Friere og grønnere regler for småkøretøjer

Jeppe_Nielsen · 8. Juni 2026, 05:49

Friere og grønnere regler for småkøretøjer

Gennem uddannelse, ansvar og hastighedsbaserede regler

En reform af cykler, elcykler, el-løbehjul, knallerter, scootere, kabinescootere og andre små køretøjer

Kategori: Transport

Forslaget berører også frihedsrettigheder, ansvar og regulering, men hører primært hjemme under transport, grøn mobilitet og trafiksikkerhed.

Visionstekst

Danmark skal gøre det lettere, billigere og mere attraktivt at vælge små grønne køretøjer frem for bil. Cykler, elcykler, el-løbehjul, knallerter, scootere, kabinescootere og nye små elektriske køretøjer kan blive en vigtig del af en grønnere hverdag, hvor flere mennesker får frihed til at bevæge sig fleksibelt, billigt og med langt mindre belastning af klima, byrum og natur.

I stedet for at møde nye transportformer med forbud, tekniske begrænsninger og uoverskuelige regler, bør vi skabe et system, der bygger på uddannelse, ansvar, frihed og konkret trafiksikkerhed. Lovgivningen bør regulere efter, hvor hurtigt køretøjet faktisk bruges, hvor det bruges, og om føreren har den rette erfaring og uddannelse — ikke kun efter, hvad køretøjet teknisk kan.

Reformen handler ikke om fri fart. Den handler om frihed under ansvar. På cykelstier skal der som udgangspunkt være en klar hastighedsgrænse på 30 km/t, så børn, ældre, cyklister og små køretøjer kan færdes trygt sammen. På veje skal små køretøjer kunne bruges mere fleksibelt, når de er registreret, forsikret og føres af mennesker med den rette uddannelse.

Samtidig skal vi turde skelne mellem det, der primært handler om førerens egen risiko, og det, der udgør en fare for andre. Hjelm bør være frivillig, men stærkt anbefalet, fordi voksne mennesker bør have ret til selv at vurdere personlig risiko. Til gengæld skal kravene være tydelige, når det handler om andres sikkerhed: fartgrænser, bremser, lys, ansvarsforsikring, registrering, øjenbeskyttelse ved højere hastigheder og uddannelse i at føre køretøjet forsvarligt.

Børn og unge skal mødes med læring frem for forbud. De skal have mulighed for at tage rigtige cykel- og småkøretøjsbeviser, hvor de lærer trafikregler, balance, hensyn, bremseteknik og ansvar. For børn og unge skal tekniske begrænsninger bruges målrettet, så de kan lære trafikken gradvist og trygt. Voksne skal i højere grad have frihed til selv at vælge køretøj, udstyr og teknisk opsætning, så længe de overholder reglerne og tager ansvar for deres færdsel.

Små køretøjer skal ikke kun være legetøj eller nichetransport. De skal kunne bruges til arbejde, skole, indkøb, ferie, fritid, hverdagslogistik og mobilitet for ældre, unge, pendlere og gangbesværede. Trailere, kabinescootere og nye grønne køretøjsformer bør derfor tænkes ind i fremtidens mobilitet, så flere mennesker reelt kan vælge bilen fra.

For at små elektriske køretøjer kan blive et reelt alternativ til bilen, skal infrastrukturen også følge med. Det skal være muligt at oplade elcykler, el-løbehjul, kabinescootere, elscootere og andre små elektriske køretøjer ved offentligt tilgængelige ladestandere, stationer, bycentre, rastepladser, shelterpladser, arbejdspladser og langs grønne mobilitetsruter.

Denne reform bør samtidig ses som første skridt i en større grøn mobilitetsvision. Danmark bør på sigt udvikles som et egentligt cykelland, hvor det er muligt at cykle trygt gennem hele landet på sammenhængende cykelstier. Et bredere forslag om landsdækkende cykel-, gang- og ridestier, shelterpladser og naturskønne ruter bør fremlægges som en selvstændig vision.

