Jeg kan som ansat i sundhedsvæsnet, se at der er et enormt ressourcespild på personer, som ikke dukker op til deres behandling/udredning og ikke melder afbud i god tid. Hos tandlæger, psykologer mv. ville man få et gebyr for dette (og muligvis ende med at skulle betale den fulde pris), men virker til at man har berøringsangst i forhold til dette i det offentlige. Indenfor mit felt er der udredninger, hvor der er en ventetid på 1.5 år og hvor udredninger for en enkelt person er budgetteret til omkring 50.000 kr. Alligevel har man folk der ikke dukker og og ikke melder afbud. Jeg vil foreslå, at man indfører en afgift/bøde for dette på en hvis procentdel af behandlingsprisen. Samtidig vil jeg foreslå at man, når man står på venteliste, skal have mulighed for at springe til med kort varsel og overtage det hul, som et afbud efterlader sig.
Mvh. Morten
Hej Morten
For at tage det nemme først: Dit sidste forslag, om at man kan overtage hullet på ventelisten, er noget jeg ville forvente allerede skete. Hvis der er områder, hvor det ikke sker, er det vel bare at komme igang.
Mht gebyr for udeblivelse, savner jeg information om, hvorfor folk udebliver. Er der tale om personer der, måske som følge af deres lidelse eller socioøkonomiske grunde, har svært ved at overholde en aftale? Dit eksempel med de halvandet år og 50.000 kr tænker jeg må være indenfor psykiatrien - og der tror jeg ikke der er positiv samdundsøkonomi i at bruge økonomiske sanktioner.
Kan man løse problemet ad anden vej - fx bedre kommunikation, hjælp til at arrangere det praktiske (børnepasning, transport) etc?
Jeg er ikke totalt afvisende - omend jeg er skeptisk overfor virkningen - også overfor mere resursestærke personer. Se fx den historie der genfortælles her:
(Kort version: Børnehaver introducerede bøder for at afhente for sent - hvilket medførte en fordobling i antallet af for sene afhentninger, fordi det blev socialt acceptabelt)
@Nis
Hej Nis,
før jeg startede i hospitaltsvæsenet havde jeg også forventet at afbud blev udfyldt med andre fra ventelisten, selv hvis det er med kort varsel (jeg vil da gladeligt smide hvad jeg havde i hænderne og bestille en taxi til hospitalet, hvis jeg dermed slap for lang tid på en venteliste til en riskofri udredning). Kunne være interessant med en undersøgelse af hvor udbredt dette er.
Arbejder på en afdeling med somatiske lidelser (som er jævnt fordelt på de socioøkonomiske grupper), som ikke er livstruende men har negativ påvirkning af livskvaliteten. Enig i at en afdækning af baggrunde for manglende afbud skal være hovedprioriteten. Umiddelbart tror jeg ikke folk ved, hvor meget en given undersøgelse/operation ville koste, hvis de selv skulle betale. Ved ikke om det vil have den rette effekt, hvis man lod denne information stå på indkaldelsen (er jo heller ikke fair at give folk dårlig samvittighed for at få en behandling, som de har krav på). En mulighed kunne være at man ringer til folk dagen før indkaldelsestidspunktet for at få dem til at bekræfte fremmøde. Kan man ikke få fat på dem eller melder de afbud, vil man have tid til at udfylde pladsen med en fra ventelisten. Konkret på vores afdeling er sekretær-gruppen så pressede at de ikke ville kunne overkomme dette, og ved slet ikke om det er tilladt.
Kan godt huske børnehave-eksemplet fra en anbefalelsesværdig bog (The willpower instinct: How self-control works af McGonigal). Forfatteren kalder det for moral licensing (man køber aflad for sin dårlige handling) (kan dog ikke lige gennemskue, hvordan man kan undgå denne effekt i vores scenarie).
Hej @MortenJ
Jeg har selv lige været igennem en ikke-akut operation, hvor jeg blev ringet op 3 timer før operationen, og spurgt om jeg kunne komme en halv time før - de havde haft et afbud og en udeblivelse. De havde en “buffer” på een operation a ca 30 minutter.
