“World Wide Web” har udviklet sig uheldigt siden vi drømte om et demokratisk og decentralt informationsnetværk i 1990-erne. I stedet har centraliseringen sneget sig ind, og et oligarki af store selskaber som Google og Facebook har opbygget nogle lukkede platforme , der lever af at overvåge os.
Men heldigvis er den næste generation (web 3.0 ) under udvikling i form af en decentral gentænkning af internettet, og det kan få store politiske konsekvenser. Udviklingen bygger på “blockchain”, der er teknologien bag “Bitcoin”, og som omdanner internettet til en distribueret computer med open source software og krypterede data.
Som noget helt specielt kan teknologien håndtere værdier (penge, værdipapirer, rettigheder, identitet o.s.v.) på nettet uden at der er behov for mellemmænd (m/k). Web 3.0 etablerer tillid mellem mennesker, som ikke kender hinanden, så vi behøver ikke en bank for at låne penge, en socialforvaltning for at få hjemmehjælp eller et “Airbnb” for at udleje en bolig.
Medens betalinger med kreditkort koster procenter, koster betalinger via blockchain promiller. Mikrobetalinger bliver mulige på internettet og åbner op for, at musikere kan få nogle øre, hver gang deres musik bliver spillet og journalister bliver betalt, når vi læser deres artikler.
Den halvdel af verdens befolkning, som har ikke adgang til en bankkonto, og som ofte ikke har papir på deres bolig og på den jord, de dyrker, kan inkluderes i verdensøkonomien. Uden fordyrende mellemmænd og bureaukrati kan iværksætteriet styrkes over hele verden, og løsarbejdere og småproducenter kan organiserer sig i kooperativer, der leverer varer og tjenester udenom de gammeldags selskaber. Valgsvindel kan forhindres gennem elektroniske afstemninger, og korruptionen bliver synlig, når regnskaber åbnes på internettet.
En masse offentlige opgaver kan løses på internettet og mange institutioner bliver overflødige i takt med, at statens rolle som garant og mellemmand bliver overflødiggjort. På længere sigt kan de fleste offentlige forvaltningsområder erstattes af “kloge kontrakter”, der er et stykke software, som automatisk håndhæver en aftale og løser opgaver uden bureaukratisk kontrol. Samtidig kan de sårbare, centrale statslige it systemer flyttes ud på internettet og afvikles decentralt, sikkert og billigt under borgernes kontrol.
Læs mere på min hjemmeside: “Kan internettet redde verden?”