Visionen er en moderne mobilitetslovgivning, hvor frihed og ansvar går hånd i hånd. Hvor grøn transport bliver praktisk i hverdagen. Hvor teknologi ikke bremses unødigt, men bruges klogt. Hvor sikkerhed skabes gennem læring, klare regler og respekt for hinanden i trafikken.

Målet er ikke bare nye færdselsregler. Målet er en ny mobilitetskultur, hvor grøn transport bliver mere fri, tryg, fleksibel, menneskelig og tilgængelig for alle.

Hvorfor?

De nuværende regler for små køretøjer er ikke fulgt med den teknologiske udvikling. På få år er der kommet mange nye transportformer på markedet: elcykler, hurtige elcykler, el-løbehjul, monowheels, elektriske skateboards, små scootere, kabinescootere og andre elektriske småkøretøjer. Mange af dem kan være praktiske, grønne og billige alternativer til bil, men reglerne gør dem ofte ulovlige, upraktiske eller unødigt begrænsede.

I dag reguleres mange små køretøjer ud fra, hvad de teknisk kan, i stedet for hvordan de faktisk bruges. Det betyder, at et køretøj kan være ulovligt, selvom føreren kun ønsker at køre med en hastighed, der passer til cykelstien eller vejen. Det er ikke den mest logiske måde at regulere moderne transport på.

En bil kan teknisk køre langt hurtigere end 50 km/t, men den er ikke ulovlig af den grund. Det afgørende er, at føreren overholder hastighedsgrænserne, har den rette uddannelse og tager ansvar i trafikken. Samme princip bør i højere grad gælde for små køretøjer: Det afgørende bør være faktisk hastighed, trafikområde, førerens uddannelse og køretøjets registrerede anvendelse.

Samtidig kan unaturlige tekniske begrænsninger være dårlige for selve teknologien. Når motorer, batterier og elektriske systemer kunstigt begrænses på måder, de ikke nødvendigvis er optimalt designet til, kan køretøjerne blive mindre effektive, mindre holdbare og mindre attraktive i praksis. Derfor bør vi minimere unødige tekniske begrænsninger og i stedet bruge dem dér, hvor de giver mening — f.eks. for børn, unge, skolebrug, udlejning eller andre situationer, hvor ekstra sikkerhed er nødvendig.

Reformen handler derfor ikke om fri fart. Den handler om at skelne mellem teknisk kapacitet og lovlig anvendelse. Et køretøj kan godt være teknisk stærkt, men stadig kun måtte bruges med lav hastighed på cykelsti. For voksne bør hovedansvaret ligge i uddannelse, registrering, forsikring, fartgrænser og ansvarlig kørsel. For børn og unge, der stadig er ved at lære trafikken og deres egne grænser at kende, bør tekniske begrænsninger bruges mere aktivt, så de gradvist kan opbygge erfaring uden unødig risiko.

Der er også en vigtig frihedsdimension i spørgsmålet om sikkerhedsudstyr. Hjelm er fornuftigt og bør anbefales stærkt, men for voksne mennesker bør det som udgangspunkt være frivilligt. Hvis en borger ønsker at køre stille og roligt på cykelsti med 15 eller 20 km/t uden hjelm, bør staten ikke nødvendigvis gribe ind med tvang. Den slags hverdagsfrihed betyder noget. Det giver mennesker en oplevelse af selvbestemmelse, tillid og ansvar i deres eget liv.

Forslaget skelner derfor mellem den risiko, der primært rammer føreren selv, og den risiko, der kan skade andre. Hjelm handler primært om førerens egen beskyttelse og bør derfor være frivillig, men anbefalet. Til gengæld skal regler om fart, bremser, lys, registrering, ansvarsforsikring, øjenbeskyttelse ved højere hastigheder og hensynsfuld kørsel være tydelige, fordi de også handler om andre trafikanters sikkerhed.

