I Alternativet har vi tradition for at inddrage medlemmerne i forbindelse med statsministerens spørgetime i folketingssalen.
I næste spørgetime, tirsdag d. 9 juni, har vi fokus på fremtidens arbejdsmarked. Torsten Gejl vil stille tre spørgsmål til Mette Frederiksen og det tredje bliver vanen tro formuleret af jer medlemmer. Vi crowdsourcer spørgsmålene og benytter os derfor af Dialog, så alle kan se, hvilke spørgsmål, der er størst opbakning til.
Det danske samfund skal startes igen efter coronakrisen og det giver os mulighed for at se på en omstrukturering af arbejdsmarkedet. Fortæl os hvad du som medlem af Alternativet kunne tænke dig at spørge statsministeren om vedrørende fremtidens arbejdsmarked.
Stil et spørgsmål ved at svare på dette indlæg. Du skal være logget ind på Dialog igennem AlleOs for at systemet kan se, at du er medlem. Det gøres ved at trykke “Log Ind” og dernæst “Med Alternativet” inde på Dialog.
Giv opbakning til et spørgsmål, der allerede er foreslået, ved at ‘like’ det.
Du skal stille dit bud på et spørgsmål senest mandag d. 8. juni kl. 12, hvorefter Torsten vælger blandt et af de mest populære.
Fremtidens arbejdsmarkedet er også, hvordan vi anerkeder arbejdsskader. Både de fysiske, men ikke mindst de psykiske arbejdsskader.
Vi har en arbejdsskadeslov, som er tiltænkt de fysiske arbejdsskader. Hvilket betyder, at det forsat er meget vanskeligt at få en psykisk arbejdsskade anerkendt.
Så vil Statsministeren være med til at ændre loven, så det bliver nemmere at få anerkendt psykiske arbejdsskader.
I Alternativet arbejder vi for at nedsætte arbejdsugen fra 37 til 30 timer over en 10-årig periode. Måske statsministeren ikke er med på at gå så langt lige nu, men i lyset af at mange tusinde danskere lider af arbejdsrelateret stress, familier udtaler at de føler de ikke kan få dagen til at hænge sammen, udsigten til mange ledige, stadig øget automatisering og at arbejdsugen ikke har ændret sig i 30 år, vil statsministeren være med til at bringe nedsat arbejdsuge med til de næste trepartsforhandlinger?
Hvordan får vi et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor frygten for at ansætte dimittender, folk med anden etnisk baggrund og mennesker med handicap bliver mindre?
Med andre ord, hvordan øger vi arbejdsgivernes incitament til at ansætte bredt og mangfoldigt?
Socialdemokratiet har jo en stolt historie med at hylde tanken om “Ret & Pligt”, som statsministeren endda gjorde opmærksom på var en del af hendes DNA i sidste uges spørgetime.
I den oprindelige betydning – som det var broderet på de gamle socialdemokratiske røde faner – hed det “Gør din pligt – kræv din ret”. Dengang var der to fortåelser i spil. Både som slogan: At det som medlem af bevægelsen var din pligt at kræve din ret i kampen for bedre rettigheder. Og i en bredere samfundsforståelse, at pligten tilfaldt dem med økonomisk overskud at bidrage til samfundet – altså skattepligten, mens de som ikke var økonomisk privilligerede skulle kræve deres ret.
Vil Statsministeren være med til en mere udfoldet samtale om, hvad ret og pligt kan betyde i vores samfund i dag? Og måske begynde med at svare på, hvilken forståelse hun bærer i sit DNA?
Ville det ikke være en god idé at nedsætte arbejdstiden, så der bliver arbejde nok til alle efter coronakrisen? Statsministeren kunne for eksempel tage initiativ til trepartsforhandlinger, med henblik på at udarbejde en god model, som alle kan være tilfredse med. Hvis der om nogle år bliver mangel på arbejdskraft, så kan vi altid sætte arbejdstiden op igen.
Jeg ville gerne spørge statsministeren om hvilke muligheder hun ser for gennem en arbejdsmarkedpolitik at forbedre vilkår for et godt børneliv.
