Fremtidens jobcenter - Projekt Virkelyst - eller hvad skal barnet hedde?

Forslagets tekst

Fra regeringsprogram 2019, socialpolitik

“VISION FOR SOCIAL BÆREDYGTIGHED
Alternativet ønsker et dynamisk og engagerende samfund, der skaber social og sundhedsmæssig lighed og retfærdighed. Vi skal alle have de bedste muligheder for at skabe et individuelt liv som del af fællesskabet, og alle skal kunne bidrage til fællesskabet.
……
Alternativet vil skabe et samfund, hvor alle mennesker er værdifulde og hvor der er tillid til at alle har lyst til at bidrage til fællesskabet. Alle skal have mulighed for at deltage i arbejdsfællesskaber, uanset om det er som fuldtids- eller deltidsansat, i praktik eller som frivillig.

Vores beskæftigelsessystem skal reformeres, så systemet skaber de bedst mulige rammer for, at alle kan indfri deres potentialer. Der skal ses på det enkelte menneskes ressourcer. Vi vil fra kassetænkning til “mennesketænkning”.

Arbejdsgruppen har arbejdet med et forslag, der skal “Udvikle en frivillig individuel rådgivning og jobformidling” som beskrevet i politiken om borgerløn.

Arbejdsgruppen foreslår en statslig selvejende institution, civilsamfundsbaseret og demokratisk med en bestyrelse af samarbejdspartnere: Erhvervsliv, kommune, foreninger, frivilligcenter, medarbejdere og borgere.

Centerets opgaver beskrives ud fra borgernes ønsker og behov

Medarbejderne er frit stillet til at varetage opgaven ud fra deres kompetente faglighed.

Det bliver vitalt at arbejde med centerets synlighed.

Udfordring forslaget skal løse

Mange er enige om, at der er problemer med mistillid, kontrol og tvang. Flere partier vil nedlægge jobcentrene af økonomiske årsager. Å vil lave Forsøg med kontanthjælp uden modkrav. Det skal dog ikke efterlade borgere uden mulighed for hjælp.

Potentielle ulemper ved forslaget

Forslaget er samfundsforandrende, reformistisk og komplekst. Det kan få afledte følger på økonomi, socialområdet, uddannelsesområdet og arbejdsgivernes handlemuligheder. Derfor kan det være svært at se, at det er realistisk.
Det er svært for mange at fralægge sig den vante retorik om ret og pligt og noget for noget.
Mange vil stille spørgsmålstegn ved økonomien, og det kan være en ulempe, at vi bare siger, at for de 12 mia, der er afsat i 2022, kan vi sagtens lave en bedre vejledning og jobformidling. Det er en ulempe, at vi mangler en konkret økonomi for forslaget.
Det kan være en ulempe, at forslaget bygger på et positivt menneskesyn. Vi vil få at vide, at vi er naive og godtroende. Det kan også være en ulempe, at vi mener, at at alle ønsker at bidrage til fællesskabet. Derfor er forsøg med Kontanthjælp uden Modkrav essentiel. Og derfor er hele dette arbejde med at synliggøre, at der er behov for kompetent information og vejledning om muligheder for den enkelte borger så vigtigt.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Efter endt arbejde med forslaget om borgerløn, lå det lige for at arbejde med forslaget til den “individuelle, frivillige rådgivning og jobformidling”, der blev vedtaget på landsmødet i 2019.
Allerede i 2017 gennemførtes en POLA i Vordingborg om beskæftigelsesområdet.
I september 2020 holdt Niels Jørgen Madsen og Christa If Jensen møde med Torsten Gejl om en model. Derefter blev der nedsat en større gruppe til arbejdet.
Der blev gennemført en digital POLA den 22. marts 2021 med deltagelse af Torsten Geil, forskere, interesseorganisationer, medarbejdere på beskæftigelsesområdet, samt medlemmer. Ca 50 deltagere.
Gruppen har i perioden søgt ny viden via debatten i medierne, hvor gruppen selv har bidraget, og læsning af relevante forfattere.

Hvem har været inddraget

Arbejdsgruppen, (nu fagråd bag ordfører Troels Jakobsen), som består af medlemmer fra flere kommuner, har ændret sig henover tiden. Niels Jørgen Madsen, Lene Ezzaaf og Christa If Jensen har været gennemgående, og sidst er beskæftigelsesområdets politiske ordfører for Å, Troels C. Jakobsen, kommet med i gruppen. Derudover har MF Torsten Geil, Olav Bach fra Vejle og Liselotte Jacobe Lundgård fra Jammerbugt m.f. bidraget undervejs.
Lige nu inddrages andre interesserede, især kommende FV-kandidater.

Steffen Rasmussen, Center for Social Nytænkning, Helle Øbo, Askovfonden og Dorthe Cashwell, Lieses var oplægsholdere ved den digitale POLA.

Forslagsstillere

  1. Christa If Jensen
  2. Lene Ezzaaf
  3. Gurli Toft Sieljacks
  4. Ingrid Birgitte Welling Olsen
  5. Mads Damgaard Mortensen
  6. Mariane Lunden Jacobsen
  7. Nanna Høyrup
  8. Niels Jørgen Madsen
  9. Olav Bach
  10. Troels Christian Jakobsen
  11. Vinni Kjærgaard Jørgensen

Status på forslaget

Status: Under udvikling (efter høring)

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.

2 Likes

Forslaget er lige nu i høring. Efter dette skal forslaget samle opbakning, for at komme i det Politiske Katalog. Forslaget er åbent for debat.

Forslaget er altså ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.

1 Like

Virkelyst - fra kassetænkning til mennesketænkning - fra vækst til
nytænkning og ny-handling i forhold til behovet for (ny)skabelser - fra kapitalstyring til produktstyring - fra statisk politisk ledelse til dynamisk politisk ledelse - fra den enkeltes ret og pligt til den enkeltes kompetencer og bidrag - fra nuværende job-tænkning til alt vi bidrager til fællesskabet med.

Den Selvejende Institution bør tillige have forskning og udvikling med i sin kreds og dens ypperste formål skal være at skabe en platform til fremadrettede nyskabelser og tilpasninger af fremtidens virksomheders behov for en arbejdsstyrke der er i konstant udvikling og bevægelse og til enhver tid skal matche arbejdsstyrkens formåen og de videnskabelig udviklinger.

Denne nye platform vil således naturligt udløse en slags jobbørs som uddannelsessteder, virksomheder og arbejdsstyrken konstant og løbende ajourfører og styrer efter.

Således vil fagforeninger og jobcentre kunne overgå til en slags konsulentvirksomhed, der hjælper den enkelte hvis der er behov for at forstå sin vej at gå i uddannelses- og arbejdslivet.

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.