Franciska Rosenkilde er Alternativets nye politiske leder

plvalg_nb

Alternativet valgte søndag sin nye politiske leder. Valget faldt på Franciska Rosenkilde, der vandt med 260 stemmer ud af 471 afgivne stemmer over Jan Kristoffersen, Troels Chr. Jakobsen og Thor Clasen Jonasen i runde et. I alt fem kandidater havde meldt sig til posten, hvor fire kom til afstemning blandt partiets medlemmer. Du kan læse et portræt af vores nye politiske leder nedenfor.

DRØMMEN OM EN GRØN FREMTID MED ALTERNATIVISTISK AGENDA

»Jeg har tillid til min intuition og jeg ved det er det her jeg skal«

Så klart stod det for Franciska Rosenkilde, da hun trådte ud af Bremen Teater efter et skelsættende møde i 2014. Det var aftenen, hvor Alternativet skulle vælge nye spidskandidater.

Aftenen blev det politiske vendepunkt i Franciska Rosenkildes liv.

Barn af de hippe 70’ere. Franciska Rosenkilde er næsten opvokset i København, for med en kreativ skuespillerinde som mor, der lavede gadeteater, betød det at familien Rosenkilde flyttede til Frankrigs hovedstad og Franciska Rosenkilde påbegyndte sit første skoleår i en parisisk kommuneskole. Efter halvandet år i kærlighedens by vendte de tilbage og bosatte sig på Larsbjørnsstræde i det indre København. Udover Paris, har familien bl.a. boet i Sverige, Portugal og i et hus ude på landet.

Allerede som 15-årig besluttede Rosenkilde sig for at pakke sine ting og flytte hjemmefra. Hun nåede lige rundt om hjørnet og bosatte sig på Studiestræde. Som de fleste almene unge mennesker startede hun også på en gymnasial uddannelse. Men denne akademiske præstation var langt fra almindelig, da hun nemlig blev den første i hendes familie til at færdiggøre studentereksamenen og få den famøse studenterhue placeret på hovedet. Den særlige kasket blev således symbolet på hendes ungdomsoprør og et brud med de kreative rammer, hun ellers var vant til.

Franciska PL

Næste stop var arbejdslivet. Men denne verden var ikke uvant for Rosenkilde. Hun har arbejdet lige så længe hun kan huske tilbage. Fra barnsben, havde pigen fra det gamle Nørre Kvarter i Indre By, bl.a. bagt banankage til caféen, hun boede tæt ved og pakket pap for urtekræmmeren før skole. Men især det med at arbejde med mad, fordi det nøjagtig er så praktisk anlagt, fandt hun yderst tiltalende. Hendes naturlige interesse for mad suppleret med hendes søgende sind for ny viden og læring, resultererede i en bachelor i ernæring fra Suhrs Højskole.

Madkundskab er dog ikke det eneste, hun er uddannet inden for. Det kan nærmest tænkes, at den berejste og nomadiske barndom kan være skyld i kandidatgraden i geografi, som Franciska dog tager nogle år senere. For som 26-årig bliver hun mor og klarer både at opfostre datteren alene og bibeholde sin aktive plads på arbejdsmarkedet.

Hun skifter efterfølgende arbejdslivet ud med universitetsbænken og mens hun i sit kandidatspeciale, fordybede sig i klimaforandringer og fødevaresystemer, dukkede Alternativet stille op og mødte hende midtvejs i forestillingerne omkring en grønnere fremtid.

Mere præcist, skete mødet mellem hende og Alternativet en regnvåd aften i 2014, hvor hun var til et partimøde på Bremen Teater. Det fremstår som en skelsættende begivenhed i hendes bevidsthed, for det var her det stod klokke klart, at hun skulle være en del af dette nye politiske projekt. Hun meldte sig ind med det samme og har været et aktivt medlem lige siden.