Forskningen viser (og det er mange mange menneskers erfaring) at alt for mange børn lider alvorligt af stress. Unge har lavt selvværd og trives dårligt i deres hverdagsliv (SFI.dk).
Som børnenes minister tænker vi at du har nogle visioner i forhold til at kunne udbrede en politik som kan forebygge stress og dermed stressrelaterede problemer i vores samfund, samt forbedre muligheder for et godt liv uden stress for mennesker / forældre, der allerede er på arbejdsmarked samt for unge, der fremtidigt skal være en del af arbejdsmarked?
Kære Mette!
Hvordan mener du Den Danske Model har det? Dagpengeperioden er nedsat fra 7 til 2 år. Dagpengebeløbet er nedsat, så det ikke længere svarer til 90% af gennemsnitslønnen, men kun mellem 40 og 60%. Ledighed er blevet den enkeltes problem og den enkeltes skyld. Arbejdsgiverne har stadig den samme ret til at hyre og fyre. Mener du, der stadig er balance i modellen?
Kære Mette!
I denne Coronatid har det været vigtigt at borgernes købekraft ikke er blevet forringet. Det er bl.a. sket gennem lønkompensation til virksomhederne, så de stadig kan betale løn til deres ansatte, så deres ansatte stadig har penge til forbrug og kan holde efterspørgslen efter varer i gang. Vi ved dog ikke, hvor mange kompenserede virksomheder, der var gået konkurs alligevel, og enkeltmandsvirksomheder, freelancere etc. er ikke kompenserede. Hvad mener du om i næste hug, at gøre befolkningen “forbrugsdygtige” ved direkte tilskud i stedet, så ville vi også se, hvilke varer, der efterspørges, og hvilke virksomheder, der kan overleve? For eksportvirksomhederne kunne der tænkes favorable låneordninger/skatteændringer til verdenshandlen er kommet i omdrejninger igen.
Når statsministeren ikke vil være med til at nedsætte et udvalgsarbejde til at pege på mulige forsøgsordninger med borgerløn, vil statsministeren så opmuntre parterne til at begynde at overveje veje til nedsat arbejdstid, deleordninger, jobrotations-, orlovs- og seniorordninger som kan skabe en bedre fordeling af det lønnede arbejde og samtidig give plads til større sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv.
Vil statsministeren i forbindelse med fremtidens arbejdsmarked og en omstrukturering heraf aktivt arbejde for, at der skabes reelle muligheder for inklusion af mennesker med funktionsnedsættelser, ikke mindst ved aktivt at fjerne alle handicapdiskriminerende bestemmelser i universitetslovgivningen, således at akademisk egnede, men væsentligt funktionsnedsatte mennesker ikke bremses i deres studiegennemførelse, der navnlig for mennesker med væsentlige funktionsnedsættelser er helt afgørende for at opnå bare den mindste tilknytning til arbejdsmarkedet? Eller skal disse mennesker fortsat fratages deres rettigheder og ekskluderes fra deres uddannelse alene pga. deres handicap - og således også fra arbejdsmarkedet?
Med andre ord: Vil statsministeren aktivt arbejde for, at Danmark inkorporerer FN’s Handicapkonvention (underskrevet i 2006 og ratificeret i 2009) i dansk lovgivning - navnlig i den danske universitetslovgivning - og vel at mærke med pligt til tilpasning?
Den nye lov om forbud mod forskelsbehandling pga. handicap udelukker samfundets pligt til tilpasning, der ellers er et helt centralt element i konventionen, som DK underskrev i 2006 og ratificerede i 2009. Danmark diskriminerer således fortsat mennesker med funktionsnedsættelser - og alle taber herved.
Med en foreløbig stigning i arbejdsløsheden på over 30 procent siden coronakrisen begyndte, har vi nu ekstra mange ledige, der brænder inde med gode kompetencer og masser af uforløst arbejdsiver. Derfor må tiden være moden til at se vores dagpengesystem efter i sømmene.
