Hej 
og tal for medlemskab. Jeg har kigget i jeres partiprogram omkring gensidig forsørgelse som i ønsker afskaffet Det vil flere heldigvis, men man glemmer bare førtidspensionisterne. De er og har altid været underlagt GF! Og hvert år reguleres deres FTP ift samlever/ægtefælles indkomst. Alene ved at være samboende sættes en FTP fra brutto 18.100kr (så har man derudover yderligere et skattefrit rådebeløb hvis man får tjent lidt på en hjemmelavet grydelap). En førtidspensionist der er samboende sættes ned til brutto 15.400kr OG herfra trækkes der yderligere hvis samleveren har indkomst over brutto194.000! En dansk median løn er brutto 350.000kr…så der sker altså et voldsomt træk på de mindre/mellem indkomster. Desuden er det skattefri rådebeløb som den enlige førtidspensionist hár fjernet for samboende. Vi er mange FTP med kroniske sygdomme der lever for 12-14000kr.brutto om måned og må krydse fingre for, at partneren ikke vil skilles da vi ikke belaster kum med sygdom, men også med en LIVSLANG ydelse der ligger under højeste dagpengesats uanset om vi er forsørgere eller ej.
HVORDAN stiller Alternativet sig til denne problemstilling?
Svaret ønskes både taget højde for ugifte og gifte samboende.
Nu skal jeg ikke “tegne” Alternativets politik på dette område, men min holdning er umiddelbart følgende: Jeg finder det rimeligt, at man som ægtefælle/samlever har et ansvar over for hinanden - også økonomisk. Det uanset hvilken offentlig ydelse, den ene eller begge personer modtager. Samtidig er jeg helt enig i, at vi ikke via offentlig delforsørgelse skal skabe en “skjult” gruppe fattige. Jeg vil derfor personligt mene, at det, der i første omgang skal overvejes, er at hæve samlevendes indkomstbeløb for, hvornår en ydelse sættes ned.
Der kan argumenteres for, at pensionister og førtidspensionister skal sidestilles med personer, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og det blev jo afskaffet 1. januar 2016.
Rimligt…ja det er dér jeg kan undrer mig for jeg finder det ikke rimligt, at jeg som FTP er underlagt GF på nogen måde.
Først synes jeg tingene skal skilles ad, for når ord som rimlighed sættes sammen med førtidspension må man først være enig om præmissen. Rent personligt er jeg uddannet grafiker og underviser, men er kronisk syg af gigt med bla 8 discusprolapser og afklemt rygmarv til følge plus operation/inflammation i stort set alle led. Jeg er eneforsørgere til 2 og har arbejdet 8 år i fleksjob før FTP. I de 8 år er der INGEN muligheder for forsikring pga ens kroniske sygdom, og lønnen i fleksjob er uden diverse anciennitet m.m. Dvs et kroner og øre fattigt indtægt i de mest arbejdsomme år. Udgifter til medicin -pyt med tillægget for alle udgifter mærkes i mit budget, behandlinger, ortopædist støtteskinner m.m koster også. Og også jeg skal til tandlæge samt have varme/el/vand…det bliver ikke billigere pga jeg er FTP.
Sygdom kan ramme alle på ethvert tidspunkt i ens liv! Kan man virkelig tale om rimelighed at lade FTP for samboende ligge langt under niveau for højeste dagpenge sats?
Det drejer sig jo ikke om, at man som partner ikke vil dele med hinanden, bliver det ligesom ikke bare undskyldningen? For ved disse små og mellem indkomster ér det nødvendigt at dele når husholdningen skal løbe rundt.
Man kan godt hæve grænsen for partners indkomst den er også i min optik sat uhyrlig lavt, men jeg forstår ikke rimligligheden i GF alligevel når vi taler om en LIVSLANG YDELSE. Og så én ydelse der oveni købet er uhørt lille!
Tak fordi du svarede
Jeg er helt enig, Annette. Mit argument er at det jo ikke er ægtefællens skyld at den anden part mister arbejdsevnen. Det skaber et, for os i dagens Danmark, skævvredet afhængighedsforhold, og kan betyde at den syge ægtefælle mister enhver form for identitet og rettigheder i forholdet. Det er jo heller ikke ægtefællen der skal forsørge en ved midlertidige lønnedgang som ledighed eller sygdom? Det forsøger vi jo at forhindre. Hvorfor skal ægtefællen så bære det økonomiske ansvar, hvis den anden vurderes kronisk syg med mistet arbejdsevne? Det understøtter jo ikke en sund balance i forholdet og kan medvirke til brudte forhold grundet afhængighedsforhold, identitetstab og belastninger, som kommer oveni de, der formodentlig findes grundet det lange sygeforløb. I mit eksempel er det så min mand, der ikke er mine børns far, der skal forsørge mine børn(ikke hans), betale mit SU-lån og dertil forsørge mig fuldt sideløbende.
Hvorfor er det vi tænker, at det er uacceptabelt at tale gensidig forsørgerpligt ved de midlertidige ydelser, når det ikke er ved en livslang lav ydelse? Jeg synes at det burde helt afskaffes, og er en forældet tankegang. Folk, der lever sammen er ikke underlagt samme regler, men er jo i samme situation. Man kan jo diskutere om det burde overgå til en slags borgerløb, som ligesom den der foreslåes til kontanthjælpsmodtagere og syge, kan gives uden modydelser og er en selvstændig ydelse.