Der er også behov for at rydde op i de nuværende hastighedskategorier. Den nuværende 45 km/t-knallert er en uhensigtsmæssig mellemting: for hurtig til cykelstien, men ofte for langsom til almindelig bytrafik, hvor biler typisk kører omkring 50 km/t. Den bør derfor udfases og erstattes af mere logiske hastighedsbaserede småkøretøjskategorier.

Trafiksikkerhed bør ikke kun skabes gennem forbud. Den bør skabes gennem læring, praktisk erfaring og klare regler. Derfor bør børn kunne tage et egentligt cykelkørekort i skolen. Unge og voksne bør kunne tage modulopdelte førerbeviser til de små køretøjer, de faktisk ønsker at bruge. Og alle bør have mulighed for at træne på øvebaner, før de skal ud i almindelig trafik.

Denne reform skal også gøre grøn transport mere brugbar i hverdagen. Små køretøjer skal ikke kun kunne bruges til korte ture. De skal kunne bruges til arbejde, skole, indkøb, ferie, fritid, transport af udstyr, børnetransport og mobilitet for ældre og gangbesværede. Derfor bør trailere, kabinescootere og nye køretøjstyper tænkes med i lovgivningen fra starten.

Hvis små elektriske køretøjer skal være et reelt alternativ til bilen, skal der også være adgang til opladning. I dag er ladeinfrastruktur primært tænkt til elbiler, men grøn mobilitet handler også om elcykler, el-løbehjul, kabinescootere, elscootere og andre små elektriske køretøjer. Derfor bør offentligt tilgængelige ladestandere kunne betjene både biler og små elektriske køretøjer.

Samtidig bør reformen ses i sammenhæng med en større vision for et landsdækkende grønt stinetværk. Danmark bør udvikles som et cykelland, hvor større byer, mindre byer, landsbyer, naturområder og smukke landskabsruter forbindes gennem cykelstier, gangstier og ridestier. Dette bør dog behandles i et selvstændigt forslag, så nærværende reform kan fokusere på reglerne for småkøretøjer.

Formålet er at skabe en lovgivning, der både er friere, grønnere og mere ansvarlig. Borgere skal have større frihed til at vælge små grønne køretøjer, men friheden skal følges af uddannelse, registrering, ansvarsforsikring, klare hastighedsregler, ladeinfrastruktur og hensyn til andre trafikanter.

Hvordan?

Reformen bør gennemføres ved at ændre reglerne for små køretøjer, så de bliver mere enkle, mere fleksible og mere virkelighedsnære. I stedet for at forbyde eller begrænse køretøjer alene ud fra deres tekniske kapacitet, bør lovgivningen tage udgangspunkt i hastighed, trafikområde, køretøjstype, registrering og førerens uddannelse.

1. Hastighedsbaseret regulering

På cykelstier bør der som udgangspunkt indføres en generel hastighedsgrænse på 30 km/t for alle køretøjer.

Det betyder, at både cykler, elcykler, el-løbehjul, knallerter, scootere, kabinescootere og andre godkendte små køretøjer kan bruge cykelstien, hvis de overholder hastighedsgrænsen og er godkendt til cykelstibrug.

Kommuner bør kunne skilte med lavere hastigheder på særligt udsatte steder, f.eks. ved skoler, institutioner, tæt bymiljø eller smalle cykelstier. Der bør også være mulighed for højere skiltede hastigheder på brede, sikre supercykelstier, hvis trafiksikkerheden tillader det.

På veje bør små køretøjer kunne bruges, hvis de er registreret til det, føreren har det relevante førerbevis, og køretøjet kan færdes forsvarligt i trafikken.

2. Fri kategori op til 25 km/t

Køretøjer op til 25 km/t bør som udgangspunkt være en fri lavhastighedskategori for voksne.

Det omfatter:

almindelige cykler
almindelige elcykler
el-løbehjul og små elkøretøjer, der er godkendt til maks. 25 km/t

For voksne bør der ikke være krav om førerbevis i denne kategori.

