Forslag til opgør med kassetænkning (og hvordan pengene kommer derhen, hvor de gør størst gavn)

Jeg har efterhånden været lidt omkring i den offentlige sektor, dels som frivillig, der skulle søge fondsmidler, dels som ansat i sundhedssektoren og endelig som selvstændig med relation til undervisningssektoren. Synes at man på tværs af disse sektorer opererer med meget fastlåste finansieringsrammer. Kan nok bedst forklare det med eksempler:

  • Hvis vi som frivillig organisation søger offentlige midler er disse oftest tidsbegrænsede, dvs. midler som ikke benyttes indenfor tidsrammen skal tilbagebetales (og man skulle efter sigende regne med at få færre penge næste gang man søger, hvis man betaler mange penge tilbage). Dvs. organisationer ender nemt med at brænde penge af i slutningen af budget-året på knap så relevante projekter. Samtidig skal organisationen stresse over at søge nye midler til næste budget-år, så den kan leve videre.
  • Har hørt om det samme i undervisningssektoren. Man har en sum penge som er budgetteret til at brugt indenfor et givent fag i et givent budget år, og ender med bruge penge på nogle halv-dårlige løsningen før budget-årets udløb. Hvis man kunne overføre disse midler til næste budget år, ville man netop have midlerne til at købe det man egentlig gerne vil have.
    Er der nogle gode bud på en politik på dette område? Det er min fornemmelse at der bliver brændt rigtig mange penge af i den offentlige sektor, fordi man vil bruge de budgetter man har fået tildelt, selvom pengene kunne gøre så enormt meget mere gavn andre steder i det offentlige!

Et fint dilemma

På den ene side giver “use it or lose it” (det er standardbetegnelsen på engelsk) en tilskyndelse til at overforbruge sidst på året. På den anden side giver overførsel af budgettet til næste år et (ekstra) incitament til at overbudgettere.

Og hvis budgetterne fastsættes ud fra tidligere års forbrug, tilskyndes der igen til overforbrug. Men fastsættes de ud fra forrige års budget, høster man ikke besparelsesgevinster.

Mit indtryk er at man mange steder med fordel kunne operere med en eller anden form for roll-over - eventuelt kombineret med en brøkvis nedsættelser af budgettet for de følgende år. Fx med (nedsættelse 50%)-

2010: Budget 100.000, forbrugt 90.000
2011: Budget 100.000 + 10.000 roll-over. Forbrugt 110.000
2012: Budget 95.000. Forbrugt 95.000
2013: Budget 95.000. Forbrugt 95.000

Bemærk at roll-over-pengene her kommer tilbage over de næste 3 år.

Dette giver mening for områder med relativt statiske opgaver. For projektbudgetter og afdelinger/områder med skidtende arbejdsopgaver, skal det nok skrues anderledes sammen.

@Nis
Hej Nis, tak for dine input. Synes det er en god idé med roll-over og efterfølgende budget-regulering. I projektbudgetter kunne man også overveje en vægtet roll-over. Hvis man f.eks. har 10.000 kr. i tilbage ved årets afslutning kunne man eksempelvis have roll-over på 8000 kr. og tilbagebetaling på 2000 kr., så man, med viden om fremtidige udgifter i næste budget år, kan gemme penge til dette (i frivillige organisationer ved man ofte ikke om man overhovedet får bevilget penge igen).
Kunne være interessant med en politik om, hvordan man sikrer at de offentlige midler kommer derhen, hvor de gør mest nytte. Men grundlæggende er det vel spørgsmål om en holdningsændring, hvor man i de enkelte afdelinger gladeligt sender penge tilbage til fælleskassen i slutningen af året, så disse kan komme over til dem, som har mest brug for dem.