give et overblik og hjælpe den enkelte borger med sådanne undersøgelser. Måske Alternativets Folketingsgruppe kan tage dette med i klima-forhandlingerne med henblik på at støtte/fremme udvikling af et sådant værktøj?

Jeg nåede desværre ikke at sende mit input inden 24. februar! Så jeg kan ikke dele ideen med Folketingsgruppen via linket.

Her lidt om beregning af klimaaftryk ved flyrejser:

Link til bogen “Klimaetik og religion”:

1 Synes om

Hejsa.
Kom i går til at tænke på udfordringer for de mest energiforbrugende virksomheder med at omstille til el fra fx fossile energikilder.
Man kunne overveje en særordning for de virksomheder, hvor det må anses for umuligt at skifte fra fossil til el uden at miste store markedsandele eller måtte udflytte virksomheden.
For disse virksomheder kunne man overveje at give et fradrag for den merpris, som de skal betale ved at bruge el. Denne merpris beregnes simpelt ved at se på, hvor mange Joule de har skullet bruge - hvad der har kostet at købe det i strøm - og hvad det ville have kostet at købe den samme energi fra fossile kilder (inklusive fx kvotepris).
Modellen indebærer at staten betaler differensen i kraft af at tilbyde et fradrag. Det mener jeg er værd at betale for, da disse virksomheder udleder ganske meget CO2, osm der ikke er en løsning for at fjerne.
Hvis vi får en reel c02-afgift på varer, er forslaget her dog overflødigt. Og afgiften ville naturligvis være en bedre løsning.
kh
Nis