Forslag (Politisk Forum): En bæredygtig familiesammenføringspolitik

Dette forslag er fremsat til behandling af Politisk Forum 22.03.15.

Titel på forslaget
En bæredygtig familiesammenføringspolitik

Forslagsstiller
Juma Kruse

Forslagsstøtter
Erik Fischer, Martin Sejr Hansen, Niels Christiansen, Sanne Gutkin, Jan Kristoffersen, Malene Borberg Jensen, Johan Toftegaard Knudsen, Kim Hyttel, Juma Kruse, Tanja Nellemann Poulsen og Frederikke Madsen.

Type af forslag
Da det hverken handler om EU, udenrigs- eller asylpolitikken, har Alternativet endnu ikke en ordfører på området, selvom det muligvis ligger her foreløbig. En udlændingepolitisk ordfører?

Forslag
Det er Alternativets opfattelse, at enhver borger i Danmark har ret til et familieliv, uanset ægtefællens nationalitet.

Det er derfor vores opfattelse, at danske statsborgere har ret til familiesammenføring, når de er selvforsørgende (har anden indkomst end kontanthjælp). Er man selvforsørgende på ansøgningstidspunktet, har man derfor et retskrav på familiesammenføring med sin udenlandske ægtefælle (herefter kaldet nydanskeren) og dennes eventuelle børn. Det skal bemærkes, at når man har fået familiesammenføring, kan denne ikke ophæves pga manglende selvforsørgelse herefter. Det kan den uheldigvis i dag, og der kan gå mange år, før nydanskeren erhverver permanent opholdstilladelse, som reglerne er i dag, og derfor ikke rigtigt bliver inkluderet i det danske samfund, til skade for integrationen. Der forlanges ingen gebyrer ved selve familiesammenføringen.

PERMANENT OPHOLD: Nydanskeren har pligt til at deltage i danskundervisning fra ankomsten til Danmark, og når denne har bestået dansk på et vist niveau, gives permanent opholdstilladelse, typisk efter tre år. Ved beviselige indlæringsvanskeligheder gives dispensation for krav om danskprøve, så alle bliver potentielt inkluderet i det danske demokrati. Danskundervisningen er gratis.

STATSBORGERSKAB: Når man har erhvervet permanent opholdstilladelse, har man ret til at søge og få dansk statsborgerskab. Enhver person, som er født i Danmark, også børn af forældre med udenlandsk statsborgerskab, bør ved fødsel automatisk tilkendes dansk statsborgerskab.

Baggrund for forslag
Siden 2001/02 har der været foretaget adskillige stramninger af udlændingeloven, ikke mindst på familiesammenføringsområdet. Det har medført, at adskillige danske statsborgere er blevet de facto landsforvist, da de pga. de mange krav til familiesammenføring har været nødt til at forlade Danmark, hvis de har ønsket et familieliv med deres udenlandske ægtefælle og eventuelle børn, et ønske, som de fleste borgere tager for givet som noget naturligt. Forslaget skal gøre op med denne uholdbare og helt urimelige retstilstand for danske (stats)borgere.

Hvilke andre politiske tiltag forsøger at løse samme problem?
Ikke rigtigt nogen. Det ligger i ovenstående, at det skal blive nemmere at blive dansk statsborger. Og da der selvsagt ikke må diskrimineres, betyder det også, at alle (stats)borgere, som er selvforsørgende (på ansøgningstidspunktet), får ret til familiesammenføring.

Hvilke vigtige interessenter findes der og hvordan er de kommet i spil i udformningen af forslaget?
Flere medlemmer af foreningen Ægteskab Uden Grænser er blevet hørt for at få en forståelse af problemets alvor. Det gælder både dem, der ved noget om lovgivningen i dag, og dem, der er direkte berørt af de nuværende regler. Her er forslaget blevet præsenteret, således at det sikres, at forslaget faktisk gør en forskel i den virkelige verden for de berørte, og ikke kun på papiret. Den primære forslagsstiller har også stor viden om forholdene på området, både af interesse og af personlig erfaring med lovgivningen, og har fulgt problemstillingen tæt de sidste ti år.