For børn bør der indføres et obligatorisk børne-cykelkørekort, som tages gennem skolen. Skolen kan stå for undervisningen, mens den praktiske vurdering bør foretages af en ekstern eller uafhængig aktør, f.eks. i samarbejde med kørelærerforeninger, trafiksikkerhedsorganisationer eller kommunale trafikcentre.

Formålet med børne-cykelkørekortet er ikke at straffe børn, men at give dem en positiv oplevelse af at have lært noget vigtigt og bestået en reel færdighedsprøve. Børn skal lære trafikregler, balance, bremseteknik, hensyn, risikoforståelse og praktisk cykling.

Registrering af køretøjer op til 25 km/t bør være frivillig. Borgere bør dog kunne vælge frivillig registrering, passiv chip eller GPS-tracker som tyverisikring.

3. Nye småkøretøjskategorier

Der bør indføres fire nye småkøretøjskategorier:

Småkøretøj 1 — Cykelsti

Småkøretøj 1 gælder for små motoriserede køretøjer over 25 km/t og op til 30 km/t.

Kategorien giver adgang til cykelsti, men ikke til hurtig vejtrafik.

På førerbeviset kan kategorien forkortes som:

SK1 — Cykelsti

Efter forkortelsen angives de konkrete køretøjstyper, føreren er godkendt til, f.eks. elcykel, el-løbehjul, kabinescooter eller alle relevante moduler.

Småkøretøj 2 — Bykørsel

Småkøretøj 2 gælder for små motoriserede køretøjer over 30 km/t og op til 55 km/t.

Kategorien giver adgang til bykørsel og almindelig vejtrafik, hvor køretøjet kan følge trafikken forsvarligt. På cykelsti må køretøjet stadig højst køre 30 km/t.

På førerbeviset kan kategorien forkortes som:

SK2 — Bykørsel

Småkøretøj 3 — Udvidet vejret

Småkøretøj 3 gælder for små motoriserede køretøjer over 55 km/t og op til 90 km/t.

Kategorien giver adgang til almindelig vej, landevej og motortrafikvej, hvis køretøjet er godkendt til det. Kategorien giver ikke adgang til motorvej.

På førerbeviset kan kategorien forkortes som:

SK3 — Udvidet vejret

Småkøretøj 4 — Højhastighed / let motorcykel

Småkøretøj 4 gælder for højhastighedskøretøjer over 90 km/t, store scootere, lette motorcykellignende køretøjer og køretøjer, der kan harmoniseres med let motorcykel.

Kategorien kan give adgang til motorvej, hvis køretøjet er godkendt til det. Personer med relevant let motorcykelkørekort bør kunne få merit eller direkte adgang til denne kategori.

På førerbeviset kan kategorien forkortes som:

SK4 — Højhastighed / let motorcykel

For førere under 18 år skal køretøjet teknisk begrænses til det hastighedsniveau, føreren har ret til at anvende.

4. Modulopdelte førerbeviser

Førerbeviser til små køretøjer bør være modulopdelte efter køretøjstype.

Man skal kun have praktisk prøve i de køretøjstyper, man faktisk ønsker at bruge. Undervisningen kan give fælles trafikal forståelse på tværs af køretøjstyper, men den praktiske prøve skal sikre, at føreren kan håndtere det konkrete køretøj.

Modulerne kan f.eks. være:

Elcykel / hurtig elcykel
El-løbehjul
Selvbalancerende køretøjer, f.eks. monowheel og Segway
Elektrisk skateboard / board-køretøjer
Knallert / scooter
Kabinescooter / microcar
Andre godkendte små køretøjer

Man kan tage ét modul, flere moduler eller alle moduler samlet. Der bør være mulighed for samlet pakkepris, så det ikke bliver urimeligt dyrt at tage flere moduler.

