Fra begravelse til genoplivning – Sammen om Vejle Fjord 6. april 2025

Kære medlem af Alternativet i Sydjylland

For et år siden samledes vi i Skyttehushaven for at markere den alvorlige tilstand i Vejle Fjord med en symbolsk begravelse. Bag arrangementet stod Greenpeace og Dansk Sportfiskerforbund, og Alternativet deltog med en krans.

På årsdagen inviterer vi dig til en vigtig begivenhed, hvor vi i stedet for at sørge, vil rette blikket mod håb og handling: Hvordan kan vi genoplive Vejle Fjord?

Vi har samlet et stærkt panel af stemmer i debatten:

Professor Stiig Markager – en af Danmarks førende eksperter i havmiljø
Torsten Gejl – folketingsmedlem for Alternativet
Søren Peschardt – formand for klima-, natur- og miljøudvalget i Vejle Kommune

Kom og vær med!

:round_pushpin: Sted: Skyttehushaven, Tirsbæk Strandvej ved Helligkildevej, Vejle
:date: Dato: Søndag den 6. april 2025
:alarm_clock: Tid: Kl. 14:00

Vi ser frem til en spændende eftermiddag i smukke omgivelser, hvor vi sammen kan drøfte vejen frem for Vejle Fjord!

Med venlig hilsen
Alternativet Vejle og opland

Årsdag invitation.pdf (379.9 KB)

Tusind tak for markeringen af et ønske - også for alle de andre fjorde og bælter i landet, Danmark. Karin Liltorp, håber meget, at du kommer den dag, for det er en vigtig, politisk dag for og sammen i naturen…
Med Alternativet

Kærlig hilsen
Gunhild