Mit mødetidspunkt (som altså blev lavet om) fik jeg for øvrigt først oplyst telefonisk dagen før. Pænt ringe service for mig, men giver til gengæld mulighed for at afdelingen ved at jeg husker aftalen - og kan rykke rundt på aftalerne hvis jeg ikke er kontaktbar. Og altså en ret effektiv resurseudnyttelse.
Hvis en udeblivelse koster bare en tiendedel af de 50.000 kroner, tænker jeg at der hurtigt spares rimelig mange penge til at ansætte ekstra sekretærer.
Jeg tror som sagt at vejen frem er smartere kommunikation/planlægning - og ikke gebyrer for udeblivelse.
Jeg ville for øvrigt være interesseret i at se noget forskning på effekten af udeblvielsesgebyrer hos tandlæger.
Langt de fleste patienter kommer, når der de har en grund til det. Ikke at det undskylder manglende afbud.
Som lægesekretær gennem 20 år på fynske sygehuse, er sammenhængen mellem, at patienten har en grund til at komme og udeblivelser.
Grundlæggende er der aldrig udeblivelser til operationer, kræftkontrol, dialyse m.v.
Men sygehusene skal “aktivitetsforøge” hvert år. Så rutinekontrollerne øges, og patienterne indkaldes med flere måneders varsel (nogle gange år i forvejen) - blot for lige at kontrollere…Og det er disse rutinekontroller, patienter udebliver fra. Hvis patienterne har det godt nok og ikke oplever behov for kontrollen, bliver mange væk, fordi det er nemt at glemme, når man har det fint nok.
Dertil taler sygehusenes systemer ikke sammen. Det ved patienterne jo ikke. De tror, at sygehusene har de samme nutidige IT-systemer, som man kender andre steder. Så en patient, der benytter hurtigere tid fx i Vejle frem for lang ventetid i Odense, går ud fra, at man i Odense så godt ved, at man har fået tid andet sted, og derfor ikke melder afbud. Transport til og fra sygehusene med flextrafik giver også mange “udeblivelser”, fordi patienterne slet ikke når frem til deres tid.
Dertil kommer, at rigtigt mange aldrig får de indkaldelser, der sendes ud. Så de ved slet ikke, at de havde en tid.
Frem for endnu en gang straf og gebyrer til danskerne, bør man nok se gevaldigt på, om der indkaldes til alt for mange sygehusbesøg, som patienterne slet ikke har brug for; at nytænke det forældede system med, at man har en fast tid - og måske i højere grad brug folk blot kan møde op og vente (som mange praktiserende læger bruger), og måske også lade mange selv tage medansvar for deres egen sygdom/sundhed, og gøre det til patientens opgave at bestille tid - fremfor at sende en 3 mdr. ud i fremtiden, som de måske ikke har behov for.
Der er selvfølgelig også patienter, der skal tages et særligt hensyn til (demente, psykisk syge, misbrugere, mindre resursestærke), der kan laves et særligt forløb for.
Men sygehusene kvitterer ikke patienterne med tabt arbejdsfortjeneste for at møde op og få at vide, tiden er aflyst, for at vente flere timer eller for de fejl, der begås i sygehussystemet. Så straf/bøde/gebyr bør gå begge veje, hvis det er den vej, man vil gå.
Men det bedste var da at se på, hvorfor folk ikke kommer og arbejde ud derfra.
Jeg kan som ansat i sundhedsvæsnet, se at der er et enormt ressourcespild på personer, som ikke dukker op til deres behandling/udredning og ikke melder afbud i god tid. Hos tandlæger, psykologer mv. ville man få et gebyr for dette (og muligvis ende med at skulle betale den fulde pris), men virker til at man har berøringsangst i forhold til dette i det offentlige. Indenfor mit felt er der udredninger, hvor der er en ventetid på 1.5 år og hvor udredninger for en enkelt person er budgetteret til omkring 50.000 kr. Alligevel har man folk der ikke dukker og og ikke melder afbud. Jeg vil foreslå, at man indfører en afgift/bøde for dette på en hvis procentdel af behandlingsprisen. Samtidig vil jeg foreslå at man, når man står på venteliste, skal have mulighed for at springe til med kort varsel og overtage det hul, som et afbud efterlader sig.
Mvh. Morten
[/quote]