Uddannelsen bør indeholde:

teori
praktisk undervisning
øvebane / kørebaneanlæg
bremseøvelser
balance og manøvrering
kørsel på forskellige underlag
hensyn til fodgængere, cyklister, børn og ældre
risikoforståelse
praktisk prøve i den konkrete køretøjstype

5. Alder og erfaring

Som udgangspunkt foreslås følgende aldersgrænser:

SK1 — Cykelsti: fra 13 år
SK2 — Bykørsel: fra 16 år
SK3 — Udvidet vejret: fra 18 år
SK4 — Højhastighed / let motorcykel: fra 21 år, eller tidligere ved relevant let motorcykelkørekort

Adgang til højere niveauer bør som udgangspunkt kræve erfaring fra niveauet under, f.eks. ét års erfaring, medmindre føreren allerede har relevant kørekort eller dokumenteret trafikerfaring.

6. Registrering, synshal, chip og nummerplade

Alle nye motoriserede små køretøjer over 25 km/t bør registreres digitalt.

Køretøjer, der teknisk kan køre over 30 km/t, skal have nummerplade eller tydelig registreringsmærkning — også selvom ejeren kun ønsker at bruge køretøjet ved lavere hastighed.

Det betyder, at en kraftig elcykel, der teknisk kan køre f.eks. 70 km/t, godt kan bruges på cykelsti ved maks. 30 km/t, men den skal stadig registreres med nummerplade, fordi den teknisk kan køre over 30 km/t.

Registreringen bør vise:

køretøjstype
teknisk kapacitet
registreret anvendelsesprofil
godkendt hastighedsniveau
eventuel passagergodkendelse
eventuel trailergodkendelse
nummerplade/registreringsmærkning, hvis relevant

Der bør anvendes en passiv registreringschip eller tilsvarende ID-mærkning, så politi og synshaller kan aflæse køretøjets registrering. Chippen må ikke fungere som aktiv overvågning.

GPS-tracker bør være frivillig og kun bruges som tyverisikring. Synshaller og godkendte registreringssteder bør kunne hjælpe med installation af GPS-tracker, men GPS må ikke være et lovkrav.

Synshaller bør få en central rolle i at godkende:

hastighedsprofil
softwareopsætning
bremser
lys
dæk
styring
bredde
vægt
passagergodkendelse
trailergodkendelse
nummerplade/registreringsmærkning
registreringschip

Registrering og ændring af hastighedsprofil skal være enkel, hurtig og billig, så systemet ikke bliver en barriere for grøn transport.

7. Teknisk begrænsning

Reformen bør skelne mellem teknisk kapacitet og lovlig anvendelse.

Et køretøj kan godt teknisk kunne køre hurtigere end det, føreren må bruge det til. Det afgørende er, hvilket førerbevis føreren har, hvilken anvendelsesprofil køretøjet er registreret under, og hvilken hastighed der faktisk køres med.

For voksne bør teknisk hastighedsbegrænsning være frivillig. Voksne kan selv vælge at begrænse deres køretøj, hvis de føler sig tryggere ved det, men de bør ikke nødvendigvis tvinges til det, hvis køretøjet er registreret korrekt, og de overholder reglerne.

For førere under 18 år bør teknisk begrænsning være påkrævet, hvis køretøjet teknisk kan køre hurtigere end det niveau, føreren har ret til. Dette kan f.eks. ske gennem godkendt hastighedslås, forældrelås, PIN/PUK-system eller anden sikker begrænsning.

8. Kabinescootere og cykelsti

Kabinescootere og microcars bør kunne omfattes af småkøretøjsmodellen, også under SK1, hvis de er registreret og godkendt til maks. 30 km/t.

Da kabinescootere ved lav hastighed ikke passer naturligt ind i almindelig vejtrafik, bør de kunne anvende cykelsti på samme hastighedsvilkår som andre små køretøjer.

Kabinescootere bør dog være en særkategori med særlige krav til:

bredde
bremser
lys
udsyn
manøvredygtighed
hensynsfuld kørsel
praktisk prøve i kabinescooter/microcar

Køretøjer på cykelsti bør som udgangspunkt højst være 100 cm brede. Kabinescootere og microcars, der er særskilt godkendt til cykelstibrug, bør kunne være op til 120 cm brede.

