Fynsk fo´slaw !

Husk sidste tilmelding til arrangementet er torsdag den 27. april.
Gå på Billetto og søg på “Alternativet - Det Fynske Fo´slaw” for tilmelding.

Formål: At skabe en fælles KV17 fortælling på tværs af Fyn som en overordnet ramme for valgkampen. Målet er at styrke sammenholdet og sikre en klar sammenhæng i kommunikationen på tværs af Fyn, så Alternativets vision bliver tydelig med afsæt i en fortælling, som er forankret hos medlemmerne.

Den fælles ramme vil bestå af en mærkesag for hver af de tre bundlinjer samt en rammefortælling som binder mærkesagerne sammen på en måde, som er let at forstå og skaber nogle klare positive billeder hos modtagerne, om hvordan en bæredygtig fremtid ser ud i praksis på Fyn.

Hvem: Arrangementet er for tillidsfolk, kandidater samt interesserede medlemmer.
Dagen faciliteres af Gert Rosenkvist, Jens-Peter Broberg og Josine Elvekjær
Dørene åbner kl. 9.30 med en kop kaffe. Dagen har tre hovedmoduler.

Processen (kl. 10 til 18) er:

  1.   Tre mærkesager. Storkredsformand Jacob Gram Gren byder velkommen hvorefter byrådsmedlem Mads Holgaard kommer med inspirationsindlæg om den politiske virkelighed på Fyn. Gennem workshops og gruppearbejde skal deltagerne derefter identificere og formulere en fælles fynsk mærkesag for hver bundlinje: økonomi, social og miljø.
    
  2.   En fælles fortælling. Med afsæt i inspirationsoplæg fra spidskandidat til FT, Nikolaj Amstrup skal deltagerne derefter udvikle og beslutte en fælles Alternativ rammefortælling for Fyn.
    
  3.   Omsæt til aktivisme. Med afsæt i inspirationsoplæg fra Esben Sloth (LS), skal deltagerne til slut komme med idéer til, hvordan alt dette kan omsættes til aktivisme i forbindelse med ”Alles folkemøde” (i starten af juni) og senere i KV17 valgkampen.
    

Derefter er der festmiddag, musik og hygge inde og ude i Avalonhusets dejlige rammer. Der er mulighed for overnatning hvis du selv tager sengetøj med (først til mølle princippet).

Ø-kollektivet laver dejlig vegansk frokost, kage om eftermiddagen og festmiddag. Der kan købes øl, vand og vin til maden. Storkredsen betaler for lokaler og underholdning, for at sikre optimale rammer for et kreativt og energifyldt kick-off på, hvad der forhåbentligt bliver et fantastisk politisk halvår frem til d. 21 november 2017 (kommunalvalget).

VI SES !!!

Mange grønne hilsener
Fyns Storkreds