Ledigheden udgør et enormt spild af ressourcer, fordi dagpengesystemets regler medfører uhensigtsmæssige restriktioner af jobsøgende dagpengemodtageres muligheder for at bidrage til samfundet og dansk økonomi - eksempelvis ved at arbejde frivilligt.
Lønnet arbejde må naturligvis ikke blive devalueret, og derfor er vi selvfølgelig nødt til at begrænse retten til at arbejde gratis for de danskere, der modtager dagpenge. Men hvad tænker statsministeren om at flytte restriktionerne over på virksomhederne og derved give alle arbejdslystne ledige større individuel frihed til at arbejde ulønnet?
Og hvad tænker statsministeren i det hele taget om at tage dagpengesystemet op til revision?
Hvornår har statministeren tænkt at vi igen må besøge de gamle på plejehjem?
De gamle kan ikke forstå hvorfor de ikke selv må bestemme hvem der kommer på besøg i deres egen lejlighed.
Rigtig god idé, det er dog vigtigt at opridse baggrunden, for regeringen vil måske hævde at vi har tæt på fuld beskæftigelse, så det er vigtig at nævne de 5-600.000, der i dag er skjult parkeret uden for arbejdsmarkedet, herunder nogle af de mennesker som nogle af de andre forslag handler om, samt de prekært arbejdende, som mod eget ønske kun har deltids eller tidsbegrænsede ansættelser.
Jeg forslår støtte for at de jobsøgende eller tvungen sommerferierende kan tage kurser i bæredygtige strategier i mindre virksomheder - online. Så har vi flere mennesker med bæredygtig viden på arbejdsmarkedet eller på vej til det. Og det få vi brug for.
Hvordan kan arbejdsløshed blive en ressource i omstillingen af Danmark til et bæredygtigt samfund og i indfrielse af målet om 70% reduktion af det danske CO2 udslip?
Coronakrisen har medført at mange mennesker er blevet arbejdsløse. Det er en udfordring for samfundet og et problem for de mennesker der berøres af arbejdsløshed. Spørgsmålet er at om der kan etableres en grøn beskæftigelsesindsats der gør, at arbejdsløshed blive en ressource i omstillingen af Danmark til et bæredygtigt samfund og i indfrielse 70% reduktionsmålet af det danske co2 udslip?
Kan statsministeren forestille sig, at der kan laves en indsats der vender en social vanskelig situation til en situation der giver håb og retning for den enkelte ledige og som bliver en ressource for private, offentlige og civile omstillingsprojekter – med henblik på at skabe vækst i omstillingen af Danmark til et bæredygtige samfund?
Indsatsen kunne bygge på tre søjler
1. Uddannelse af ledige med fokus på omstilling til bæredygtighed
2. Grøn jobskabelse og etablering af grønne væksthuse
3. Arbejdsløshedsprojekter hvor de lediges ventetid er en ressource i udvikling af omstillingsprojekter der endnu ikke er markedsparate.
Fx har Stevns kommunes § 17,4 udvalg fire visioner i forhold til indfrielsen af FN’s verdensmål, der kunne løftes af en grøn beskæftigelsesindsats. De fire visioner er følgende:
• I 2030 trives Stevnsborgerne i bæredygtige, drivhusgasneutrale, grønne boliger. Der er høj aktivitet i de mange sociale, kulturelle og produktive fællesskaber.
• I 2030 er naturen på Stevns vildere og bidrager til optagelse og lagring af drivhusgasser. Naturen er integreret i kulturlandskabet og i bebyggelserne. Der er nem og daglig adgang til naturen.
• I 2030 er der flere bæredygtige arbejdspladser på Stevns. Samtidig giver offentlig/fælles transport optimale muligheder for bæredygtig drivhusgasneutral transport.
• I 2030 er Stevns et eftertragtet læringssted for, hvordan man kan arbejde konkret med verdensmålene.
Her kunne en grøn beskæftigelsesindsats have fokus på den fjerde vision, der så kunne blive en ’motor’ for de tre andre visioner.