Bredde-, vægt- og hastighedsgrænser bør kunne justeres efter fremtidige trafiksikkerhedsstudier, teknologisk udvikling og praktiske erfaringer.

9. Hjelm, øjenbeskyttelse og sikkerhed

Hjelm bør være frivillig, men stærkt anbefalet.

Skoler, forældre, klubber, køreskoler og undervisningsforløb bør dog kunne kræve hjelm i konkrete sammenhænge.

Forslaget skelner mellem personlig risiko og risiko for andre. Hjelm beskytter primært føreren selv og bør derfor være frivillig for voksne. Fartgrænser, bremser, lys, registrering, ansvarsforsikring og hensynsfuld kørsel handler derimod også om andre trafikanters sikkerhed og bør reguleres tydeligt.

Ved kørsel over 55 km/t bør der være krav om egnet øjenbeskyttelse, f.eks. visir, motorbriller eller anden godkendt beskyttelse, medmindre køretøjet har forrude eller tilsvarende beskyttelse.

Det skal være enkelt og billigt for producenter at få testet og godkendt øjenbeskyttelse.

10. Ansvarsforsikring

Ansvarsforsikring bør være obligatorisk for alle motoriserede små køretøjer over 25 km/t.

For cykler, elcykler og lavhastigheds-småkøretøjer op til 25 km/t bør ansvarsforsikring anbefales, men ikke være et lovkrav.

11. Passagerkørsel

Passagerkørsel bør være tilladt, hvis køretøjet er registreret og godkendt til det.

Det bør ikke kræve et særskilt passagerbevis, men passagerkørsel skal indgå i undervisningen, hvor det er relevant for køretøjstypen.

Køretøjet skal være godkendt i forhold til:

sæde
fodstøtter
hjulafskærmning
stabilitet
vægtkapacitet
bremseevne
passagerens sikkerhed

12. Trailere

Trailere bør kunne anvendes lovligt sammen med små køretøjer, hvis både køretøj og trailer er godkendt til formålet.

Trailere bør kunne bruges til:

hverdagslogistik
indkøb
arbejde
ferie
camping
længere ture
transport af udstyr
børnetransport

Trailere bør typegodkendes i hastighedsklasser:

T1: op til 15 km/t
T2: op til 25 km/t
T3: op til 35 km/t
T4: op til 55 km/t
T5: op til 90 km/t
T6: over 90 km/t

Føreren må aldrig køre hurtigere end trailerens godkendte makshastighed.

For cykler og køretøjer op til 25 km/t bør ekstra trailerlys, blinklys og bremselys være anbefalet, men ikke nødvendigvis lovpligtigt ud over eksisterende krav til lys og reflekser.

For motoriserede køretøjer over 25 km/t og køretøjer med nummerplade må traileren ikke dække for køretøjets lys, bremselys, blinklys, reflekser eller nummerplade. Hvis den gør det, skal traileren have egne relevante lys, reflekser og signaler, der er koblet til køretøjets system, hvor det er teknisk relevant.

Producenter bør have enkel og hurtig adgang til typegodkendelse af trailere, koblingssystemer, lysløsninger, bremser og andet relevant udstyr.

13. Ladeinfrastruktur til små elektriske køretøjer

Alle offentligt tilgængelige ladestandere til elbiler bør modificeres eller etableres, så de også kan oplade små elektriske køretøjer som elcykler, el-løbehjul, kabinescootere, elscootere og andre små elkøretøjer.

Det kan f.eks. ske gennem almindelige 230V-stik, sikre lav-effekt-ladepunkter eller andre standardiserede løsninger, der gør det nemt at oplade mindre batterier uden at skulle bruge bilens ladestik.