Rosenkilde var folketingskandidat i 2015. I en tid hvor den grønne bølge rejste sig højt uden at kamme over. Alternativet blev valgt ind i Folketinget med 11 mandater. Rosenkilde blev ikke valgt ind, men ved kommunalvalget i 2017, sikrede hun sig en plads i Københavns Borgerrepræsentation, bakket op af omkring 1.900 personlige stemmer. For første gang i sit liv, var hun midt i et politisk system på Rådhuset. Efter 10 måneder, i forbindelse med Niko Grünfelds utidige afgang, bliver hun valgt til posten som ny Kultur og Fritidsborgmester. Rosenkilde forklarer denne tid i sit liv som en kæmpe stejl læringskurve. Men med Alternativets værdisæt på rygraden kombineret med en ydmyg og nysgerrig indstilling, blev der hurtigt formet gode relationer på Rådhuset.

»Vi vil have et bæredygtigt samfund. Det betyder, at vi skal have nogle nye økonomiske strukturer, som dels ikke ødelægger planeten og ødelægger os mennesker«

Hendes stærke formidlingsevner fusioneret med hendes veletablerede borgmesterplatform, er styrker hun vil tage i spil, for at fremme den nye fortælling omkring det bæredygtige samfund, styrke relationerne mellem landets kandidater i forbindelse med region -og kommunalvalgene samt styrke relationen mellem Rådhuset og Christiansborg.

Alt i alt, er Alternativets nye politiske leder en 45-årig multi-uddannet viljestærk kvinde, hvis skriggrønne hjerte brænder for at sætte Å’et først. For Franciska Rosenkilde er der ingen tvivl; Alternativet har aldrig været mere relevant end nu.

Franciska Faktaboks

3 Synes om

Tillykke med valget til dig og os øvrige medlemmer.
Kh
Anders, BM i Lyngby/Tårbæk lokalforening

1 Synes om

**Ser frem til der vil blive spredt masser af energi. **:clap::clap:

1 Synes om

For en god ordens skyld: Jeg går ud fra at hun har været med i “Next Stop Nevada”-kampagnen, ikke “Next Up Nevada”.

[[voice:Rune T. Kidde]]Men den er I sikkert for unge til at huske[[/voice]]

1 Synes om

Tillykke med valget Franciska. Nu håber jeg at vi snarest kan få lavet en strategi for ‘Samling og fornuft’. Håber at ledelsen får arrangeret Zoom-møder i alle kredse og afdelinger, der kan få renset luften. Jeg tænker ikke at der skal udsendes et dekræt oppe fra, om hvordan tingene skal være, men bare at muligheden for at gamle Josephine-støtter kan få forklaret, hvad de nøjagtig er trætte af nu.

Man har sikkert allerede set/læst, hvordan snakken går på ‘Alternativet 2.0’. Jeg er egentlig ret overrasket over den snak, og jeg håber derfor at folk vil prøve at finde en indre ro og se fremad … hvis dette ikke er muligt, så tag chancen næste gang et lokalt Zoom-møde bliver indkaldt (jvf opfordring øverst), og her bør man så prøve at forklare sin sag, men via god gammeldags verbal debat. Jeg både håber og tror, at man opnår meget udredning ved; den kvalitet stemmers tone besidder. Gang på gang, har Facebook og andre sociale medier vist sig, at mangle denne kvalitet*. Vil igen rangere PL-debatterne (Ærlig Talt og de ledelses-arrangerede) til at have været 8-10 bedre end kropsprogs- og stemmemanglende beskeder på Facebook.

Som et sidste stærkt argument, for et pendul, der peger i den modsatte retning af Sociale Medier: En flyer fra en større antivaccer-sammenslutning, er netop kommet i min landsbys postkasser. Denne sammenslutning, henviser 80% til grupper på Facebook.

Lad os sammen finde en fornuftig modvægt til Sociale Medier, der mest af alt minder om kulkraftværker; hurtige/nemme at bygge/bruge, men på usynlig vis, meget skadelige :-/
(verbal debat bør stadig ses som ‘vandkraft’ :slight_smile: … af princip vil jeg ikke kopiere denne besked til ‘Alternativet 2.0’ )

Tillykke med valget og med et fint portræt. Jeg beklager at putte lidt malurt i bægeret, men valget i 2015 gav ikke 11 mandater. Å fik 9 mandater samt en socialdemokrat, der skiftede parti efter valg - Å havde 10 mandater i 2015.
Beklager! Og igen tillykke med valget. Det er jeg godt tilfreds med og spændt på det videre forløb.

2 Synes om

Flot præsentation, hvem er forfatteren?