Hvad mener de andre politiske partier på det område?
Stort set hele det politiske spektrum støtter i overvejende grad op omkring den stramme udlændingelov, herunder de mange krav til familiesammenføring. Især partierne V og K og DF ønsker endnu strammere regler end i dag, om end der er uenighed om i hver høj grad man kan sortere efter nationalitet og etnicitet. Men ellers er der stor enighed om en eller andet form for pointsystem, mv. De eneste partier, der synes aktivt at arbejde for lempeligere regler for familiesammenføring er Enhedslisten, SF og til dels De Radikale. Liberal Alliance kan være lidt svær at blive klog på, da de har stemt for mange af lempelserne de sidste par år, men alligevel fører en hård retorik på området, men dog tit benytter sig af sloganet: “Åbne grænser, lukkede kasser”.

Hvilke argumenter er der både for og imod forslaget?
For forslaget: Retstilstanden på området i dag er både uholdbar og urimelig. Som situationen er i dag, harmonerer den i hvert fald ikke med Alternativets værdier som empati og generøsitet. Det er klart, at især medlemmer af Ægteskab Uden Grænser og deres ligesindede er særligt for forslaget, da de nuværende regler i nogle tilfælde fører til de facto landsforvisning af danske (stats)borgere - en logisk konsekvens, hvis man ikke kan opfylde de mange betingelser (24-års regel, boligkrav, tilknytningskrav, bankgaranti, mv.), men gerne vil have et familieliv med sin ægtefælle og børn. Men med forslaget vil danske (stats)borgere ikke komme i en situation, hvor de reelt må forlade Danmark for at få et familieliv. Desuden vil forslaget også være bæredygtigt, både socialt og økonomisk. Når nydanskeren skal lære dansk hurtigt, bliver det nemmere med adgangen til arbejdsmarkedet, hvilket også vil spare det offentlige penge i overførselsindkomster, mv.

Imod forslaget: Folkestemningen - i hvert fald vurderet på baggrund af debatten i medierne - er ikke umiddelbart for lettelser i loven, givet på grund af uvidenhed om, hvor stram loven faktisk er i dag. MEN der er givet en udbredt bekymring for et øget antal nydanskere, som ikke er reelt selvforsørgende, og som ikke kan eller vil integreres i det danske samfund. DET mener vi dog, at vi kommer i møde ved at dels at forlange, at man er selvforsørgende på ansøgningstidspunktet for familiesammenføringen, dels ved kravet om at skulle lære dansk.

Hvem kunne forestilles at have modstand imod forslaget?
Det er først og fremmest grupper, der ønsker en begrænsning af indvandringen, der er imod, også selvom - forekommer det - man ofte blander problematikken om familiesammenføring sammen med flygtningeproblematikken, og ikke tænker over, at danske (stats)borgere reelt landsforvises i nogle situationer pga. nuværende lovgivning. En uholdbar situation i år 2015.

Hvilke udfordringer ses i forhold til realiseringen af forslaget?
Den største udfordring er givet, at tilbagerulningen af stramningerne siden 2001/02 bliver et langt sejt træk, hvor der kan lempes lidt engang imellem. Stort set alle politikere (måske med undtagelse af EL og SF, og delvis DRV) synes hundeangste for at tage ordet “lempelse” i deres mund, da folkestemningen tilsyneladende ikke er med denne tankegang. MEN forslaget harmonerer ganske godt med Alternativets værdier, ikke mindst MOD, da det i høj grad går direkte mod diskursen i medierne, debattonen, mv.

Hvorhenne er dette forslag blevet diskuteret?
De forskellige elementer er blevet diskuteret på et politisk laboratorium tilbage i december. Desuden har jeg hørt foreningen Ægteskab Uden Grænser, og har fået input fra medlemmer (og andre engagerede) i Alternativet, både igennem facebook og igennem private mails. Da den omtalte forening (ÆUG) har mange medlemmer i sin gruppe (over 4000) har mange berørte haft mulighed for at kommentere indholdet.

3 Likes

Forslaget blev behandlet på Politisk Forum 22.03.15, som nåede frem til følgende:

Forslag blev sendt til videre behandling, da man mente at den overordnede vision for området først skulle udvikles.

1 Like

En anden vinkel - En stor del af familiesammenføringerne er mellem en dansk mand og asiatisk kvinde. Flere af disse kvinder lever i “vanskelige forhold” eller bliver kasseret. Kan vi være det bekendt. Er det ikke rimeligt at danskeren der vil sammenføres også tager ansvar også økonomisk for sin sammenførte samlever ?