Ladepunkter til små elektriske køretøjer bør etableres ved relevante steder som:

togstationer
busstationer
bycentre
biblioteker
skoler og uddannelsessteder
arbejdspladser
campingpladser
shelterpladser
rastepladser
færgelejer
offentlige parkeringsområder
større cykelruter og grønne mobilitetsknudepunkter

Formålet er at gøre små elektriske køretøjer praktiske til både hverdag, pendling, længere ture, ferie og lokal transport. Hvis borgerne skal kunne vælge bilen fra, skal de også kunne stole på, at der findes enkel og tilgængelig opladning til de små grønne køretøjer.

Reformen bør desuden tænkes sammen med et kommende selvstændigt forslag om et landsdækkende netværk af cykelstier, gangstier og ridestier. Målet med et sådant forslag vil være at gøre Danmark til et egentligt cykelland, hvor det bliver muligt at cykle trygt mellem større byer, mindre byer og naturskønne områder, samtidig med at der etableres gangruter, ridestier, shelterpladser og grønne opholdssteder langs udvalgte ruter.

14. Øveområder og økonomisk støtte

Der bør etableres lokale øveområder og kørebaneanlæg for små køretøjer, hvor borgere kan træne sikkert før prøve og før almindelig trafikkørsel.

Det kan ske gennem:

skoler
ungdomsskoler
køreskoler
kommunale trafikcentre
private øvebaner
midlertidige øveområder
godkendte parkeringsområder i weekender eller uden for åbningstid

Uddannelse, prøve og registrering skal være billig, enkel og tilgængelig.

Staten bør støtte småkøretøjsuddannelser økonomisk, f.eks. med mulighed for delvis betaling på omkring 50 %, særligt for børn, unge, studerende, lavindkomstborgere og grønne pendlere.

Der bør ikke lægges unødige statslige afgifter på førerbeviser, prøver eller registreringer.

15. Forsøgsordninger og evaluering

Reformen kan gennemføres gradvist gennem forsøgsordninger i udvalgte kommuner, byer eller regioner, hvis det vurderes politisk eller praktisk nødvendigt.

Forsøgsordninger kan bruges til at teste:

30 km/t på cykelsti
SK1–SK4-kategorier
modulopdelte førerbeviser
kabinescootere på cykelsti
trailerklasser
passiv chipregistrering
øveområder
ladeinfrastruktur til små elektriske køretøjer
lokale hastighedszoner

Reglerne bør løbende evalueres og kunne justeres efter erfaring, forskning, trafiksikkerhedsdata og teknologisk udvikling.

Hvad?

Alternativet skal arbejde for en samlet reform af reglerne for småkøretøjer, hvor frihed, grøn mobilitet, trafiksikkerhed og ansvar tænkes sammen.

Reformen bør arbejde for, at:

