Forslagets tekst
Efter lang tid i England, hvor jeg havde adgang - og hvis ønsket – taleret ved udvalgsmøderne i det lokale ‘District Council’, samt adgang til fulde referater, var jeg noget overrasket over at stå for en lukket dør til til et udvalgsmøde i min lokale kommune Holstebro, samt kun at modtage beslutningsreferater, der ikke giver mig mulighed for at følge forudgående diskusioner, eller se hvordan de forskellige medlemmer har stemt. Jeg har været tilbage i Danmark i 5 år og er stadig forbavset over denne proces. Faktisk ligeledes, at det er borgerforeninger, hvor man skal betale for at være medlem, der danner det nederste trin af den kommunalpolitiske rangstige og er dem, der normalt refereres til når der konsulteres på græsrodsplan. Specielt da det ikke altid er sikret at deres, og f.eks. andre private eller kommercielle interesser er de samme. Selvfølgelig kan der være sager med personfølsomme oplysninger, som man må behandle bag lukkede døre, men at majoriteten skulle have behov for at være omfattet af det nedenstående, synes jeg er direkte kontraproduktivt og ikke fordrende for lokalpolitisk interesse i almindelighed. Jeg citerer fra den nuværende vejledning: 3.2. Udvalgsmøder er lukkede Møderne i kommunalbestyrelsens økonomiudvalg og stående udvalg er lukkede, og kan ikke åbnes for offentligheden, selvom alle medlemmerne skulle ønske det. Udvalgene er velkomne til at invitere eksterne personer til mødet – eksempelvis eksperter – men kun udvalgets medlemmer må overvære den endelige forhandling og afstemning. For at udvalgsmøderne kan fungere som et fortroligt forum, hvor man har mulighed for at gå i dybden med diskussionerne og diskutere kompromisser, er der tavshedspligt ved udvalgsmø- derne. Det betyder, at man ikke må referere, hvad andre har sagt eller gjort på møderne. Møderne i særlige udvalg (også kaldet ad hoc-udvalg eller § 17. 4 udvalg) er også lukkede. Særlige udvalg er udvalg, som kommunalbestyrelsen kan vælge at nedsætte for at drøfte og belyse bestemte problemstillinger. Særlige udvalg er som altovervejende hovedregel rådgivende for enten et stående udvalg eller kommunalbestyrelsen og kan ikke træffe beslutninger. Kommunalbestyrelsen kan vælge at invitere ikke-folkevalgte fx borgere, fagpersoner, ansatte i kommunen, repræsentanter fra organisationer etc. med i udvalget. Den eventuelt brede deltagerkreds ændrer ikke på, at ad hoc-udvalgenes møder er lukkede for offentligheden. Mine spørgsmål er så:
- Hvorfor må jeg ikke være tilhører til møderne, eller se i fulde referater, hvad de folkevalgte lokalpolitikere diskuterer og hvordan de stemmer?
- Hvorfor kan jeg ikke anmelde, at jeg gerne vil have taleret i.f.m. omstændigheder der berører mig privat eller kommercielt?
Selvfølgelig forstår jeg at hvis der er tyve personer, der vil tale, bliver de aldrig færdige med møderne, men i og med, at man skal anmelde sig og sit anliggende, kan der vel sorteres og sammenfattes lidt. Det fungerede i alle fald fint i North Norfolk med næsten det dobbelte indbyggertal.
Så forslaget er at gøre kommunale udvalgsmøder offentligt tilgængelige, evt. med taletid, samt at få fulde referater, så man kan se argumenter og stemmer fra de enkelte medlemmer.
Udfordring forslaget skal løse
Jeg læste lige artiklen om Frome fra 3.apr. i Alternativisten og måtte tænke på en af de ting jeg skrev om for et år siden, nemlig behovet for gennemsigtighed i det kommunale styre og større direkte indflydelse.
Potentielle ulemper ved forslaget
Måske at man som kommunalpolitiker bliver mere ‘gennemsigtig’ og kan holdestil regnskab for sine meninger.
Hvordan forslaget er udarbejdet
Andre er ikke inddraget.Forslaget bygger på min personlige 18 års erfaring fra England - hvor jeg var i kommunalpolitik.
Hvem har været inddraget
Nej.
Forslagsstillere
- Ann mette heller stahnke
- Flemming Nielsen
- Jeanette Dahl
- Kamille Wind
- Lasse Lundquist
- Michael Visbech Jonasen
- Robby Andersen
- Søren Have
- Steen Meyer
Status på forslaget
Status: Under udvikling (efter høring)
Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.