Der indføres en generel hastighedsgrænse på 30 km/t på cykelstier, med mulighed for lokal skiltning med lavere eller højere hastighed, hvor forholdene tilsiger det.
Små køretøjer reguleres efter hastighed, trafikområde, køretøjstype, registrering og førerens uddannelse frem for kun efter teknisk maksimum.
Der oprettes en fri lavhastighedskategori op til 25 km/t, hvor voksne kan køre uden førerbevis, mens børn skal tage et obligatorisk børne-cykelkørekort gennem skolen.
Der indføres fire nye småkøretøjskategorier: Småkøretøj 1 — Cykelsti, Småkøretøj 2 — Bykørsel, Småkøretøj 3 — Udvidet vejret og Småkøretøj 4 — Højhastighed / let motorcykel.
Kategorierne på førerbeviset kan forkortes som SK1, SK2, SK3 og SK4, med angivelse af de konkrete køretøjstyper, føreren er godkendt til.
Førerbeviser gøres modulopdelte efter køretøjstype.
Føreren må kun køre de køretøjstyper, vedkommende har gennemført praktisk prøve i.
Uddannelserne skal indeholde teori, praktisk undervisning, øvebane/kørebaneanlæg og praktisk prøve.
Der etableres lokale øveområder, hvor borgere kan træne sikkert på små køretøjer før prøve og før almindelig trafikkørsel.
Alle nye motoriserede småkøretøjer over 25 km/t skal registreres digitalt.
Køretøjer, der teknisk kan køre over 30 km/t, skal have nummerplade eller tydelig registreringsmærkning — også hvis de kun anvendes ved lavere hastighed.
Registrering skal kunne omfatte passiv chip eller tilsvarende ID-mærkning, men chippen må ikke bruges til løbende overvågning.
GPS-tracker skal være frivillig og kun fungere som tyverisikring.
Synshaller skal kunne godkende hastighedsprofil, bremser, lys, dæk, styring, bredde, vægt, passagergodkendelse, trailergodkendelse, chip og nummerplade/registreringsmærkning.
Teknisk hastighedsbegrænsning skal være påkrævet for førere under 18 år, hvis køretøjet teknisk kan køre hurtigere end det niveau, føreren har ret til.
Teknisk hastighedsbegrænsning skal være frivillig for voksne.
Kabinescootere og microcars registreret til maks. 30 km/t skal kunne køre på cykelsti, hvis de er særskilt godkendt til det.
Køretøjer på cykelsti må som udgangspunkt højst være 100 cm brede, mens kabinescootere og microcars kan godkendes op til 120 cm.
Hjelm skal være frivillig, men stærkt anbefalet, for voksne.
Der indføres krav om egnet øjenbeskyttelse ved kørsel over 55 km/t, medmindre køretøjet har forrude eller tilsvarende beskyttelse.
Ansvarsforsikring skal være obligatorisk for motoriserede småkøretøjer over 25 km/t og anbefalet for køretøjer op til 25 km/t.
Passagerkørsel skal være tilladt, hvis køretøjet er registreret og godkendt til det.
Trailere skal kunne bruges lovligt med små køretøjer, hvis både køretøj og trailer er godkendt til formålet.
Der indføres trailerklasserne T1–T6.
Trailere skal kunne bruges til hverdagslogistik, indkøb, arbejde, ferie, camping, længere ture, børnetransport og transport af udstyr.
Typegodkendelse af køretøjer, trailere, øjenbeskyttelse, koblingssystemer og sikkerhedsudstyr skal være enkel, billig og tilgængelig for producenter.
Uddannelse, prøve og registrering skal være billig, enkel og tilgængelig for borgerne.
Staten bør støtte småkøretøjsuddannelser økonomisk, f.eks. med delvis betaling på omkring 50 %, særligt for børn, unge, studerende, lavindkomstborgere og grønne pendlere.
Der bør ikke lægges unødige statslige afgifter på førerbeviser, prøver eller registreringer.
Alle offentligt tilgængelige ladestandere til elbiler skal modificeres eller etableres, så de også kan oplade små elektriske køretøjer som elcykler, el-løbehjul, kabinescootere, elscootere og andre små elkøretøjer.
Ladeinfrastruktur til små elektriske køretøjer skal kunne omfatte almindelige 230V-stik, sikre lav-effekt-ladepunkter eller andre standardiserede løsninger, der passer til mindre batterier og lettere køretøjer.
Ladepunkter til små elektriske køretøjer bør etableres ved stationer, bycentre, rastepladser, shelterpladser, campingpladser, arbejdspladser, uddannelsessteder, færgelejer, offentlige parkeringsområder og større grønne mobilitetsruter.
Reformen bør ses i sammenhæng med et kommende selvstændigt forslag om et landsdækkende netværk af cykelstier, gangstier, ridestier, shelterpladser og naturskønne ruter, der skal gøre Danmark til et egentligt cykelland.
Reformen kan gennemføres gradvist gennem forsøgsordninger i udvalgte kommuner eller regioner.
Reglerne bør løbende evalueres og justeres efter trafiksikkerhedsdata, forskning, teknologisk udvikling og praktiske erfaringer.